Båden

www.su-per.dk


 
  Velkommen til Susanne og Pers hjemmeside
  Båden

 

Hvis du vil læse dagbogen for 2011 så klik her:

Videoer:(klik her) NYT: Beskrivelser (klik her)

  Besætningen
  Vores Langtur
  Fra Logbogen
  Billeder
  Links
 

Sikkerhed

   

31/12 2010 Vi gik om formiddagen en vandretur sammen med nytårsholdet. Vi gik fra San Sebastian og et lille stykke af vandreturen mod Las Casetas. Vi havde svært ved at finde stedet, hvor ruten startede; men ved fælles indsats lykkedes det. Det var en flot vandretur, med udsigt udover havet, bjergtoppe og dale. Der var kommet mere grønt mellem buskene, efter der er kommet noget regn, og noget der kunne ligne forårsblomster var kommet frem. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vind var der kun lidt af. Vi holdt en spise pause på et udsigtspunkt, før vi tog turen tilbage igen. På vejen hjem var vi inde og se en flot park ved et hotel, som er åben for alle. Vi mødtes igen om aftenen til nytårsmenuen, som blev rigtig vellykket, Per havde fået grillet kødet lige tilpas. Snakken gik lystigt, det var sjov at høre om de andres traditioner, og forskellene på vores lande. Kl. 00.00 skålede vi i champagne samtidig med, vi så et fantastisk flot fyrværkeri udover byen. Bagefter var der dans for hele byen på pladsen foran havnen. Der var et band, der spillede noget sydamerikansk inspireret musik lige til kl. 7.00 om morgenen. Dejlig musik, man ikke kan stå stille til. Alle dansede gamle som unge, der var en dejlig stemning. Selv om der var mange unge, gik aftenen uden ballade. De unge var i deres fineste dress, pigerne med utrolig høje hæle, vi var lidt nervøse for, om de skulle vrikke om. Kl. 4.30 var vi ved at være for trætte til at danse mere, så vi krøb til køjs, og faldt i søvn trods musikken..                                           

30/12 2010 I byen sammen for at få handlet ind til nytåret. Det gik let med at finde frem til menuen, selv om vi var mange om det, og nok kunne have forskellige traditioner til nytåret. Vi blev enige om avokado med rejer til forret, grillet sydamerikansk oksemørbrad, med Kanariske kartofler, tomatsalat og Tzatziki, og til dessert frugt med ost til. 

29/12 2010 Meget af formiddagen gik med at undersøge, hvor der kunne komme vand ind, ved at sprøjte vand på de steder, vi kunne forestille os; men ingen steder var utæt. Så nu vil vi tegne med en tus, der ikke tåler vand. Så vi næste gang, vi sejler på bagbords halse i hårdt vejr, kan se, hvor det kommer ind. Om eftermiddagen var vi til kaffe hos Krister og Anette, hvor vi fik hilst på Andy og Leslie fra Skotland. Vi fik snakket nytårsaften, og blev enige om at holde den sammen alle 6. Vi gik om aftenen en tur i byen for at reservere plads på en restaurant; men de holder lukket nytårsaften, så vi blev enige om at spise hos os i stedet. Bagefter holdt vi film aften hos os.

28/12 2010 Så var dagen kommet, hvor Sine og Maja skulle af sted igen. Vi syntes alle tiden var fløjet af sted, og vi har haft en dejlig jul sammen. De blev hentet af en taxa til lufthavnen kl. 11.30, det var trist at vinke farvel. Vi satte kursen mod San Sebastian igen kl. 12.00, hvor vi vil fejre nytåret. Vinden var vendt, så vi havde den igen imod os, der var også mere af den, så vi kom hurtigt frem. Vi var flere gange oppe at logge 7 knob. Et stykke før la Gomera måtte vi sætte første reb. Vi lagde til omkring kl. 17.00 endnu en gang på en anden plads. Vi havde fået lidt vand ind i Susannes skab, så problemet var alligevel ikke blevet løst fra sidste gang, det skete ved Denia i øst Spanien. Her mente vi, det var en skrue på skinnen til forsejlet, der ikke var blevet tætnet..

27/12 2010 Satte kursen mod Marina San Miguel på Tenerife igen. Søen var mere rolig, så Maja undgik søsyge. Der var ikke meget vind, og den var imod os. De havde lovet sol; men den kom først rigtig frem på den sidste del af turen. Vi sejlede ud for Los Christianos for at se hvaler, og denne gang var heldet med os. På strækningen til syd spidsen af Tenerife, nåede vi at se 3 stimer Grinde hvaler med 6-8 hvaler i hver. De kom selv hen imod os, og på et tidspunkt var de meget tæt på. 

26/12 2010 Ville have lejet en bil; men det var ikke muligt her i julen. Vi tog i stedet bussen mod Valle Gran Rey, så Sine og Maja kunne få set noget mere af øen. Busturen går igennem en stor del af regnskoven, og går af små hårnålesving, hvor buschaufføren bruger hornet før svingene. Flere steder på busruten er der panoramaudsigt over de flotte dale. Byen Valle Gran Rey er ikke så stor, der er nogle hyggelige gågader, en lille havn og en strandpromenade. Det mærkes, man er på vestkysten, hvor skumsprøjtene fra Atlanten er noget højere end ved San Sebastian. Vi fandt en restaurant lige ud til kysten, hvor vi kunne nyde synet af det brusende hav. Vi kom forbi en tømmerflåde,  Thor Heyerdals Kon-ti-ki dog med glasfiberpontoner i stedet for balsatræ. der var ved at blive gjort klar til turen over Atlanten, noget af et vovestykke. Vi tog hurtigfærgen tilbage til San Sebastian, den tog kun 45 min, og er billigere end bussen, desværre var det ikke muligt at side ude på båden. Det var klippekyst næsten hele vejen med undtagelse af Playa Santiago, hvor færgen også lagde til. Der er en dejlig strand, en lille havn og en lille by.

25/12 2010 Om formiddagen gik vi af vandre turen mod playa de la Guancha fra San Sebastian, vi ville vise Sine og Maja den fantastiske udsigt mod Teide og udover havnen. Vi havde sol fra en skyfri himmel, så det kunne ikke blive bedre. Om eftermiddagen var Sine, Maja og Susanne på stranden, vandet var ikke så godt at bade i, da der var høje skumsprøjt i brændingen, der hvirvlede sand op i vandet; men lidt sopning blev det til, og våde blev vi. Om aftenen så vi den nye film med Robin Hood, vi havde fået i julegave af Sine og Maja.

24/12 2010 Formiddagen gik med de sidste forberedelser inden juleaften. Efter frokost var Sine og Maja en tur i vandet. Solen var ikke helt stabil, så senere på eftermiddagen fik vi spillet nogle slag whist. For at samle appetit til julemaden, gik vi en tur op til et udsigtspunkt udover byen. Julemaden lykkedes fint, trods det ikke var til at få alle ingredienser som hjemme. Det er første gang, vi fire har fejret jul alene sammen. Det hyggede vi os rigtig godt med. Maja vandt for første gang mandelgaven, som var nogle magnet spil, lige noget for Maja. Juletræet kom frem og pakkerne lagt under træet, vi fik ikke lige danset omkring det; men vi fik sunget flere julesange. Vi havde sat en lyskæde op på båden, så den gik fra stævnen til agter, det så godt ud. Så trods de sydlige himmelstrøg fik vi en dejlig jul.

23/12 2010 Vi satte kursen mod la Gomera ca. kl. 10.00. Der var en noget urolig sø, og vi havde mest vinden imod os. Maja blev lidt søsyg, trods hun havde søsygearmbåndene på. Vi havde sol hele vejen. Vi så desværre ingen hvaler på denne tur, som vi havde stillet vores piger i udsigt. Vi nåede la Gomera ca. kl. 16.00. Da vi havde lagt til, kunne vi vise vores piger San Sebastian, og de kunne godt forstå, vi syntes det var et hyggeligt sted. Om aftenen hyggede vi os med at flette stjerner til juletræet.

22/12 2010 Om formiddagen gik vi turen langs kysten mod Caletta i strålende solskin, så både Sine og Maja blev lidt røde på skuldrene. Da vi var ud for sandstens stranden lige før Caletta, overværede vi en redningsaktion af et sejlskib, hvis ror var gået i stykker(fandt vi senere ud af). Der var både helikopter og redningsskib ude. Der var rimelig store dønninger efter gårdagens blæsevejr. Maja stillede sine sandaler på et fint tørt sted på stranden; men pludselig var de lige ved at blive skyllet i havet, Majanåede lige at rede dem. Det var ikke lige badevejr, for der var store skumsprøjt i brændingen, og højvande. Så vi kunne ikke komme videre af stien mod Caletta, som vi havde taget tidligere, den lå under vand. Om aftenen var vi ude at spise på en hyggelig restaurant ud mod kysten. Vi fik alle fisk, som smagte rigtig godt. Bagefter slog Maja sin far i Yatzy, så han ikke mere kunne krone sig af at vinde hver gang.

21/12 2010 Sine og Maja ankom ca. 15.30 til havnen, flyet var 1½ time forsinket pga. afisning i København. Dejligt at se dem igen, heldigvis var vejret blevet lidt bedre, og de nød bare at komme ned i varmen efter at have forladt kolde Danmark. Vi nåede en tur langs strandpromenaden sidst på eftermiddagen. Om aftenenen fik vi snakket og snakket, det var jo længe siden vi sidst havde set dem.

20/12 2010 Fik handlet stort ind i las Chafiras, til når Sine og Maja kommer. En noget blæsende dag med lidt regn om formiddagen.

19/12 2010 Fik gjort julerent. Solen skinnede om formiddagen; men om eftermiddagen fik vi regn.

18/12 2010 En slappe af, skrive dag, havde lovet at skrive et indlæg i sejlklubbens blad, og så var der nogle julekort, der skulle skrives. Samt et par slentrer ture langs strandpromenaden. Det er jo også weekend. Det var noget blæsende først på dagen; men solen skinnede.

17/12 2010 Det lykkedes os at komme med bussen til Santa Cruz, så vi kunne få købt nogle af de ting, det ikke er til at få hernede sydpå. Vi fik købt poleringsmiddel og voks til båden, så siderne også kan få en tur. Vi fandt også andebryster til juleaften, det må gøre det ud for anden. Utroligt nok kunne vi fortsat ikke finde nogen shorts til Per, som han synes om. Ifølge tøjet i vinduerne skulle man tro, det er vinter med 24 graders varme?. Selv om vi har ligget i Santa Cruz havn i 9 dage, kom vi til steder i byen, vi ikke havde set før, og det bare fordi man kommer ind med bussen i stedet. Vi nåede lige præcis bussen tilbage kl. 15.20; men det viste sig den ikke gik helt til Golf del Sur; men vi kunne tage den til Galletas, hvor det passede sammen med en bus tilbage. Det blev dermed til en noget længere tur hjem.  Om aftenen smagte vi premievinen, men efter en mundfuld fik fiskene fornøjelsen. Den var udrikkelig

16/12 2010 Ville først have taget bussen til Santa Cruz; men vi havde kun en 50 euro seddel, og den kunne buschaufføren ikke tage imod. Så vi tog i stedet bussen til los Cristianos ½ time senere, så vi kunne nå at veksle inden. Los Cristianos er en by; med hyggelige gågader. Kommer man nærmere havnen og strandpromenaden, ser man, det er en udpræget turist by. Der er en havn, hvor der ligger nogle enkelte sejlbåde ved moorings, ellers er det turist både med ture ud for at se hvaler og delfiner, færger og fiskerbåde. Vi har læst hvalerne bliver stressede af alle turisterne, så de ikke yngler så meget. Det kan vi godt forstå, da vi så antallet af turist både med det formål, samt os sejlbåde, der også vil se dem.  På havnen er mange små fiskebutikker. Kyststrækningen er med dejlige sandstrande med masser af liggestole; men sjov nok var turisterne samlet i det område uden liggestole. Da vi ville til at finde en bus tilbage, blev vi stoppet af en ung pige, der ville give os en lodseddel, hun fortalte noget om, at det var fordi, de manglede turister i år. Det viste sig, Susanne havde vundet en ”større præmie”, som vi skulle ud på et hotel for at få, og for at få gevinsten skulle vi vises rundt på hotellet. Vi ville kunne komme frem og tilbage gratis med taxa. Der kom samtidig en dansk kvinde, der fandt ud af, at vi slet ikke hørte under målgruppen for at få en lodseddel, som skulle være, at vi var charterturister. Da jeg havde vundet en større Premier, synes hun vi skulle tage derud, hvis vi lovede ikke at sige, vi ikke var charterturister, for så ville den unge pige få en bonus på 50 euro. Nå ja, så vi tog derud, i håb om i det mindste at vinde 750 kroner, som var den mindste premie. Det viste sig at være en fælde for at lokke os til at skrive under på, at vi ville binde os for at rejse gennem et turist bureau, der ifølge den danske sælger skulle være billigere end alle andre. Det kunne vi nu ikke lige se, så han fik ikke os i nettet. Det viste sig, jeg vandt et ophold på hotellet med forpligtelse til en aften at høre på salgs argumenterne endnu en gang, så det kunne vi ikke bruge til noget. Vi endte med at have spildt et par timer på dette forsøg på bondefangeri, Per vandt en flaske vin, så den fik vi da med. Vi spekulerede efterfølgende på, hvor mange, der egentlig hopper på den måde at sælge rejser på, for så snart vi var ude af døren kom et nyt par med taxa, og det er sikkert alle, der vinder den ”store premier”.

15/12 2010 Cyklede om formiddagen op til en turistinformation, der ligger i udkanten af Golf del Sur. Vi ville have noget information om, hvordan man bedst kommer til Teide; men der var ikke meget hjælp at hente. Undersøgte derefter hvad det kostede at leje bil, det billigste var nok 66 euro plus forsikring for 3 dage. Om eftermiddagen gik vi langs kysten til Los Abricos, en lille by med en meget lille havn til fiskerbåde, der skulle være nogle gode fiske restauranter. Vi så nogle specielle store krabber med røde ben i en lille klippebugt lige ved byen. Det var en meget varm dag, om eftermiddagen sol fra en skyfri himmel og 26 grader.

14/12 2010 Tog bussen til et supermarked i Las Chafiras, vi havde set på busturen den foregående dag, hvor vi fik handlet stort ind til ikke turist priser. Om eftermiddagen sad vi på baren, der hører til havnen, og overværede søsætningen af en kæmpe katamaran. Der skulle to store kraner til at få den i vandet.

13/12 2010 Om formiddagen sejlede vi ud for at se hvaler, da det var næsten vindstille. Et godt stykke ud for Los Cristianos, så vi en flok Grindehvaler ca. 6-7 stykker, som svømmede hen mod vores båd, flot at se. Om eftermiddagen tog vi bussen til las Galletas, hvor der også ligger en havn. Vi var glade for, vi ikke havde valgt den, for bådene lå meget uroligt. Byen virkede lidt trist, selvom der var et stort gågade område.

12/12 2010 Om formiddagen gik vi langs kysten mod syd vest, hvor vi i starten gik på en sti langs golfbanen; men kom senere over på en sti i landskabet langs kysten. Hvor vi gik i klippelandskab med kaktusser og små buske. Vi så mange store firben. Vi kom til en badestrand af sandsten, hvor der var mange, der badede og solede, flest uden tøj. Herefter kom vi til et andet turist område, hvor vi fandt et minimarked, så vi kunne købe vand og en is, så vi kunne klare turen tilbage.

11/12 2010 San Miguel er et turist og golfområde. Lige ovenfor havnen er en stor golfbane. Det kan godt mærkes på priserne i butikkerne, så vi cyklede op til den nærmeste by Chadfira, hvor det kun gik opad. Vi fandt ikke et supermarked; men et grøntsags marked, hvor vi fik handlet ind. Tilbage gik det stærkt ned af bakke. Om eftermiddagen gik vi langs strandpromenaden, med mange flotte hoteller med swimmingpools. Vi fandt et lidt billigere super marked i udkanten af byen.

10/12 2010 Vi sejlede kl. 9.30 med kurs mod syd Tenerife, San Miguel. Vi havde i starten en god halvvind, vi havde sat 2 reb, da vi regnede med at komme igennem accelerations zonen; men den var der ikke, så vi fik rebet ud igen. Efter ca. en time, ændrede vinden sig hele tiden, og der var mindre af den, så det blev en lidt urolig sejlads; men indimellem havde vi en fin halvvind. Vi havde et flot solskins vejr, og fik følge af en flok delfiner på et stykke af vejen. Den sidste time før vi nåede havnen øgede vinden til omkring 10-12 m/s, vi havde halvvind, så vi var flere gange oppe på omkring 9 knob gennem vandet. Vi nåede havnen i San Miguel omkring kl. 15.00, det blæste godt, så havnefogden rådede os til at blive liggende ved ankomst broen, til vinden ville aftage ved solnedgang. Så vi fik tid til at udvælge os en god plads, hvor vi fik lov at ligge..

9/12 2010 Tog bussen kl. 10.30 til Pajarito i regnskoven. John, Kim og Hannah(fra USA), og Helen, Peter og Tiger, havde bestemt sig for samme tur som os, så vi fulgtes ad. Vi har tidligere mødt dem på Graciosa, hvor vi lå i samme ankerbugt. Det var dejligt at følges med dem. Peter er geolog, og kunne fortælle meget om naturen. Begge familier har en pige på 10 år, Hannah og Tiger, et par skønne piger. Det giver en anden oplevelse af en tur, når der er børn med, de var dejligt nysgerrige, og stoppede op ved flere ting i naturen, vi nok ikke ville have lagt mærke til, det var især svampe, de var interesserede i. Vi startede i 1400 m. højde midt i en sky, så det var lidt køligt; men vi havde tøj med til det. Vi gik først et langt stykke igennem regnskoven, hvor vi fulgte et vandløb nedad. Vi gik igennem krogede træer, et stykke med Laurbær træer og spise Kastanjer. Vi spiste frokost på en picnic plads, det var lidt koldt at side stille; men det var et hyggeligt sted. Der var et springvand, der kom ud fra en træstamme, meget godt lavet. Herefter gik det mere stejlt nedad til en flot dal, hvor vi gik lige ved siden af det højeste vandfald på øen. Da vi kom nærmere byen Hermigua, kunne vi se to store bautastene twins Erags los Gemelos, som har været hjertet af to vulkaner. I dalen var der mange opdyrkede terrasser. Vi nåede til Hermigua ved 17.00 tiden i ca. 300m. højde, og måtte vente ca. ½ time på bussen tilbage. Desværre var der ikke noget kaffested åbent, så det måtte vi tænke os til.

8/12 2010 Igen regn om formiddagen, Susanne nåede lige at komme tilbage fra løbetur, før det begyndte at regne kraftigt. Om eftermiddagen sol, så vi fik poleret dækket færdigt. Om aftenen var vi ude at spise sammen med Krister og Anette. Bagefter ville de igen have revanche i Yatzy; men hvor utroligt det end lyder, vandt Per igen.

7/12 2010 Regn om formiddagen; men klarede op om eftermiddagen, hvor vi fik poleret det meste af dækket. Om aftenen spillede vi Yatzy med Anette og Krister, de ville have revanche; men Per vandt hver gang igen.

6/12 2010 En lave alt mulig dag. Var i byen med Anette og Krister om aftenen, hvor vi mødte flere andre langturssejlere, det blev en hyggelig aften.

5/12 2010 Det havde blæst godt om natten, og fortsatte hele dagen. Heldigvis skinnede solen, og det var varmt. Der er sat redskaber op til fitness på strandpromenaden, Susanne og Anette, brugte redskaberne om formiddagen, dejligt at træne, mens man kan se udover havet. Midt på eftermiddagen kom vinden over 30 knob i havnen. Vi kunne høre på vhf radioen, at Naja havde problemer, så vi gik over for at se, om vi kunne hjælpe. Der var en af pullerterne på flydebroen, der var knækket af, og havde nær ramt John(endnu en John) fra Naja. Han havde problemer med at få fortøjningerne stramme nok, så båden ikke gyngede for meget rundt. Flyde broen gyngede kraftigt, så det var svært at stå på den. Heldigvis lagde vinden sig til aften.

4/12 2010 Susanne var i byen og på marked om formiddagen. Om eftermiddagen var vi over at hilse på John på båden Dana. Vi havde hørt lidt om ham gennem John og Gerda, der havde mødt ham langs Portugals kyst. Det var hyggeligt at mødes med ham og hans gast. Vi mødte også besætningen fra båden Naja, der kommer fra USA. Vi har tidligere snakket med dem på Graciosa.. Om aftenen spillede vi Yatzy med Krester og Anette, Per vandt stort.

3/12 2010 Dejlig solskins vejr uden vind, så det blev en bade slappe af dag.

2/12 2010 Vendte båden fra morgenstunden, som vi blev rådet til af vores danske naboer på motorbåden, Lone og Søren. Så vi ikke ville få vinden ind i cockpittet ved det næste blæsevejr. Det var lidt svært at få båden bakket ind på plads, da der var side vind. Vi tog bagefter bussen kl. 10.30 til Vallehermoso på nord siden af øen. Igen en flot bustur. Så snart vi kom over bjergryggen, vi kan se fra San Sebastian, blev landskabet meget mere frodigt, og vi så mange opdyrkede terrasser. Vi kørte et stykke langs kysten på nord siden, hvor vi kunne se hvide skumsprøjt af dønningerne, der slog ind mod kysten. Vi tog på en vandretur i omegnen af Vallehermoso. Turen startede af en sti op af klipper og sten, hvor vi kom op til Roque Cano en kæmpe bautasten, hjertet i en af de gamle vulkaner. Herefter kom vi igennem noget tæt krat med krogede træer, hvor vi flere gange måtte bukke os for at komme igennem vi måtte også kravle igennem et træ som var væltet dagen før i blæsevejret. Der var mange bregner, og store områder med pyntekål, som vi kender hjemmefra. Vi havde det meste af tiden en flot udsigt udover en opdyrket dal, og med bjerge i baggrunden. Ruten nedad gik et lille stykke af en vej, herefter gik det mere stejlt nedad, hvor vi for det meste gik på lava. Vi kom ned til en stor dæmning, og gik igennem det opdyrkede land, her var små jordstykker med kartofler, agurker, og bananpalmer, vi så også flere appelsintræer. Vi nåede tilbage til Vallehermoso ved 15.00 tiden, så der var god tid til en kop kaffe, da bussen først gik 16.30. Vi kom i snak med et svensk par på vandretur, så tiden gik hurtigt.

1/12 2010 Solskin igen dejligt. Tog bussen op til udsigtspunktet Degollada de Pereza 983 m.op, hvor der startede en vandretur tilbage til San Sebastian. Meget passende for d. 1. december, kunne vi se, der var kommet sne på Teide (højeste bjerg i Spanien, ligger på Tenerife). Det var en flot tur, hvor vi næsten hele tiden havde udsigt til Teide. Vi gik af en stenet sti, hvor der flere steder løb vand efter det seneste regnvejr, og indimellem var den ret mudret. Vi så flere små vandfald ned af klippesiderne. Området omkring San Sebastian er meget tørt, og det var mest små buske og kaktusser, vi så langs stien.

30/11 2010 Solskin om morgenen; men det var kun en stakket frist, for resten af dagen, fik vi støvregn. Om aftenen fik vi besøg af Anette og Christer.

29/11 2010 Det havde blæst godt om natten, og fortsatte med regn og blæst hele dagen, flere gange med vindstød op over 30 knob. Så det blev en læsedag i kahytten. Vi var glade for, vi havde fået en anden plads i havnen. Der hvor vi først lå, kunne vi se bådene var meget påvirket af blæsten. Sidst på eftermiddagen kunne vi lige nå i byen mellem et par byger. Vinden aftog til aften. Om aftenen så vi på spansk fjernsyn, at det var gået meget udover nord Tenerife, la Palma og el Hiero. Så vi er glade for, vi i første omgang valgte at sejle til la Gomera, i stedet for el Hiero, som vi først havde planlagt.

28/11 2010 Gik tur højere op i byen; men der var ikke så meget at se. Om eftermiddagen begyndte det at regne og blæse, som de havde lovet, det skulle, øv.

27/11 2010 Formiddag på marked. Eftermiddag strandtur, vandet er fint at bade i, det skulle være omkring 22 grader. Det er en dejlig strand med fint sort sand, der er lagt en sti af træ fliser næsten helt ned til vandet, og der er brusere på stranden. Der er en hyggelig strandpromenade med flere bænke og palmetræer, hvor mange sidder og nyder udsigten over vandet. Om aftenen var vi en tur i byen sammen med Christer og Anette. Det var en hyggelig aften, hvor vi sad ude på en fin plads ikke langt fra havnen.

26/11 2010 Fik set mere af byen, der ligger lidt oppe, var på udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over havnen. Var på jagt efter et par shorts til Per; men uden held, det virker som om, de tror det er vinter hernede, ifølge det tøj man kan få. Eftermiddag til kaffe hos Anette og Christer på deres båd Euphoria,, det var hyggeligt. De har en 27 fods båd, de skal sejle over Atlanten med. De har indrettet båden godt, og hver en plads er udnyttet.

25/11 2010 Tog bussen kl 10.30 til Arure, hvor vi tog en vandretur til la Calea i Valle Gran Rey. Det var en fantastisk flot vandretur, hvor vi først kom op på en højslette med udsigt udover havet og dalen Valle Gran Rey, på et tidspunkt kunne vi se havet på begge sider. Der går mange geder frit rundt, der er nogle kuber af sten, hvor de kan søge læ. Dalen her på sydvestsiden af Gomera virker meget mere frodig end sydøst siden. Nede i dalen er der mange bananpalmer, og der ligger et stort økologisk landbrug, der dyrkes i fællesskab. På højsletten mødte vi et dansk par, der havde taget turen den anden vej. Vi gik 850m. nedad, tilsidst gik vi af små hårnålesving, hvor vi skulle passe godt på, hvor vi satte vores fødder, da der var en del småsten; men også store sten, hvor man kunne få godt fodfæste. Vi nåede la Calea ca. kl. 15.00, vi havde en time til bussen gik, så vi fandt et hyggeligt kaffested(det koster kun 1 euro for en kop kaffe). Det var en fantastisk flot bustur, hvor vi flere gange kørte i national parken, hvor der er suptropisk regnskov. En tæt tæt skov af nogle knudrede træer, der ser ud til at stå filtret ind i hinanden. Vi kørte af smalle hårnålesving, og chauføren måtte tude i hornet før hvert sving. Der er lavet mange terasser op langs siderne i dalene, hvor der på nogle er plantet grøntsager; men mange så ud til at være ubrugte.

24/11 2010 Om formiddagen gik vi tur langs kysten ved la playa de la Cueva næsten ud til spidsen punta de san Christobal. Vi gik på store sten og lava stykker, på selve stranden er fin sort sand. Om eftermiddagen fik vi set mere af byen.

23/11 2010 Om formiddagen tog vi en tur efter vandrebogen til playa de la Guancha fra San Sebastian. Da vi først havde fundet, hvor stien begyndte, gik det fint. Det var en dejlig tur, hvor vi først kom op på toppen af et bjerg, hvor vi havde den flotteste udsigt udover havet, og mod Teide på Tenerife. Vi kom igennem en dal, videre op og ned igen til la Guancha. Det virker meget tørt på denne sydøstlige del af øen, der er kun sparsom beplantning med nogle små buske, algaver, og kaktus lignende planter. Om eftermiddagen tog Susanne en strandtur, hvor hun mødte Annette fra Sverige, vi tidligere har mødt på Maderia. Vi fik besøg af Annette og Krister om aftenen til et glas vin, det blev en rigtig hyggelig aften. De skal sejle over Atlanten i deres 27 fod båd en gang her først i december.

22/11 2010 Vi startede med at gå på havnekontoret, hvor de var utrolig flinke, og lovede at finde os en anden plads. Der kom kort efter en havnemedarbejder, og anviste os en bedre plads. Vi blev hilst velkommen af nogle danskere i en motorbåd, som straks inviterede os over. De havde båden fast i havnen, og var nu på ferie hernede. Vi gik senere en bytur og fik handlet. Det virker som en hyggelig by; men den kan dog ikke måle sig med Santa Cruz på la Palma.

21/11 2010 Stod tidligt op for at sejle til la Gomera; men kom først afsted kl. ca. 8.30. Vi måtte først vente på et containerskib skulle lægge til, og lidt efter kom færgen, vi også måtte vente på, før vi kunne komme ud af havnen. Vi startede med at sætte genakkeren, da vi havde ca. 5-6m/s som halvvind/ agten for tværs. Det gik fint, indtil vinden kom mere foran for tværs, så vi fik taget genakkeren ned og sat de alm. sejl. Vi havde i en periode selskab af delfiner, de var større end dem vi tidligere har set, det er så hyggeligt, når de følger båden. Vi sejlede forbi la Gomeras nordkyst, som er utrolig flot med mange forskellige klippeformationer, i rødlige nuancer. Vi nåede havnen i San Sebastian ca. kl. 17.30, og fik straks anvist en plads, som ikke lå så godt, langt fra toiletterne og bådene lå mere uroligt her.

20/11 2010 Gjorde om formiddagen klar til sejllads søndag. Om eftermiddagen gik vi af en anden rute op til pilgrimskirken og udsigtspunktet ovenfor Santa Cruz. Det var en stejl tur opad. Turen efter den gamle vandrebog eksisterede ikke mere; men vi fandt en anden rute at gå af. Vi endte ved en ret ufremkommelig sti, der ikke må have gået andre af, for der var meget tæt krat; men udsigten derfra var flot. Vi fandt en anden vej, og kom hen, så vi kunne se pilgrimskirken. Vi tog derefter turen tilbage til Santa Cruz, hvor vi hele tiden havde udsigt udover havet. Vi kunne se noget mærkeligt ude på havet, der ikke lignede både; men hvad det var, kunne vi ikke helt blive kloge på. Man skulle ikke langt udenfor Santa Cruz før, der var mange banan palmer plantet på terrasser. Vi kom også her forbi flotte frodige haver.

19/11 2010 Tog bussen kl. 10.15 nordpå til la Galga, hvor vi havde fundet en vandretur i en regnskov (som vi havde chekket på nettet, stadig eksisterer). Igen en fantastisk smuk bustur gennem hårnålesving igennem grønne bjerge. Vi startede turen ved en turist information, hvor de havde kort over alle vandre ture på øen (det kunne vi godt have brugt tidligere). Turen gik først gennem en skov, som blev mere og mere tæt med lianer hængende ned fra klippesider,og med flere og flere kæmpebregner. Der var en dejlig fuglesang i skoven. Det blev mere og mere fugtigt, og tilsidst dryppede det ned langs stien vi gik af, og det dryppede fra os. Vi gik opad igennem tæt krat, og flere steder gik vi igennem sumpet terræn. Vi havde først tænkt, er det her en regnskov; men tilsidst var vi ikke i tvivl om, at det måtte være en slags regnskov. Vi kom tilsidst op til noget, der skulle være et udsigts punkt; men igen var der en sky, der havde lagt sig lige over området, uden en vind til at blæse den væk. Vi spiste vores frokost på et picnic sted, hvor der var en flok tyske turister på vandretur med en guide. Nedturen var ret stejl nedad, så vi skulle være forsigtige med, hvor vi satte vores fod uden at glide. Vi nåede tilsidst ud til en mark, fuld af hvide blomster, vi kunne ikke rigtig blive kloge på, om det var en afgrøde eller ukrudt; men flot så det ud. Vi kom herefter igennem et villa kvarter, hvor vi så nogle utrolig frodige haver, der var blomster overalt af alle slags, samtidig med der var appelsin, citron og andre frugt træer. Vi behøver slet ikke købe julestjerner i år, de står alle steder her, som store buske med de flotteste blomster. Vi nåede tilsidst bustoppestedet, og måtte vente ca. ½ time på bussen. Vi var tilbage på havnen igen kl. ca. 15.00. Først på aftenen gik vi videre på tappas tur, da det igen var fredag. Vi nåede to steder, hvor vi begge steder fik god lokal rødvin. Det ene sted fik vi indbagt agurk som tapas med noget soya sauce til, det smagte udmærket. Det næste fik vi marieneret svinemørbrad med grillet rødpeber over, og noget honing sauce til, også rigtig godt.

18/11 2010 Lejede en bil (for 30 euro), og kørte op i bjergene, hvor vi kørte af en fin vej med mange hårnålesving opad. Vi måtte ofte stoppe for at nyde udsigten i det fantastiske landskab af bjerge skabt af lava, som er bevokset med fyrretræer. Vi kørte op til et observations center, der ligger i 2426 m. højde, det højeste punkt, her kunne vi parkere, og gå en lille vandretur. Vi gik på kanten af den største vulkan på øen, og kunne kigge ned i krateret, og se de mange farve nuancer i lavaen, og bevoksningen nederst i krateret. Vi gik over skyerne, og kunne se toppen af Tiede på Tenerife og af la Gomera, hvor resten lå indhyllet i skyer, et flot syn. Vi spiste vores madpakker i klart solskin over skyerne og med udsigt udover vulkanen. Efter frokost kørte vi mod vest, også en flot tur. Her er mere dyrket land, hvor vi så vin og bananpalmer dyrket på terrasser. Vi blev her mindet om, det er efterår, for her var buske med blade i efterårsfarver. Vi kørte til Tazacorte, hvor den anden havn på øen ligger; men den så ikke så hyggelig ud som i Santa Cruz de la Palma; men virkede til gengæld mere rolig uden dønninger. Herfra kørte vi tværs over øen til en nationalpark, hvor vi kørte op til Cumbrecita i 1287 m.. Herfra tog vi en vandretur rundt, på nogle hyggelige stier, der så ud til at være hugget ind i siden, af den dal vi gik i. Her var en flot udsigt ned i dalen; men desværre havde en sky lagt sig over området, uden nogen vind til at blæse den væk, så udsigten, der skulle være flot udover vulkankrateret(samme vulkan som tidligere men syd fra), kunne vi ikke se; men trods dette en dejlig tur. Efter denne tur kørte vi tilbage til vores havn efter 170 km. bjergkørsel.

17/11 2010 Gik mere rundt i den hyggelige by, var på marked. Der er et hyggeligt marked midt i byen, hvor udbuddet af grøntsager er større end i deres supermarkeder, hvor det er kæden Spar, der har sat sig på dem alle. Vi var inde og se et par gallerier, der er mange kunstnere på øen, som indimellem udstiller deres værker på havnefronten.

16/11 2010 Tog bussen mod syd kl. 10.15, og stod af i Monte de Luna, hvor vi havde fundet en vandretur fra. Det var en utrolig flot bustur derop, hvor vi kørte i hårnålesving opad midt i alt det grønne, og for det meste med udsigt over havet. Vi startede med at gå opad af en meget stejl gade ved siden af byens bar, hvorfra vi kom op til et stisystem, som var godt mærket på udturen. Vi gik først af nogle smalle hyggelige stier midt i en fyrretræsskov (ikke fyrretræer som der-hjemme). Vi gik i udkanten af vulkan Martins lava strøm. Mange af træerne var sorte forneden; men havde en fin grøn top, der var flere stede, uden træer kun med sort aske. Vi gik på stier af lava, næsten som det lega, vi isolerer med derhjemme. Efter vi havde gået fra Monte de Luna i 740 m. højde til et dejligt picnic sted i ca. 1249 m. højde, spiste vi frokost. Herefter kom vi forbi stien op til Volcan Martin i 1602 m. højde. Vi fortsatte af den sti, vi regnede med var tilbageturen; men det blev ved med at gå opad, og ifølge vores vandrebog skulle det gå jævnt nedad, så vi vendte om igen. Vi fandt en sti, som vi mente kunne være den på kortet i bogen, den var godt nok ikke mærket; men så ud til at være en fin nedadgående sti. Det gik også fint nedad i lang tid af en god tydelig sti; men pludselig stoppede stien, det var umulig at finde en fortsættelse, og vi var for højt oppe til, vi bare turde tage turen nedad uden at gå på en sti. Så vi vendte om igen igen, og tog den samme tur tilbage, som vi var kommet af. Det sidste stykke gik vi godt til, for vi var bange for ikke at nå bussen tilbage. Vi nåede busstoppe stedet kl. 16.30, 10 min. før den kom, hvor heldig kan man være. Vi var godt trætte i benene, da vi nåede tilbage til båden, så der blev ingen aftentur. Vi har senere fundet ud af, at den tur vi gik af, ikke er med på det vandrekort vi senere har fået. Vores vandrebog er fra 2001, så selvfølgelig er der sket noget siden, det har vi nu lært at undersøge nærmere.

15/11 2010 Regnvejr hele dagen, så det blev kun til en tur i byen. Fik rodet op i papirer og bøger i båden.

14/11 2010 Vi gik om formiddagen en tur efter vores vandrebog, som skulle føre op til et udsigtspunkt udover byen og en pilgrimskirke. Vi må være gået forkert fra starten, for vi fandt aldrig den sti, der skulle føre os derop; men vi fik en smuk tur ud af det alligevel. Vi gik langs en tørlagt kanal opad og ud af byen, i kanalen gik der mange høns og hyggede sig. Vi kom forbi bananpalmer, og havde en flot udsigt både op i bjergene, hvor der for en gang skyld ikke var skyer over det hele, og vendte vi os om havde vi udsigten over havet. Eftermiddagen stod i rengøringens tegn, Per fik vasket båden udvendig og Susanne indvendig.

13/11 2010 Om formiddagen tog vi en historisk tur rundt i byen, en utrolig hyggelig og flot by. Der er de smukkeste altaner, de fleste lavet af træ, og med flotte blomster i altankasser, der løber ned langs væggen. Der er en dejlig afslappet stemning i byen, noget af en kontrast til den Santa Cruz de la Tenerife, vi kommer fra. Om eftermiddagen fik Per set på vores elektriske spil, hvor den ene motor ikke ville køre i det høje gear, han fik det heldigvis lavet. Om aftenen tog vi en tappas runde. Vi havde på turist kontoret fået at vide, man flere steder i byen kunne få et glas vin og tappas for 2,5 euro, hvis man var med til at bedømme, det bedste sted. Konkurencen stopper næste weekend, så der kan vi nå en runde til. Vi nåede nu kun to steder, hvor der var stor forskel. På det første smagte vi en virkelig god vin, og fik en udsøgt tappas til, på det andet sted var vinen ikke specielt god og tappassen kedelig.

12/11 2010 Per fik under sin nattevagt følgeskab af en flok delfiner der kom helt tæt på båden. Natten forløb godt, og vi fik sovet lidt trods dønninger og motorsejllads. Midt på natten fik Per en sms fra Vodafone, at nu virkede kortet, kunne de da ikke have klaret det lidt før? Efter al det bøvl vi har haft. Vi nåede Santa Cruz de la Palma kl. 10.30, en lille hyggelig havn, kun generet af støjen fra nogle færger, der ligger til lige udenfor lystbådehavnen. Vi fik hurtigt anvist en plads, og blev modtaget godt af et meget imødekommende personale på havnen. På havnekontoret kom vi til at tale med en Argentiner, der lå lige overfor os. Han havde nogle søkort over Azorerne, som vi kunne købe. Om eftermiddagen besøgte vi ham i båden, en meget speciel båd, der kun bliver bygget i Argentina, den virkede rigtig hyggelig. Om bord var der også en ung mand fra Azorerne, vi sad længe og snakkede med dem. Det var spændende at høre om forholdene i Argentina. Vi blev inviteret til noget happy hour om aftenen; men endte desværre med at være for trætte. Vi nåede en tur i byen, og fik en lang snak med ham fra turistkontoret, som var utrolig god til at informere om de muligheder, der er på øen.

11/11 2010 Mens Per igen igen var i alt mulig butikken for at få ordnet det med netkortet, gjorde Susanne båden klar til at sejle. Per fik fundet en ok løsning, hvor vi fik åbnet et nyt netkort og ført de penge, det kunne lade sig gøre fra det gamle over på det nye. De penge som ikke kunne føres over, kan vi så bruge til at ringe for. Vi blev klar til at sejle kl. 14.00, hvor vi satte kursen mod La Palma, det passede fint med, at vi kunne være der, når det er lyst. Vi synes havnen i Santa Cruz de la Tenerife, har været et godt sted at ligge. Der er meget liv i havnen og mange, der vanter på at skulle over Atlanten. Vi fik mange henvendelser fra unge mennesker, der ønsker at være gast om bord, hvis vi skulle over Atlanten. I starten af sejlladsen havde vi vinden lige imod os, så det blev for motor, indtil vi nåede nord om Tenerife. Vi prøvede at sætte sejl, men vinden døde, så snart vi skulle ændre kurs, så det endte med motor sejllads resten af turen; men det er jo ikke helt usædvanlig for os. Det blev en noget rullende motorsejllads, da vi sejlede mod vest og dønningerne kom fra nord og var pænt store (2 -3 m).

10/11 2010 Vi tog sporvognen op til den gamle hovedstad Laguna, som ligger længere oppe i forlængelse af Santa Cruz. I Laguna er der en gammel hyggelig bydel med gågader, vi gik rundt i. Vi ville have været med bus op i bjergene fra Laguna; men det var svært at finde en bus, der gik tilbage igen, uden vi skulle vente til sidst på dagen, så det droppede vi. Vi havde vist også fået for lidt tøj på til bjergvandring, for bare den højde forskel der var op til Laguna, bevirkede at temperaturen faldt nogle grader. Da vi kom tilbage, gik Per igen, igen over i altmulig butikken; men Vodafone var ikke færdige med at undersøge netkortet (hvor svært kan det være?). Om aftenen blev vi inviteret over at spise hos Eva og Lars på deres katamaran, og havde en hyggelig aften sammen med dem, og deres dejlige unger.

9/11 2010 Om formiddagen var vi igen rundt i byen, det er en rigtig storby fuld af aktivitet, den virker ikke specielt turistet, hvilket vi synes er dejlig. Der er flere pladser, hvor der er plantet blomster. Der er et hyggeligt område ned mod havnen, hvor der er et kæmpe springvand i en sø, det er godt nok ikke altid igang. Turistkontoret er bygget som en hule, hvor der er plantet buske og blomster på. Per fik igen besøgt den lille altmulig butik, uden det lykkedes med netkortet; men vores gode ven havde ikke givet op. Susanne fik tapet og syet genakkeren. Om aftenen fik vi besøg af Nana, Emil og Jacob, det var rigtig hyggeligt, og sjov at høre dem fortælle om turen, og grunden til de var taget afsted.

8/11 2010 Vi startede dagen med at sige farvel til Jens og Hanne, som skulle sejle til syd Tenerife, hvor de får besøg. Vi kommer nok ikke til at møde dem igen på turen, da de sejler over Atlanten, sammen med deres søn og en kammerat før jul. Det er altid vemodigt at skulle sige farvel, når man har fundet nogen, man har det godt sammen med. Vi fik en anden plads i havnen nærmere byen, så der flyttede vi over. Om eftermiddagen fandt vi en Vodafone butik i nærheden, de kunne ikke engelsk; men førte os over i en lille altmulig butik, hvor der var en, der kunne engelsk, og havde forstand på internet. Han var utrolig hjælpsom, trods han ikke har noget med Vodafone at gøre. Han ringede rundt for os til diverse teknikkere, og det viste sig, vores netkort slet ikke var blevet åbnet (det påstod de, at det var i den butik, vi købte det i); men det var ikke muligt at åbne det, vi fik at vide, hvordan vi selv kunne prøve senere, og hvis det ikke virkede, kunne vi komme igen. Bagefter gik vi ind i gågade området, som virker rigtig hyggeligt. Vi mødte et dansk par Eva og Lars med deres 3 børn, Nana på 11, Emil på 8 og Jacob på 6 år. De havde solgt deres hus, sagt job op, og købt en katamaran. De har planer om at sejle jorden rundt, hvis ellers det går godt med børnene, som de selv underviser.

7/11 2010 Søndagen blev brugt til arbejdsdag. Per fik skiftet ledningen til køleskabet, som var for tynd, og så fik han sat den til, så vi kan se, hvad det bruger af strøm. Susanne fik startet på at reparere genakkeren; men blev ikke færdig, da hun manglede tape. Om aftenen var vi over at få en sundowner hos Hanne og Jens, Hanne og Susanne hyggede sig videre, mens Jens og Per lavede mad.

6/11 2010 Om formiddagen fandt vi to bådbutikker, efter en del søgen i smalle gader med høje huse omkring. Vi fik købt tape til at reparere genakkeren med og til at tape om splitten, så den ikke kan gøre skade igen. Susanne fandt en frisør og fik en hurtig klipning for 10 euro. Om eftermiddagen var vi i et kæmpe supermarked Carrefour sammen med Hanne og Jens. De havde bare alt, så vi fik hurtigt en time til at gå med at handle. Om aftenen lavede vi mad til Jens og Hanne, hvor vi fik marinerede rejer, kalvesteak med salvie, parmaskinke og specielle kartofler fra øerne kogt i havvand. Hanne kom med en lækker budding til dessert. Vi fik vin fra Tenerife til, den kunne godt drikkes; men var ikke så kraftig.

5/11 2010 Natten forløb fint, vi måtte en gang starte motoren for at vige for et stort skib, ellers fungerede det godt med forsejlet spilet. Vi havde en god vind, det meste af tiden omkring 10-12 m/s, og kun for forsejlet kunne vi holde mellem 6-7 knob. Vi holdt vores sædvanlige vagtskifte. Om morgenen aftog vinden og blev til en halvvind; men lige før vi nåede Tenerife tiltog den meget, og vi tænkte, vi måtte være i en accelerations zone. Der er flere steder omkring Canaria øerne, hvor vinden pludselig tiltager pga. øernes beliggenhed og bjergene, disse zoner kaldes accelerations zoner. Da vi nåede den nordøstlige kyststrækning af Tenerife aftog vinden igen. Det var en flot tur langs kysten, hvor klipperne gik helt ned til vandet, og vi kunne se bjergene, som har noget bevoksning, så det er ikke så golt som på Lanzerote. Vi nåede havnen i Santa Cruz ved 12.00 tiden, og fik en plads ved siden af Viau. Der var meget varmt i havnen og vindstille, så vi fik en kold fortøjnings øl siddende med benene i vandet i havnen. Om eftermiddagen blev Per hejst i masten, for at se, hvad der havde revet genakkeren, og det var en spilt, der var synderen.

4/11 2010 Efter at en teknikker havde brugt en time på Vodafone netkortet, som fortsat ikke virkede. Sejlede vi videre med kurs mod Santa Cruz på Tenerife, Jens og Hanne i Viau skulle samme vej, og var sejlet kl. 10.00. Vi kom først til at sejle kl. 11.00; men vi indhentede dem hurtigt med en god vind agten for tværs, og for fulde sejl, så vi fulgtes med dem resten af turen. Om eftermiddagen aftog vinden og blev mere læns, så vi satte genakkeren. Der var høje dønninger, og båden rullede en del fra side til side, hvilket bevirkede genakkeren flere gange kom rundt om masten, og fik til sidst fat noget på masten, så der kom en flænge i kanten af genakkeren. Så genakkeren blev taget ned igen, i stedet prøvede vi at spile forsejlet, og det fungerede godt. Der kom igen mere vind til aften. Trods båden rullede, klarede Per det fint med søsyge armbåndene på, bare han ikke skulle være for længe i kahytten.

3/11 2010 Vi startede dagen med endnu engang at sige farvel til John og Gerda, som skulle til Grand Canaria, da Johns børn snart ville komme til Porto Rico. Derefter blev dagen brugt på vores Vodafone netkort, hvor vi to gange måtte cykle til butikken ca. 4 km fra havnen, for først at få at vide vi skulle ringe til en teknikker; men de gav os et forkert nummer, så derfor tilbage igen. Vi kom igennem til en teknikker, der kunne engelsk; men som igen henviste til en anden teknikker, som ikke kunne engelsk. Det endte med, vi gik op på havnekontoret, som har en dansk leder Karin. Karin hjalp os med at ringe til den teknikker, der kun talte spansk; men problemet blev ikke løst. Vi kunne dagen efter få hjælp af en teknikker fra havnen.

2/11 2010 Ventede på en teknikker om formiddagen, der skulle se på vhf radioen, da den indimellem fryser fast. Han kunne desværre ikke finde fejlen, så vi må vente til vi kommer til Las Palmas, hvor der er et værksted. Per var i byen for at købe et netkort til Vodafone, som ikke virkede; mens Susanne var sammen med Gerda i poolen. Om aftenen var vi over at spise hos Jens og Hanne, hvor Jens havde lavet en 3 retters menu til os alle. Vi fik en lækker forret med kaviar og rejer, en sammenkogt ret med oksekød og is til dessert. Det smagte bare godt. Efter middagen kom guitaren frem igen, og vi sang resten af aftenen.

1/11 2010 Vi gik en tur langs kysten mod Papagayo, hvor vi kom til en dejlig sandstrand playa del Pozo, hvor mange udnyttede, at det blæste til at få sat drager op. Her kunne vi rigtig se hvor goldt landskabet er.

31/10 2010 Om formiddagen gik vi af strandpromenaden mod playa Blanca. Her var der en del turistbutikker, og vi kom til en lang gågade. Vi fandt et sted, de havde tilbud på netop den deoderant og Parfume vi bruger, det var ca. halv pris i forhold til i Danmark. Om eftermiddagen kom Hanne og Jens i båden Viau, som vi havde mødt på Graciosa, de havde haft en god vind herned. Om aftenen fandt vi ud af at spise sammen alle 3 par, hvor vi deltes om den gryde med hjerter Gerda havde lavet, og de steaks vi havde købt. Jens spiller guitar, så det endte med vi sang hele aftenen, det var rigtig hyggeligt, og dejligt at få sunget.

30/10 2010 At ligge i Marina Rubicon er noget af en kontrast til Graciosa, man er ikke i tvivl om, at det er et turist område; men på den gode måde. Her er et dejligt havneområde med diverse butikker, en dejlig pool, restauranter, og en flot lang strandpromenade. Naturen er også gold her; men der er gjort mere for at plante blomster, og områder med mange forskellige kaktusser. Dagen gik med tøjvask, en tur i poolen og indkøb. Supermarkederne er ikke noget at skrive om, deres grøntsager virker ikke så friske, og der er ikke det store udvalg. Vi var heldige at finde et bedre supermarked, da vi gik ud af strandpromenaden mod playa de Afe. Der er en flot strandpromenade den vej, uden alle turistbutikkerne, og en flot udsigt udover et par bugte og man kunne lige skimte øen Fuerteventura.

29/10 2010 Natten gik uden problemer for anker. Efter at have chekket vejrudsigten besluttede vi at sejle med kurs mod syd Lanzerote til marina Rubicon. Vi sejlede kl. ca. 10.00, vi havde i starten ingen vind; men efter 2 timer kom den op på ca. 6-8 m/s. agten for tværs, så vi satte genakkeren, og fik god fart i båden omkring 7 knob. Efter at have rundet den sydvestligste pynt, tog vi genakkeren ned, da vinden øgedes til 10m/s, og vi fik sat de rigtige sejl. Det var godt vi gjorde det, for vinden tiltog og kom mere foran, og vi måtte tilsidst have sat 1. reb, vi var på et tidspunkt oppe på 9 knob. Vi ankom til havnen kl. 14.30, hvor John stod og tog imod os. John og Gerda inviterede på aftensmad, så det kunne ikke være lettere. Vi har nydt at ligge for anker, og har klaret os med strøm fra solfangeren og vand i 10 dage, hvor vi endda havde en kvart tank tilbage, så det synes vi er meget godt. Man kunne ikke få benzin på Graciosa, og det var et problem, for vi var ved at løbe tør for benzin til dingien, og uden den kunne vi ikke komme i land.

28/10 2010 Vinden tiltog meget i løbet af natten og skiftede retning til øst med en meget urolig sø, så vi rullede noget rundt hele natten; men ankeret holdt fortsat godt. Flere skiftede plads om formiddagen for ikke at komme for tæt på klipper. Det var en meget varm vind fra øst. Vi fik en vejrmelding over vhf radioen fra en af de andre sejlere, som har internet, og det skulle blive bedre sidst på dagen. Man bruger meget vhf. radioen til at give andre både besked, og børnene bruger den, nå de skal samles for at lege. Vi turde ikke begge forlade båden, hvis ankeret ikke skulle holde, så Per satte Susanne af på stranden i dingien (gummibåden), og det lykkedes uden at blive alt for våde. Efter Susanne kom tilbage fra indkøb i byen, havde vinden lagt sig, og der var igen mange samlet til en sundowner på stranden. Lige før solnedgang, fik vi fra en af de andre sejlere at vide, vores båd var ved at drive ind i den katemaran, der lå ved siden af os. Så vi kom hurtigt ud til båden, og fik lagt mere kæde ud, så vi kunne komme fri af båden. Ejeren af katamaranen var om bord, og havde sat fendere på siden, så der var ikke sket noget. Problemet var, at vinden fuldstændig havde lagt sig, så bådenen vendte ikke længere samme vej; men lå bare og flød rundt, og den katamaran vi var ved at komme ind i havde 50 m. kæde ude, så den kunne bevæge sig noget rundt.

27/10 2010 Der var aftenen før kommet en anden dansk båd med Jens og Hanne i båden Viau, hvor vi blev inviteret over til kaffe om eftermiddagen. De var kommet fra Lagos, og havde haft meget vind til at komme hertil, så de havde klaret det på 4 dage. Der var bog bytte aften på stranden, hvor hver især tog de bøger med, vi havde læst og fik byttet dem til andre. En singel sejler blev syg, han var formentlig dehydreret af at gå rundt på øen hele dagen. Heldigt for ham, vi var mange, der kunne hjælpe, faktisk var vi 3 sygeplejersker. En amerikansk sygeplejerske havde hele udestyret med, så han kunne få målt blodtryk. Han fik revolyt og masser at drikke, og fik det lidt bedre. Han fik lov at overnatte sammen med dem fra Ladycat, så han ikke skulle være alene.

26/10 2010 Om formiddagen gik vi rundt i byen, vi ledte længe efter en slagter uden held. Da vi kom tilbage til stranden og gummibåden, stod vi længe og snakkede med andre sejlere, der også havde været i byen. Vi mødte et svensk par, der næsten lige var kommet, som havde en dreng på 11 mdr., de skulle over til Caribien. Sidst på eftermiddagen samledes vi igen på stranden.

25/10 2010 Det blæste fortsat godt; men mindre end dagen før. Vi tog turen op på et vulkan krater, som vi ligger lige nedenfor. Vi kunne virkelig mærke vinden, da vi nåede toppen, det var svært at stå fast deroppe; men en flot udsigt var der. Efter turen besøgte vi Andy og Janis og hyggede os sammen dem, til det var sundowner tid på stranden. I starten var vi ikke så mange; men så snart de andre både kunne se, der var aktivitet på stranden kom flere og flere. Det er hyggeligt at få snakket med dem fra de andre både, man møder mange forskellige mennesker fra mange steder i verden, som gerne giver videre af deres erfaringer med at sejle. Mange har børn med, og mange af dem er i skolealderen, hvor forældrene, selv underviser dem. Den anden dag var der en, der ved noget om vulkaner, der samlede alle børnene og lærte dem om vulkaner, ved at tage turen sammen med dem op til vulkankrateret. Børnene bliver gerne undervist om formiddagen, så de kan lege hele eftermiddagen. Når de sejler længere stræk, får de noget mere undervisning. Det må være som et slaraffelland for børnene at lege her på øen, med klitter de kan rende rundt i og lege indianer, og med sand og strand.

24/10 2010 Vi startede dagen med at sige farvel til John og Gerda igen, som sejlede videre til Marian Rubicon syd på Lanzarote. De havde svært ved at få deres anker op, selv om vi i vores gummibåd prøvede at få det løs med den snor, de havde sat fast i spidsen af ankeret, det lykkedes dog tilsidst. Det blæste mere op, så vi tog for en sikkerheds skyld vores hækanker og firede ned af ankerkæden, så kæden bliver på bunden. Vi tog gummibåden til stranden og gik til byen. En flot tur langs kysten, hvor der er meget fint sand. Der er en meget speciel natur på øen, meget gold, med noget tornet krat, ingen træer, og med udsigt til flotte lavabjerge. Det blæste mere op i løbet af dagen, og var oppe på ca. 12-15 m/s; men ankeret holdt godt. De fleste blev i deres både for at være sikker på ankeret holdt, der var et par både, der havde problemer.

23/10 2010 Om formiddagen tog vi gummibåden ind til havnen, og fik forhørt os, om der var plads i havnen, da der var blæsevejr i optræk. Vi så mange tomme pladser, og undrede os meget, da en, der lignede en havnefogde, sagde der ingen var, og heller ikke ville komme nogen. Vi hørte så senere, det ikke var ham, man skulle kontakte for en plads. Vi fik handlet ind i Caleta del Sebo, der ligger lige ved havnen, en meget speciel by kun med hvide firekantede huse med blå eller grønne døre og vinduer, og kun med grusveje. Det kunne godt ligne en by fra en af de gamle western film. Der var 3 supermarkeder med et meget lille udvalg i hver. Efter byturen tog Per gummibåden over til en engelsk katamaran Ladycat, hvor Andy og Janis bor med deres to piger på 11 og 13 år. Andy kunne komme på nettet og vi fik en vejrudsigt. Imens fik Susanne besøg fra nabo båden Gaia, hvor Durita lige for øjeblikket sejler alene, da kæresten skulle tilbage til Norge og arbejde. Hun kommer fra Færøerne; men bor i Danmark. Hun har sagt sit job som sygeplejerske op, og skal sammen med kæresten sejle over til Caribien. Ud fra vejrudsigten besluttede vi os for at blive liggende i ankerbugten, da vinden højst ville komme op på omkring 12-15m/s, og vi ligger godt i læ fra nord øst, hvor vinden vil komme fra. Per dykkede om eftermiddagen ned for at få Gaias anker fri, da kæden havde sat sig fast om en klippe, han fik samtidig chekket vores eget og Awareness anker. Ved 17.30 tiden mødtes vi igen på stranden til sundowner. Børnene havde fået lov til at sove i telt på stranden, så der var stor aktivitet omkring dette, de var ca. 15 børn.

22/10 2010 Der var et helt specielt lys om morgenen ved solopgang, da der var lidt skyer i horisonten, og havet var helt blankt, så der var et genskær af solens første stråler fra havet. Det virkede næsten helt spøgelses agtig. Vi så et par delfiner ikke så langt fra båden; men desværre ingen hvaler, det skulle ellers være muligt her. Vi nåede en bugt på syd vest siden af Graciosa ved 12.00 tiden, hvor vi kunne se Awareness (John og Gerdas båd) i bugten, og kastede ankeret i nærheden af dem. Der var nok ca. 25 både i bugten. Efter frokost svømmede vi lige ud for at se om ankeret lå rigtigt, og Susanne svømmede over til Awareness og besøgte Gerda; mens John og Per tog gummibåden til stranden. Vandet virkede dejlig varmt. Ved 17.30 tiden mødtes vi med mange fra de andre både på stranden til en sundowner. Vi var mange, og snakken gik lystigt. Der var mange lande repræsenterede, og folk i alle aldre. Der var flere familie med børn, der legede sammen på stranden. Vi grillede sammen med John og Gerda på stranden, og det var mørkt, da vi sejlede tilbage til bådene.

21/10 2010 Igen en dag på havet uden ret meget vind eller dønninger, og sol med kun lidt skyer. Vi oplevede indimellem Atlanterhavet helt blankt. Vi brugte meget af dagen på at læse. Vi krydsede på et tidspunkt en rute, hvor vi skulle være lidt mere opmærksom på skibe. Vi stegte guldmakrellen til frokost, den smagte bare godt, og Susanne fik bagt et nyt brød, der lykkedes. Der var igen en flot solnedgang og en stille og rolig nat. Vi kunne endda sove i forkahytten uden at blive rullet rundt.

20/10 2010 Vi sejlede kl.9.30 med kurs mod Graciosa nord for Lanzerote. Solen skinnede, og der var næsten ingen vind, så det blev til motorsejllads; men med storsejlet oppe. Det gav stabilitet i båden, og indimellem lidt ekstra fart, når der kom lidt mere vind. Vi fangede en guldmakrel, som vi fileterede og gemte til frokosten dagen efter. Susanne fik bagt et brød af en brødblanding købt i Graciosa; men da det kun stod på portugisisk, var det lidt svært at finde ud af ingredienserne. Der har nok ikke været meget gær i, for det blev noget beton agtigt. Der var en fantastisk flot solnedgang, da der var lidt skyer på dens vej ned. Vi holdt vores sædvanlige vagtskifte til natten, og det blev en stille og rolig nat, hvor månen lyste for os.

19/10 2010 Vi brugte formiddagen til at få handlet ind til sejlturen til Graciosa. Om eftermiddagen gik vi op til en park vest for havnen, og videre langs kysten vest på, hvor vi så flere flotte hoteller med swimmingpool. På tilbagevejen var vi oppe i et specielt udsigtstårn, der lå i udkanten af havnen. Vi har set utrolig mange firben; mens vi har været på Madeira, nogle steder vrimler det med dem, og de er ikke bange for mennesker.

18/10 2010 Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi bestemte os for en tur op i bjergene igen. Vi tog en bus til Corticeiras, hvor der gik en vandretur fra på 3 timer til Nonnernes dal. Der var to andre par, der skulle på samme tur, og buschauføren var flink at fortælle, hvornår vi skulle af. Det var en lang bustur, hvor vi kom vidt omkring, og fik set flere flotte steder på Madeira. Vi startede med at gå 310 m. op af en smal sti gennem en fugtig skov, indtil vi kom til et udsigtspunkt Boca dos Namarados, herfra gik vi 560 m. nedad. Vi gik af smalle stier, der gik i hårnålesving ned af bjergsiden, flere steder skulle man koncentrere sig om at sætte fødderne rigtigt for ikke at glide, vi havde heldigvis vandrestøvler på. Flere steder gik vi helt ud til kanten, hvor en stejl side gik ca. 500m. ned. Vi havde hele tiden en fantastisk flot udsigt udover dale og bjerge. Desværre var der igen kommet skyer i bjergene; men flot så det ud alligevel. Det sidste stykke af turen, gik vi igennem en eucalyptus skov, hvor vi kunne mærke den dejlige duft. Vi var lidt usikker på den sidste del af turen, hvor stien gik lige forbi et hus med noget byggerod foran, vi skulle skræve over; men vi kom ud til den rette by Lombo Chão, hvor vi valgte at tage bussen fra, da det passede vi kunne komme med en kl. 15.00. Om aftenen fik vi nye svenske naboer.

17/10 2010 Vi startede med at gå på turistkontoret for at få en busplan; men det var ikke til at få en samlet, da der findes 5 busselskaber på øen. Vi fik den plan, vi skulle bruge til en tur i nonnernes dal. Vi tog bussen til Eira do Serrado for at gå derfra ned til Nonnernes dal. Det var en flot bustur, hvor vi kørte gennem stejle hårnålesving, bussen måtte på et tidspunkt bakke tilbage, for at en turistbus kunne komme forbi. Lige før vi nåede Eira do Serrado, kørte vi igennem skyer, så det var helt tåget, heldigvis kom vi over skyerne, da vi nåede op. Det var et flot udsigtspunkt, med panarama udsigt udover Nonnernes dal og Pico Grande et bjerg på 1654 m.. Der havde været skovbrand i sommer, så den ene side af dalen var meget afsvedet. Vi fandt stien mod dalen, der gik rimelig stejt nedad. Der var de fleste steder trin af sten ned, der var enkelte fugtige steder, man skulle passe på ikke at glide. På et sted var der væltet et træ henover et lille vandløb, så vi måtte kravle under, det gik lige uden at blive alt for våde. Vi havde hele tiden en fantastisk udsigt udover dal og bjerge, på den sidste del af turen var der mange kastanie træer, og flere eukalyptus . Vi nåede til nonnernes dal kl. 14.00, hvor vi var blevet godt sultne. Så vi gik på den første restaurant vi mødte, og fik en gang salat. Susanne fik kastanie salat, de er meget kendte for deres spise kastanie i dalen. Restauranten lå lige overfor busstoppestedet, og bussten gik kl. 14.38, så vi havde ikke lang tid at spise i. Da vi gik op for at betale, mente tjeneren , vi godt kunne nå at få en smagsprøve på 3 forskellige af deres likører. Specielt den hvide smagte godt, den var lavet ud fra kastanjer.

16/10 2010 Kl.8.30 vinkede vi farvel til John og Gerda, der sejlede mod Graciosa. De skulle nå at møde Johns børn på Canarie øerne, inden de sejler over Atlanten omkring den 22 november. Vi er ikke færdige med Madeira endnu, og har flere vandreture, vi gerne vil på. Om formiddagen fik vi handlet ind til weekenden, og købt zip off bukser til Susanne. Om eftermiddagen tog vi bussen til en levada vandring i Socorridos dalen lige udenfor Funchal. Vi gik først af levadaen gennem flere bananplantager, indtil vi kom højere op, hvor vi skulle igennem et par tunneller, hvor vi måtte bukke os hele vejen, for der var kun ca. 1,5 i højden. Der var en flot udsigt udover dalen, hvor man i bunden kunne se vandet løbe i floden. VI kunne se flere vandfald. Vi havde læst om, at der var en del af levadaen, hvor man ikke kunne gå; men det var ikke specielt skiltet, så vi fik gået af en levada, hvor vi undrede os over, der ikke var noget gelænder. Vi gik flere steder på 30 cm. beton kant, hvor man ikke skulle gå udenfor, for der var ret stejt ned, over 100 m lodret klippe. Levadaen endte ved en klippe, hvor vi ikke kunne komme videre, så vi kunne regne ud, vi var gået forkert. Så tilbage igen, hvor vi fandt den rigtige vej. Vi skulle op af en del trapper, for at ende oppe i en lille landsby, her var et busstoppested, hvor der skulle gå en bus tilbage til Funchal. Så vi stillede os til at vente; men heldigvis kom et par fra belgien forbi, han boede hernede og var lokal kendt, og kunne informere os om, der kunne gå lang tid før bussen kom. Han kendte en hurtig vej til et shopping center, hvor bussen gik fra. Så vi fulgtes med dem, og kom gennem smalle stier bag folks baghaver for at nå til busstoppe stedet. De var hyggelige at snakke med, og vi kunne nyde godt af hans kendskab til Madeira. Om aftenen var der levede musik på havnen. Det var en lun aften, så vi sad længe og nød musikken, og havde meget sjov ud af at studere, den måde dansen foregik på. Der var kun få, der dansede parvis, vi havde indtryk af at de fleste bare dansede med sig selv. Der var særligt to vi studerede, som nærmede sig mere og mere hinanden gennem dansen; men snakkede ikke sammen i pauserne. Det var en dejlig rytmisk musik, som var svær at side stille til. Ved midnatstid gik vi hjem til båden. Musikken blev ved til kl 4 om morgenen og da vi tydeligt kunne høre den i båden var det lidt svært at falde i søvn til.

15/10 2010 Det regnede kraftigt hele natten, om morgenen var havnebassinet fyldt med smågrene, blade o.lign., som var skyllet ud fra floden. Resten af dagen kom der byger med kun lidt mellemrum imellem, så det blev en hygge læsedag i båden. Om aftenen lavede Gerda afskeds middag, kyllingebryst med bacon om, fyldt med pikant flødeost med kartofler og salat til, og ostebord til dessert. Så kom ikke og sig vi ikke spiser godt ombord.

14/10 2010 Bytur om formiddagen, hvor vi også fik handlet ind. Om eftermiddagen fik Per sat krympeflex om kablerne til solfangeren, da vi endelig fandt noget, der kunne passe. Susanne fik gået endnu en tur. Vi har siden vi mødtes med John og Gerda på Porto Santo skiftes til at lave aftensmad, og hygget os sammen om aftenen. Så denne aften var ingen undtagelse, udover det blev til en 3 retters menu, hvor Per havde været kreativ med forretten, hvor vi fik artiskok hjerter med parmaskinke om, ostehapser, tomater, tzatziki og flute, til hovedret fik vi svinemørbrad rullet med parma skinke, champignon flødesovs og ris til, desserten bestod af is.

13/10 2010 Vi sejlede kl. 8.30 med kurs mod Funchal, der var ingen vind, og flot solskins vejr. Det var en flot tur langs kysten til Funchal, hvor vi kunne se de afvekslende klippeformationer af lava. Vi nåede havnen ca. kl. 11.00, hvor vi fik chekket ind både hos myndighederne med pas og på havnekontoret. Eftermiddagen blev brugt på at få købt sandaler, hvor vi hver især trængte til nye, Susannes var revnet i begge sålerne, og Pers var gået op i siden. Vi fandt en Outdoor butik, der havde sandaler beregnet for trekking, så nu håber vi de holder til resten af turen.

12/10 2010 Om formiddagen udnyttede vi, at vi havde en bil, så vi kunne få handlet stort ind. Vi orkede ikke mere bilkørsel om eftermiddagen, efter vi de foregående dage havde kørt ca. 350 km.. Så resten af dagen gik med praktiske ting, der skulle klares.

11/10 2010 Vi startede med at køre til Camacha, som er kendt for deres pileflet. Her er et værksted, hvor vi så de sad og flettede, og en butik med divers fletterier. De bruger afbarket pil, og meget af det flækker de. Der var mange utrolig flotte ting i pileflet. Byen lå med en flot udsigt udover grønne områder og havet. Herefter kørte vi langs kysten til Calheta, og så på havnen der, da vi havde overvejet at sejle dertil; men den havn er ikke noget at skrive om. Vi kørte herfra lidt opad i bjergene, og kom igennem flotte frodige områder. Her er mest banan palmer, som er plantet tæt, men trods dette, ser de ud til at give godt. Banan høsten var igang, så vi mødte mange små ladbiler fyldt med grønne bananer. De forstår virkelig at udnytte jorden hernede, hvor der er lavet små terrasser op af bjergsiden, vi kan undre os over, hvordan de klarer arbejdet med jorden der. Vi kørte til Ponta do Sol, og fandt et lille cafeteria, hvor vi fik frokosten. For 5 euro fik vi en stor portion med ris/pomfritter, steak, og gulerødder og ærter. Det virkede til at være et lokalt sted, med en meget hyggelig værtinde. Herefter fortsatte vi til havnen i Funchal, hvor vi fik reserveret en plads til onsdag. På vejen tilbage kørte vi op til en botanisk have (Jardim Botãnico), hvor det mest var Susanne og Gerda, der gik rundt i støvregn; mens John og Per fik en kop kaffe under en parasol. Det er en stor have mest med planter, der kun findes på Madeira. Vi så mange blomster, vi kunne genkende fra potteplanter hjemme.

10/10 2010 Vi lejede bil sammen med John og Gerda i 3 dage, og kørte afsted ved 10.00 tiden. Vi tog til flere flotte udsigtspunkter på nordsiden af øen. Det var en dag med meget høje dønninger, der stod ind mod nordkysten i kæmpe skumsprøjt, flot så det ud; men også barsk. Vi kan godt forstå, der ikke er lystbåde havne på nordsiden. Vi havde planlagt at skulle bade ved Porto Moniz, hvor der er nogle naturlige havnebadebassiner; men det røde flag var fremme, så det måtte vi opgive. Vi havde læst om en god restaurant i rejseguiden, så den kørte vi noget rundt for at finde, af små meget stejle veje med mange hårnålesving. Chauføren (Per) klarede det flot, trods bilen indimellem havde svært ved at trække sig op af stigningerne. Vi kom til en utrolig flot og frodig dal (Chão da Ribeira), restauranten var desværre lukket; men turen dertil var det hele værd. Vi fandt istedet en restaurant lige ud til havet, hvor vi fik prøvet deres specielle grill spyd, det smagte godt; men tilbehøret var ikke noget at snakke om. Nu vi var igang med de små stejle veje og hårnålesvingene, kørte vi til udsigtspunktet Boca da Encumeada, der ligger 1007 m. over havet, og videre til den næst højeste klippekyst i verden ved Cabo Girão. Desværre var der kommet lidt skyer, så udsigten derfra blev lidt diset.

9/10 2010 Vi tog en vandretur, der startede ca. 1 km. fra havnen, vejret var perfekt til dette sol med lidt skyer indimellem. Turen førte os ud til den østligste del af Madeira, naturen her er meget gold lidt som på Porto Santo; men klipperne er mere i de brune nuancer med striber af okker, det giver nogle flotte klippe formationer. Det var en tur med mange flotte udsigtspunkter, turen vekslede mellem, at vi gik på nordsiden og sydsiden af øen, hvor der på nordsiden står store dønninger ind på klipperne, der giver nogle store skumsprøjt, det ser flot ud. Helt mod øst gik det stejlt op mod toppen af en klippe; men det var turen værd med udsigten deroppe fra. Hele turen var på ca. 11 km. Vi blev lidt trætte i benene efter, for vi er ikke så vant til bjergvandring.

8/10 2010 Det havde blæst og regnet kraftigt om natten, vi var blevet advaret, så der var kommet fortøjninger med gummi aflastninger på. Om morgenen havde vinden lagt sig igen og solen skinnede. Vi havde fået at vide, man kunne komme med en mini bus kl. 10.00 fra havnen til et supermarked, hvor man har en time til at handle i. Så Gerda og Susanne tog afsted efter at have ventet 45 min. på bilen. Det gik fint med at få handlet, og den ene time gik hurtigt. Da de kom ud igen, var bussen ikke kommet, og først senere gik det op for dem, at chauføren havde sagt kl. 13.00, som svarer til kl. 14.00 dansk tid. Så de havde hele 2 timer at handle ind i. Men det er svært at gøre noget, når nu man står med alle varerne pakket i tasker. Så nu blev alle ure stillet en time tilbage. Sidst på eftermiddagen blæste og regnede det igen. De havde lovet regn og blæst hele dagen, så det var dejligt det først kom så sent.

7/10 2010 Vi tog bussen til Funchal, busturen varede 1½ time, der var rigtig mange stop, hvor folk skulle af eller på, den fungerede også som skolebus. Vi sad flere gange og holdt godt fast, når den tog hårnålesvingene med en god fart. Det var en flot bustur, flere gange med panorama udsigt udover havet, eller ind over det frodige bjergrige landskab. I Funchal startede vi med at se på havnen, som var godt fyldt op, vi fik dog at vide, man som regel kunne blive presset ind på en plads. Vi fik set på byen, der er en hyggelig by, med flere gågader, et marked og en stor park. Vi ville have købt sandaler, da vi begge har fået slidt et par op; men lige som vi endelig fandt en butik med outdoor udstyr holdt den siesta, så det må vente. Om aftenen snakkede vi med Sine og Maja på skype, det er altid dejligt at høre, hvordan de har det hjemme.

6/10 2010 Vi sejlede kl. ca. 9.00 med kurs mod Madeira sammen med Awerness. I starten havde vi en god vind foran for tværs, og fik sat sejlene, senere aftog den, og vi fik den lige imod. Lige før vi nåede Madeira tiltog vinden kraftigt til over 10m/s. fra syd vest, og dønningerne blev højere, så vi fik en kraftig sø imod os. Vi havde først planer om at sejle til hovedbyen Funchal for at se, om der var plads i havnen; men med den sø besluttede vi os at prøve Quinta do Lorde, der er den havn, der ligger længest mod øst. Det er beskrevet, den kan være svær at komme ind i ved vinde fra vest; men så snart vi kom længere ind mod land aftog vinden lidt. Vi kaldte havnen på VHF radioen, og kort tid efter kom en gummi båd ud og guidede os ind i havnen, og de stod også klar til at tage imod vores fortøjninger, sikken service. Vi havde fra den tidligere havn fået at vide, den kunne være fyldt; men der var heldigvis flere ledige pladser. Her lå også flere både, der skulle deltage i ARC. Det er en flot beliggende havn lige op af en brun lava klippe. Havnen er ret ny, og med ny bebyggelse omkring havnen, hvor meget af det står tomt, så der er ligesom en spøgelses by ved siden af havnen. For at komme over til den nærmeste by, skal man over et bjerg, eller man kan sejle i gummibåden langs kysten, hvor der ikke er så langt. Området omkring havnen er ligeså goldt som på Porto Santo.

5/10 2010 Vi fik om formiddagen malet vores logo (se det her), vi kunne låne den røde farve, vi manglede af en svensk båd. Det er hyggeligt at stå på molen og male logoet, der kommer mange forbi, man lige får en snak med. Om eftermiddagen tog vi en bustur rundt på øen sammen med John og Gerda. Det kostede 6,5 euro for 2 timer, og på den tid kom vi rundt på hele øen, og fik set de væsentligste områder. Der var tid til at stoppe op 4 gange, så vi kunngå rundt og se på omgivelserne.

4/10 2010 Gerda og Susanne cyklede i byen om formiddagen og fik kigget på diverse butikker. John og Per fik imens klaret at uploade hjemmesiden, og John fik undersøgt muligheden for at få et nyt bombeslag. Senere kørte vi alle i byen sammen og fandt maling til at male vores logo på molevæggen, desværre var mange af de farver, vi havde tænkt på udsolgte. Det er kotyme her på havnen, at hver båd maler sit logo. Om aftenen blev det igen hygge sammen med John og Gerda, og det endte med at blive ret sent.

3/10 2010 Det var blæst op fra vest, så vi var glade for at være kommet i havn. Vi fik klaret inklareringen på et kontor, og de andre papirer på havnekontoret. Vi fik besked på at flytte vores både til andre ledige pladser, som heldigvis viste sig at ligge mere beskyttet mod vinden. Der var godt flydt op i havnen, bl.a en del som skal deltage i ARC ( Atlantic Race Crossing ). Desuden er der andre danske langturssejlere, så her er et rigtigt hyggeligt miljø. Vi mødte et tysk par, vi havde talt med i Wessel, hvor de startede på deres langtur, det var dejligt at snakke med dem igen. Om eftermiddagen cyklede vi indtil byen, som var lidt stille, da det jo var søndag. Vi cyklede langs stranden med en flot udsigt til et Azurblåt hav. Meget flot. Om aftene hyggede vi os med Gerda og John, vi havde mange ting at fortælle hinanden, om den tur vi hver især har oplevet.

2/10 2010 Der var fortsat ingen vind, og sol fra en skyfri himmel. En utrolig flot dag, hvor vi fik set atlanterhavet fra en anden side, hvor vandet var helt blankt, og kun de bløde dønninger var der. Vi så flere havskilpadder, og fik taget billede af en. Vi var lidt bekymrede for, om vi kunne nå Porto Santo, mens det var lyst. Så motoren kørte med alle de omdrejninger, den kunne klare, så vi kunne holde en fart på 5,5-6 knob. Vi nåede havnen ved 21.00 tiden, lige som solen gik ned. Det gik fint med at komme i havn, vi havde på mail fået at vide, vi bare kunne lægge til, hvor der var ledige pladser. Der var en langskibsplads ledig, som vi lagde os på, så kunne Awerness lægge uden på os. På broen stod en dansker og tog imod vores fortøjninger, så hvor let kan det være. Vi fik en sundowner sammen med Gerda og John inden vi krøb til køjs. Dette har så været vores længste tur på havet 683 sømil, har vi sejlet, og været 5 dage om det. Vi synes dagene er gået hurtigt, vi har fået læst meget, selv på nattevagterne kan vi læse med pandelygte på, men meget tid om natten går også med at kigge stjerner.

1/10 2010 Vinden aftog til ca. 5-7 m/s, og vi fik sat genakkeren op, som gav en fin sejllads på ca. 5 knob. Awerness´bombeslag holdt ikke, så de måtte klare sig med motoren. Vi fangede en tun på ca. 3 kg dejligt, så den stod på tun bøffer til aften. Inden det blev mørkt satte vi de almindelige sejl, så vi ikke skulle risikere at skulle på dæk og tage genakkeren ned om natten. Vinden aftog helt om natten, så sejlene kom ned igen og motoren startet; men vi sov fint trods motorlarmen.

30/9 2010 Der var kommet lidt skyer; men solen var også en del fremme. Vi havde en fin vind agten fra tværs hele dagen og ca. 10m/s, hvilket giver en dejlig sejllads ude på Atlanten, der er lange bløde dønninger, som føles behagelige, indimellem kan båden dog godt vippe noget rundt. Vindroret klarede styringen, så der var tid til at læse, lave soduko, samt andre småsysler på båden, som kan klares, samtidig med man holder udkig. Per havde taget et søsygeplaster på, som virkede godt, bare han ikke skulle opholde sig for længe i kahytten, havde han ingen problemer. Susanne har aldrig prøvet at være søsyg, og kunne fint klare at stå at lave mad i kahytten. John fra Awarness var blevet søsyg, og fik ikke meget at spise denne dag. Per brugte noget tid til at filme Awerness, så de kan se, hvordan deres båd sejler på Atlanten. Menuen til aften stod på wok mad med kylling. Vi fik sovet godt om natten uden for vores vagt, og var svære at vække ved vagt skifte. Om dagen følte vi os rimelige udhvilede, men fik dog hver især tager en power nap i løbet af dagen.

29/9 2010 Vinden lagde sig noget om formiddagen, og solen skinnede. Så Per fik taget bad på badeplatformen, så han kunne få vasket sit hår. Vi fik senere lidt mere vind foran for tværs, 8-10 m/s. så vi måtte sætte første reb. Vi begyndte at kunne mærke dønningerne fra Atlanterhavet. Vi fangede en guldmakrel; men desværre kom linen ind i flaget, da vi trak den ind, så den nåede at hoppe af, den var ellers flot. Så vi måtte klare os med koteletter lavet i ovnen, da den var varm efter, vi havde bagt et franskbrød. Af erfaring fra sidste aften blev det i flødesovs med parmasan ost og parmaskinke, så det ikke blev så tyndtflydende, vi fik ris og tomat salat til. Det går fint med at lave mad i båden, selv om den krænger. Man får trænet sin balance, og fundet måder til at klare tingene på. Om aftenen fik vi halvvind og den tiltog til 10-12 m/s, så vi satte 2. reb.; men havde alligevel god fart i båden, omkring 7-8 knob. Vi brugte først selvstyreren for at sejle en mere fast kurs; men den kunne ikke klare det i den kraftige vind, så vi skiftede til vindroret, som klarede det flot. Vi mødte John og Gerda i deres båd Awarness kl. ca. 22.30, og sejlede i nærheden af hinanden hele natten. Vi lavede igen 3 timers skift, det gik bedre end sidste nat. Det var en flot stjerneklar nat med enkelte skyer, månen stod først op ved 2.30 tiden og lyste op i natten. Det var lidt koldt om natten, og der kunne godt komme en skæv sø ind over båden, så vi havde vores sejlertøj på.

28/9 2010 Vi havde sat Pers mobil telefon til at vække os, troede vi; men den ringede ikke, så vi var lige ved at sove over os. Det er meget mørkt hernede, så selv om vi begge er typiske A mennesker, er vi begyndt at sove længere, solen står først op 8.15. Vi havde udfra tidevandstabellen og et strøm skema regnet ud, at vi skulle sejle fra Gibraltar kl. 8.30, 2 timer efter højvande for at undgå modstrøm hele vejen gennem strædet. Så vi fik hurtigt gjort klar, og spiste morgenmaden undervejs. Der var lidt mere vind gennem det smalle stykke af strædet end vejrudsigten havde lovet, og den var imod os ca. 8-10m/s; men det gik fint alligevel, vi skulle bare holde os tæt på kysten. Det passede fint med det, vi havde regnet ud. Præcis 4 timer efter højvande vendte strømmen, og vi fik medstrøm resten af vejen gennem det smalle stykke af strædet. Man kunne tydeligt se strømskellet, og vi skulle ikke langt fra kysten før vi kunne mærke modstrøm. Vi havde hørt meget om passagen af Gibraltar strædet; men vi må have været heldige, for vi havde en rimelig sø hele vejen. Da vi kom ud på det bredere stykke af Gibraltar strædet, kunne vi falde lidt af, så vi havde en vind foran for tværs, så vi fik sat sejlene, senere fik vi en halvvind og vinden aftog. Vi lavede lammekoteletter med kartofler og tomatsovs til aften; men tynd tomatsovs er ikke godt, når båden krænger. Vi planlagde at sove på skift 3 timer af gangen. Susanne lagde sig først til at sove, da hun er den, der har tendens til at falde først i søvn foran fjernsynet. Det var ikke så meget søvn vi fik; men vi fik da lukket øjnene. Det gik ellers fint med sejlladsen om natten, det var stjerneklart og en halvmåne, der lyste lidt op. Vi kom ind i en skibsrute, og skulle holde noget øje med de store skibe.

27/9 2010 Om formiddagen var der kun lidt vind, så vi fik hejst storsejlet og set om vores rebsystem fungerede, det så det ud til. Susanne fik hejst Per op i masten, så han kunne se om alt var iorden deroppe. Vi fik set på om vores spielerstage passede, så vi kan rulle den ind sammen med fokken, når vi bruger den til at spiele fokken ud med på læns. Det passede ikke helt, så vi fik gjort et stykke tov klar, så vi kan binde det i fokken, så det passer. Om eftermiddagen var vi i supermarkedet et par gange, så vi fik provianteret det sidste til turen. Om aftenen havde vi besøg af to danskere, der har sejlet en båd til Gibraltar, der skulle lejes ud i efterårssæssonen. De havde sejlet over Biscayen; men havde ingen vind, så det blev næsten motorsejllads hele vejen.

26/9 2010 Vi startede med at sejle over og få fyldt vores dieseltank. Om formiddagen gik vi op til en fæstning, der ligger et godt stykke oppe af Gibraltar klippen, lige før man kommer ind i området med aber. Vi havde håbet på at komme op at se aberne igen; men man skulle betale 9 pund bare for at gå derind, så det droppede vi. På turen fik vi set en anden del af Gibraltar, som så noget mere nedslidt ud, med mange højhuse og små stejle gader, hvor vi flere gange måtte gå helt ind i siden for at vige for en bil. Om eftermiddagen gik vi om på den anden side af Gibraltar klippen. Det er en kedelig vej derom til, hvor der på kysten ud mod havet, er fyldt med bygningsaffald. Vi gik forbi et vandopsamlingssted, hvor der er støbt en del på siden af klippen, hvor vandet render ned af. Når man kommer om på den anden side, er der en hyggelig lille by med en strandpromenade, det var næsten som at komme til en anden verden; men lidt trist for dem der bor her, for solen går tidligt ned bag klippen.

25/9 2010 Vi brugte dagen på at gøre båden klar til de ca. 4 dage til Porto Santo. Vi fik udtænkt en løsning på, hvordan vi kan sætte 3. reb så let som muligt (vi håber dog aldrig at få brug for det), og vi fandt en bedre løsning til vores badestige, så man kan få den ned, hvis man er i vandet. Så vi måtte igen en tur i skibsbutikken på havnen, som ikke er noget billigt besøg. Vi fik set riggen efter, Per fik skiftet bom bolten, som var blevet lidt skæv. Susanne fik syet bom pressenningen, som var gået op i syningen ved lynlåsen, og et forklæde af voksdug, til når der skal laves mad under sejllads, så skoldning kan undgås.

24/9 2010 Vi gik over grænsen til Spanien og til byen Linea, der er kun ca 2 km., man starter med at gå over flyvepladsen, og kommer derefter til grænsen. Vi fandt et marked, vi var blevet anbefalet, hvor vi fik købt det kød, vi skal bruge til henkogning. Vi fik også handlet ind i et supermarked derover, da priserne i Spanien er noget billigere end i Gibraltar. Så vi havde godt læs på rygsækkene på vejen tilbage. Vi gik i den pæne del af Linea, vi har fået at vide, at i den anden del af Linea skal man ikke gå efter mørkets frembrud. Vi fik henkogt flere glas, så vi har kød, der kan holde sig til de længere sejlture. Vi har prøvet det hjemme, og det smager udmærket til en gryderet. Vi var på skype med Sine og Maja, dejligt at kunne snakke med dem på den måde. Sidst på dagen var vi i en butik med fiske udstyr, hvor vi fik en utrolig god betjening, og fik gode råd til, hvad vi skal bruge til at fange små tun og guldmakreller med, det endte han gjorde blink og forfang klar til os.

23/9 2010 Det var igen engelsk vejr med mange byger, så vi nåede at blive lidt våde efter gåturen fra grænsen. Per fik skiftet det sidste filter på motoren uden problemer. Så resten af dagen blev det en slappe af dag i båden; men vi skulle dog lige have handlet lidt ind, hvor vi igen nåede at komme ud i en byge, regnen nåede heldigvis at stoppe på hjemturen.

22/9 2010 Om formiddagen bytur. Om eftermiddagen fik Per skiftet filtre på motoren; men blev ikke færdig, da det drillede med udluftningen, og han måtte konsultere vores bådmekaniker derhjemme. Vi var inviteret hjem til Carsten og Jeanne, og skulle mødes med Carsten i banken kl. 16.15, så vi lige kunne se, hvor han arbejdede. Kl. 16.30 gik vi sammen med Carsten til grænsen mellem Gibraltar og Spanien og videre ind i Spanien, hvor Carsten parkerer sin bil. Vi havde selvfølgelig glemt vores pas, så Per måtte løbe tilbage til båden efter dem. Det kan ikke svare sig at tage bilen med over grænsen, da det kan tage en time at komme igennem paskontrollen. Det var en flot tur fra grænsen til Sotogrande, hvor vi kørte igennem klippelandskab. Vi så et sted, der havde været skovbrand for et par måneder siden. De bor i et dejligt område, hvor der bor flere danskere, så børnene har legekammerater. Der er gartenerer til at holde området mellem husene, så der var en flot grøn græsplæne, og et dejligt lukket pool område. Vi nåede en tur i poolen; mens Carsten lavede maden. Vi fik tomater fyldt med krabbekød i dressing, og advocadoer som forret, som hovedret fik vi mørbrad med ostefyld, grønneasparges med bacon rundt om, squash med ost og kartofler, og til dessert en sorbet is. Carsten går meget op i at lave mad, og det kan man godt smage. Vi havde en pragtfuld aften, og nød at være sammen med Carsten, Jeanne og deres dejlige unger. Vi overnattede der, og kørte med Carsten tilbage om morgenen, da han skulle på arbejde.

21/9 2010 De havde lovet godt vejr, så vi tog op på klippen. Vi var af Jeanne og Carsten blevet rådet til at tage en 8 personers taxa derop, som holdt lige udenfor kabel liften. Det var lidt dyrere end kabelliften plus indgang til naturparken; men så kom vi også rundt til de steder, hvor vi ikke kan komme til fods. Med i prisen var også indgangen til St. Michaels cave, en stor drypstenshule, og Greate Siege tunnel, som er en militær tunnel, der blev brugt under 2. verdenskrig. Vi var heldige at få taxaen alene, normalt plejer de at fylde den op; men der var ikke kunder til det. Chauføren var guide og fortalte undervejs, hvad vi kom forbi, og vi fik historien bag det, han var rigtig god til at fortælle. Vi havde også god tid, de forskellige steder, hvor vi skulle ud at se noget. Vi så mange aber, de er godt nok ikke til at stå for. Vi fik tilbudet om at få en på skulderen; men vi havde det fint med at studere dem, hvor de var. Vi så, de bliver fodret med grøntsager, så vi oplevede ikke at de tiggede. Om eftermiddagen gik vi tur i byen, vi skulle ud at finde en ny trykkoger. Trykregulatoren, på den vi havde med, var pist forsvundet, og dukkede ikke op trods en gennemrodning af hele skibet. Vi skal bruge trykkogeren til at henkoge kød, til vi skal sejle flere dage i træk. Vi var heldige at finde en i Irish town, som også var billig.

20/9 2010 Vi startede med at søge efter et godt supermarked, og var heldige at finde et, lige som der kom en kraftig byge (som sagt vejret som i England bare varmere), så vi gav os god tid til at studere det. Priserne her i Gibraltar er noget højere end i Spanien med undtagelse af enkelte varer, og så er sprut billigt, det er jo toldfrit område. De fleste varer kunne vi se, var importeret fra England selv grøntsagerne. Vi fik tørvejr resten af dagen, og solen kom også frem. Om aftenen fik vi besøg af min halvfætter Carsten, hans kone Jeanne, deres to børn Patrick og Emilia. Carsten arbejder i Jyske bank hernede, og har en kontrakt på 3 år. Familien bor i Sotogrande, en by i Spanien, ikke så langt fra Gibraltar, hvor de har fået stillet en lejlighed til råde af Jyske bank. Børnene går på en international skole i Sotogrande. Det var rigtig hyggeligt at mødes med dem, og høre hvordan de havde det hernede, de har været her ca. et halvt år. Vi fik noget tapas inden, vi gik i byen sammen og spiste. Det var mandag og mange restauranter er lukkede mandag; men vi fandt et godt sted på torvet, der ligger i starten af Mainstreet, hvor der også var levende musik.

19/9 2010 Vi sejlede ved 9.30 tiden med kurs mod Gibraltar, det blev igen motorsejllads, vinden var lige imod, og der var ikke meget af den. Vi så mange delfiner undervejs. Først da vi rundede Gibraltar klippen, kom der mere vind, og vi satte forsejlet, så vi fik lidt mere skub i båden. Der lå hele tiden en sky over Gibraltar klippen, og det så ud til, der blev ved med at blive dannet skyer, forneden af klippen, som steg op til det højeste punkt. Så vi tænkte ved os selv, at englænderne også har taget deres vejr med herned. Kl. 14.00 nåede vi Marina Bay, en havn der ligger meget centralt i Gibraltar, godt nok lige ved siden af flyvepladsen; men der går ikke så mange fly om dagen og ingen om natten. Vi fik anvist en plads lige foran toilet og bad, så det kunne ikke være bedre. Intjekningen var ikke så omstændig, som vi havde frygtet, nu vi er kommet til et nyt land, den eneste forskel, fra de andre havne, var, at vi skulle vise vores pas. Efter frokost gik vi en tur i Mainstreet en lang gågade, men det var søndag og butikkerne lukket, så der var ikke så mange mennesker. I havneområdet ligger der mange restauranter og barer, der var forboldkamp i fjernsynet, og mange englændere samlet foran skærmene på barerne, så der var liv og glade dage. Det var mærkeligt pludselig at komme til et andet land, hvor vi kan forstå, hvad der bliver sagt, hvis de da ikke taler gibraltarisk, som lyder som en blanding mellem spansk, fransk og engelsk.

18/9 2010 Vi gik tur i den gamle bydel af Estepona, hvor der er små gader, flere gågader, og en hyggelig plads med mange blomster, hvor folk sad og hyggede sig over en forfriskning. Vi gik af en gågade, hvor der kun var en enkelt lille restaurant, resten af butikkerne så ud til at være lukket ned, det var et trist syn. Der var heldigvis en gågade, hvor butikkerne stadig var åbne. Vi søgte efter et par æggebæger, som vi ikke har fået med hjemmefra; men de var umulige at opdrive, selv om vi var inde i flere butikker med køkkenting. Butikkerne i Spanien er ofte en blanding af tøj, køkkenting og værktøj, det kan ofte være svært udefra at se, hvad der er i butikken. Der var en tur på bykortet, vi fulgte, så vi kom rundt at se, de historiske ting, der var i byen. Der er en flot strandpromenade fra havnen til den gamle bydel, hvor der flere steder er stillet redskaber op som i et fitnes center, en god måde at komme i form, samtidig med man kan nyde udsigten.

17/9 2010 Vi havde i nattens løb fået lidt vand ind, hvor ledningerne kommer ind fra masten, Per fandt ud af, det måtte være fra antenne kablet, hvor der ikke var kommet en bue på, så vandet kan rende ud på dækket. Det fik Per fixet, så nu håber vi, det hjælper til næste gang kraftig regn. Der kom byger lige til kl.17.00. Så vi brugte dagen på at få gjort hovedrengøring i båden. Heldigvis har vi en affugter med, og den gjorde et godt stykke arbejde, så luftfugtigheden i kahytten kom ned på omkring 50.

16/9 2010 Sejlede ved 8.00 tiden, og som det plejer, var der ingen vind om formiddagen; men den kom over middag, hvor vi satte sejlene, og fik den foran for tværs. Vinden tiltog, efter vi kom rundt om en pynt Punta de Calaburras; men aftog hurtigt igen, så det tilsidst blev for motor og sejl. Vi fangede vores første fisk, eller rettere sagt vores ror, hvor en af de mærkelige klumpfisk satte sig fast, vi fik den fri ved at dreje roret. Senere sad der igen en fast, som dog hurtigt kom fri, der må være mange af dem i dette område. Vi så en stor flok delfiner, på jagt efter fisk. Vi blev på denne tur to gange advaret af nogle fiskere for at undgå at sejle ind i deres net. Den ene gang havde de ikke nået at sætte afmærkning på det sidste stykke, så de kom sejlende imod os for at advare. Det var vi meget glade for, det vil ikke være rart at få et net i skruen. Kyststrækningen er mere flad her; men fortsat kan man se bjergene i baggrunden, vi så også flere grønne områder. Der er fortsat mange områder med store hoteller ned til vandet. Man er ikke i tvivl om, at det er et stort turist område. Vi nåede Estepona ved 16.00 tiden, vi fik straks indtrykket af, at det er en hyggelig havn, og som velkomst fik vi en flaske vin, som endda smagte rigtig godt. Det er et hyggeligt havneområde igen med en del restauranter og barer; men ingen der larmede om natten. Om natten blev det tordenvejr med nogle meget høje skrald og tydelige lyn, det må have været lige over os. Det regnede kraftigt hele natten.

15/9 2010 Tog om formiddagen med en bus op til den gamle bydel - Benalmádena Pueblo, der ligger op af bjergsiden. Det er en lille hyggelig landsby, med smalle, snoede gader, hvor der er gjort meget ud af blomster både i krukker og på altanerne, og der er hyggelige små pladser med springvand langt væk fra bilstøjen. Over middag blev det til en strandtur, her er en fin sandstrand, og den er børnevenlig, for der er et godt stykke ud, før det bliver dybt. Om eftermiddagen gik vi ind mod Torremomolinos for at finde et bedre supermarked, for det der er i nærheden af havnen, bar lidt for meget præg af turisme priser. Priserne på fødevarer hernede sydpå er væsentlig billigere end nordpå og noget billigere end hjemme. Især kylling er utrolig billigt, og så er det en kylling der smager af noget, og noget størrre end dem, vi køber derhjemme. Fisk er også billigt, det spiser vi meget af, på alle mulige måder.

14/9 2010 Stod tidligt op, så vi i god tid kunne komme ud til Cueva de Nerja, en kæmpemæssig drypsstenshule. Vi skulle først med bus til Malaga. Denne gang var der god plads i bussen, så vi fik set lidt mere undervejs. Vi kom igennem Torremolinos, hvor det mest er hoteller, restauranter og barer. Desværre var bussen til Cueva de Nerja lige gået, da bussen vi kom med var 15 min forsinket (det har vi fundet ud af mere er regel end undtagelsen hernede), så vi måtte vente en time i Malaga. Den time brugte vi på at se mere af det grønne område. På busturen til Cueva de Nerja kom vi igennem flotte bjergområder, og vi fik set lidt nærmere på de drivhuse, vi kunne se fra havet. Cueva de Nerja er bestemt et besøg værd, det er en virkelig flot og meget stor drypstenshule, 4 km lang. Ved siden af hulen ligger en af de hvide landsbyer i bjergene Maro, en lille hyggelig by, som bærer meget præg af, der må bo mange englændere, øverst på skiltene står det på engelsk. Vi spiste frokost på en restaurant ved hulen, hvor vi fik en buffet, det var rigtig godt, hvor vi kunne smage lidt forskellige spanske retter. Vi sad og spiste med en flot udsigt ud over havet, kan det blive bedre, og så var det ikke særlig dyrt. Vi tog bussen tilbage ved 15.00 tiden, og var tilbage kl. ca. 17.30. Om aftenen snakkede vi med Sine og Maja over skype på en netcafe i nærheden, internettet på havnen virkede ikke.

13/9 2010 Tog bussen til Malaga ved 10.00 tiden. Desværre var der også andre, der havde fået samme ide, så bussen var proppet. Vi stod op hele vejen som sild i en tønde. Malaga er en hyggelig by med et stort gågadeområde, hvor man godt kan fare lidt vild. Der er et stort grønt område i centrum, hvor man kan få fornemmelsen af at gå i en regnskov, der blev vandet godt. Der er diverse palmer, og forskellige planter og buske, mange kunne man genkende fra vores potteplanter hjemme. Fra Castillo de Gibralfaro en gammel fæstningsborg, får man en flot udsigt ud over byen og havnen. Vi fandt en hyggelig spansk restaurant i gågadeområdet til frokost, hvor vi smagte flere forskellige tapas, det var godt. Vi tog toget tilbage til Benalmádena, der var god plads, men vi havde ikke lige taget højde for, at stationen ligger langt fra havnen, så vi fik en ekstra gåtur.

12/9 2010 Sejlede ved 10.00 tiden. Der var igen ingen vind, selv om de havde lovet omkring 10 knob; men den mærkede vi ikke meget til. Kyststrækningen er lidt grønnere på denne strækning, sikkert fordi, der er flere flodmundinge. Vi så en meget mærkelig fisk undervejs, først troede vi det var en stor fladfisk; men da den vendte sig om, viste det sig, den havde både en finne og hale, vi har ikke fundet ud af, hvad det er for en. Den ligner lidt en klumpfisk. Vi sejlede forbi Malaga, hvor der kun er en kommerciel havn. Der er ingen bugter til at ankre i på denne strækning, så vi lagde kursen mod puerto de Benalmádena, som vi nåede ved 14.30 tideden; men der skal man ikke komme til en havn her syd på, for der holder de siesta. Så vi måtte vente en time, før vi kunne blive anvist en plads. Havnen ligger i et flot område, hvor der ligger lejligheds områder som små øer med havneplads til hver lejlighed. På området er der diverse butikker og restauranter, og der var en hyggelig stemning med mange mennesker, der slentrede rundt.

11/9 2010 Det var en dejlig formiddag i bugten, hvor vi følte, vi havde det hele for os selv. Der kom kun nogle enkelte gummibåde med dykkere. Vi snorklede ind til klippe kysten, hvor vi kunne se de mange fiske stimer, og de forskellige farver i klippen, som er endnu flottere under vand, der var særligt nogle orange områder, der så flotte ud, sammen med beplantningen og fiskene. Ved 12.00 tiden sejlede vi videre mod Velez. Der var igen ingen vind, ikke en gang til genakkeren, så det blev for motor. Vi så en stor stime delfiner på jagt efter mad. Ved 15.00 tiden nåede vi puerto de Vélez. Vi lagde os til ved anlægsbroen; men det var svært at finde et sted at melde vores ankomst. For at komme til kontoret, måtte vi spørger om vej, og vi skulle ud af en port, vi ikke havde kort til. Så den ene af os måtte blive på broen, så den anden kunne komme ind igen. Det lykkedes at få en plads, der flød meget skrald rundt i vandet, og der lugtede af fisk, så havnen virkede ikke så indbydende. Efter vi havde fortøjret, gik vi tur i byen for at finde et supermarked; men vi fandt ingen, der havde åbent. Heldigvis havde vi paella i fryseren. Der er ikke så meget by omkring havnen, kun en gade med butikker. Da vi kom tilbage fra byen, kom vi i snak med et hollandsk ægtepar, som vi nød en sun-downer sammen med.

10/9 2010 Sejlede kl. 8.00, da vi gerne ville nå til Velez (ca. 64 sømil). Der var ikke meget vind, og der var modstrøm. Vi prøvede med genakkeren; men det gik kun med ca. 4 knob. Så vi ændrede planer, og satte istedet kursen mod en bugt La Herradua, hvor der så ud til at være læ. Vi kunne se de sneklædte bjerge indover land fra de højeste punkter på Sierra Nevada, det så flot ud ude fra vandet. Vi nåede bugten ved 17.00 tiden, og kastede ankeret på ca.10 m. vand, af tidligere erfaring lagde vi også hækankeret ud, da bugten ikke var fri for dønninger; men der var læ for vinden. Det er en hyggelig bugt med klippesider, og træer øverst, inderst i bugten er en strand og noget bebyggelse. Der var mange, der dykkede langs klippesiderne. I starten var der kun os og et par enkelte motorbåde i bugten, senere kom en engelsk båd med mange mennesker om bord, der skulle ud og have en aften dukkert. Det var en flot aften, stjerneklart og med udsigt til alle lysene indover land. Om natten var der kun os i bugten. Vi fik en lidt urolig nat med dønninger, så det var godt med hækankeret, ellers havde det været værre.

9/9 2010 Hyggede os om formiddagen sammen med vores svenske naboer, hvor vi fik udvekslet hvilke havne, der er gode at ligge i. Fik taget billeder af nogle flotte grønne fugle, der var mange af i havnen, de ligner lidt papegøjer; men er ikke så store. Per var igen i masten, og fik sat noget bedre beskyttelse på sallingshornene, så de ikke ødelægger sejlet, når vi sejler læns. Strandtur igen over middag. Fik handlet stort ind sidst på eftermiddagen, da det er muligt at køre med indkøbsvognen helt til båden.

8/9 2010 Vinden lagde sig i løbet af natten. Om formiddagen gik vi tur i området, der er ikke så meget se omkring Almerimar, en lang strandpromenade, og et område med golfbane og golfhoteller. Det er en flot golfbane; men det må koste noget i vanding at holde den sådan. Om eftermiddagen gik vi på stranden, hvor der var mange kite surfere, der udnyttede de høje dønninger fra gårdsdagens blæsevejr. Om aftenen snakkede vi på skype med John og Gerda (de sejler langs den spanske og portugisiske vestkyst).

7/9 2010 En meget blæsende dag, hvor vi var glade for at ligge i en havn. Vinden tiltog i løbet af dagen til over 30 knob. Vi brugte noget tid sammen med vores naboer til at sikre bådene. Vi lå heldigvis længst inde i havnen, hvor det var knap så slemt. Vi gik tur på havneområdet; men det var svært at gå imod vinden, da det blæste med sand. Ude ved havnemolen stod vandet indover i store hvide skumsprøjt. Vi kunne se de både, der lå yderst blev gynget noget rundt. Det er et stort havneområde med mange restauranter, og enkelte sovenirs butikker. Vi så mange engelske både, og området bærer også præg af, der er mange englændere, med reklamer for english breakfirst og engelske pubber.

6/9 2010 Brugte formiddagen til at se byen, en utrolig flot by med mange blomster trods det tørre klima, her var flere små oaser med bænke og legepladser til børnene. Der er mange børn her i Spanien, og rigtig mange butikker med udstyr til små børn. Der er en flot strandpromenade, hvor sandet bliver revet om morgenen. Sejlede efter frokost med kurs mod Almerimar, som vi er blevet anbefalet. Der var kun 20 sømil, og det blev motorsejllads, da der ikke var meget vind, og den var lige imod. Vi nåede havnen ved 17.00 tiden, og det tog igen lang tid med papirerne (1 time ), det er den billigste havn, vi endnu har ligget i. Vi betalte for 2 døgn 40 euro og 6 euro for Internet. Vi fik en plads ved siden af en svensk båd, hvor der var et ægtepar, der havde sejlet fra Stockholm over Biscayen. Dem fik vi en længere snak med. Vi lå midt i et boligkompleks, der står helt tomt, det ser pænt ud; men det virker mærkeligt uden liv. Det må være krisen. Den mærkes også i flere havne, hvor der i vores pilots står, det skulle være svært at få plads. Det har vi ikke oplevet; men til gengæld, har der ofte været flere tomme pladser.

5/9 2010 Sejlede ca. kl. 8.30, igen først for motor og senere for genakker. Vi kom igen forbi flotte kyststrækninger med klipper helt ned til vandet, i mange flotte nuancer. Da vi rundede Caba de Gata (hvor Costa del Sol starter) tiltog vinden, og vi fik taget genakkeren ned. Der er utrolig flot lige omkring Caba de Gata, hvor vi kunne se små flot beliggende bugter med sandstrand. Vi satte storsejlet med prevender, og spilede fokken ud til den anden side. Så kom der fart på båden, vi loggede flere gange over 10 knob. Vinden kom flere gange i pustene op på omkring 28 knob, søen var heldigvis rolig, så man mærkede det ikke. Vi forsøgte os med vindroret, og det gik fint, indtil vinden pludselig skiftede retning, og vi bommede trods prevenderen, som dog gjorde nytte ved at tage farten af bommen. Vi fandt ud af, at det nok ikke var den helt rigtige måde, vi havde sat prevenderen på. Vi forsøgte os med midterklampen i stedet, det gik bedre. På denne kyststrækning var heller ikke ankermuligheder med læ, så vi satte kursen mod puerto de Aguadulce, som vi nåede ved 18.00 tiden, hvor vinden efterhånden havde lagt sig. En utrolig flot beliggende havn, det virker næsten som om, den er skåret ind i en klippe, den er ikke så stor, efter spanske forhold, og virker hyggelig. Det tog utrolig lang tid at få ordnet papirerne i havnen, men de var flinke nok. Da vi skulle finde vores plads, skulle vi holde udkig med havnemedarbejderen, der ville stå op pifte på pladsen. Mens vi ventede fik vi snakket med en franskmand, der lige var kommet fra Marokko. Han fortalte at i Marokko skal man rundt på 4 forskellige kontorer ( told, læge, imigration og havnemyndigheder). Kontorerne ligger forskellige steder i byen man kommer til.

4/9 2010 Vi havde en skøn morgen i bugten; med næsten blankt vand, så Per tog en tur i masten for at stramme en skrue, der var gået løs på vhf antennen (det gyngede alligevel godt deroppe). Vi sejlede videre ved 11.00 tiden. Vi kom til at sejle inden for noget tun net, så vi var meget forsigtige med ikke at komme indover det, da det ligger lige under overfladen. Vi kunne bruge vores radar til at se, hvor det var, da der var radar reflektorer på de bøjer, der indikerer garnet. Efter vi var kommet uden for tun nettet, fik vi igen sat genakkeren, da vinden var agten for tværs, og der var ikke så meget af den. Vi fik en dejlig sejllads, hvor vi ikke skulle gøre meget undervejs. Vi så flere gange flyvefisk. Naturen langs kyststrækningen virkede mere og mere gold, fortsat med bjerge. Vi begyndte at se flere områder med drivhuse, hvor mange af de grøntsager, vi får importeret om vinteren, bliver dyrket. Der var desværre ingen egnede ankermuligheder med læ langs denne kyststrækning, så vi lagde kursen mod Garrucha, hvor vi ankom ved 17.00 tiden. En hyggelig lille havn, hvor vi kom til at ligge ved siden af en tysk båd, hvor de var to generationer om bord. De var gode til engelsk, så vi fik snakket en del med dem. De har deres båd fast i syd Spanien, og sejler rundt nogle uger hvert år. De kunne give mange gode tips til os om gode havne, og hvad der var at se. Vi fik også studeret byen nærmere, og her kunne man rigtig mærke, vi er kommet til syd Spanien (Andalusien), der var en afslappet stemning, og mange mænd sad på barrerne og spillede.

3/9 2010 Sejlede ved 10.00 tiden, først var der som sædvanlig ingen vind, men efterhånden nok til at få genakkeren op, for vinden var agten for tværs. Vi fik prøvet at bomme flere gange med genakkeren, når vi skulle uden om en pynt, det gik fint. Efterhånden var vinden oppe på 6-7m/s., så vi fik god fart på. Vi sejlede igen forbi flotte klippeformationerr, som man ikke kan lade være med at tage et hav af billdeder af, for vi synes hele tiden, de bliver flottere. Vi fulgtes i lang tid med en svensk og en norsk båd, det er ellers ikke mange nordiske både, vi har set på turen. Ved 20.00 tiden, nåede vi den bugt, vi havde udset os Ensenada de Mazarron, hvor vi kom godt i læ både for vind og dønninger. En utrolig smukt beliggende bugt, svenskerne vi havde fulgtes med lå ved siden af os, og der lå flere andre sejlbåde i bugten. Vi kom så sent, at motorbådene var sejlet. Det er sjældent spanierne overnatter for anker, det typiske er, at de har hele familien om bord på båden, ofte ser vi 8-10 personer, som hygger sig og bader. Det er også tit vi har set en far med 3-4 børn ombord. Men de sejler alle hjem ved 20 tiden og så har vi langturssejlere bugtene for os selv. Vi fik en rolig nat for anker.

2/9 2010 Blev enige om at blive en dag mere. Så formiddagen gik med tøjvask og forskellige ting på båden, der skulle ses på. Om eftermiddagen fik vi set nærmere på Torrevieja, en hyggelig by, hvor det første vi blev mødt af, var en flot park med legemuligheder for børn. Det er en næsten ny havn, og den er meget flot, desværre er den ene kaj fyldt med barer og diskoteker, og lige ved siden af havnen ligger et stort tivoli. Så der er ikke noget at sige til, natten bliver forstyrret.

1/9 2010 Om formiddagen så vi området af Alicante omkring havnen, og fik handlet. Fra havnen er der en flot udsigt op til Santa Bárbara borgen, der ligger på toppen af Benacantil-bjerget. Lige omkring havnen er der mange flotte springvand, og ind til byen er der en flot esplanade, der er belagt med marmorsten, og med skyggefulde palmer langs siderne. I denne bydel er der mange små gader, heldigvis havde vi fået et kort over byen, ellers havde vi nok ikke fundet supermarkedet. Udsigten fra havet udover Alicante er noget skæmmet af mange høje hoteller nogle med orange markiser, den er dog ikke så slem som Benidorm.

Vi sejlede videre ved 14.00 tiden, hvor vi sejlede ud til Isla de Tabaca en lille ø sydøst for Alicante, der tidligere har været piratø. Her er mulighed for at ligge til langs molen, der var desværre ingen pladser ledige; men vi fik set nærmere på øen udefra. Vi lagde derefter kursen mod Torrevieja. Vi havde en god halvvind og senere agten for tværs, stadig med en noget skæv sø, vi havde ca. 6m/s. Vi nåede Puerto de Torrevieja ved 19.00 tiden, hvor vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvor vi kunne ligge til; men v.hj.a. VHF radioen lykkedes det os. Det var som alle de andre steder ved tankstationen, der var bare ingen skilte om det. Her var en havne medarbejder på scouter, som kørte Per på scouteren op til havnekontoret. Hende på havnekontoret kendte lidt til Danmark, så Per fik en længere snak med hende, og fik forklaret lidt omkring al deres papir, hun blev noget overrasket over at høre, det bare foregår ved en betalings automat de fleste steder i Danmark. Det er en hyggelig havn, og prisen er 31 euro og 3 euro for strøm og vand. Vi lavede paella til aften, det er en dejlig hurtig ret, og så smager det godt, man kan købe en bakke med de forskellige skaldyr og fisk lige til at komme i. Natten blev lidt forstyrret af diskotekslarm fra kajen.

31/8 2010 Vi sejlede videre ved 10.30 tiden. Vi havde mest halvvind dejligt, så vi havde god fart på, selv om vi havde gummibåden på slæb, der var stadig skæve dønninger. Vi prøvede med vindroret; men det gik ikke så stabilt i dag, og vores autopilot synes heller ikke om søen, så vi måtte håndstyre en del af tiden. Vi sejlede forbi Benidorm, som ikke så videre hyggelig ud med alle dens kæmpe hoteller lige ud til vandet. Vi prøvede at komme ind i en bugt ved San Juan, hvor vi på kortet kunne se, der skulle være ankermuligheder; men det så ikke ud til at være et godt sted, da der var høje dønninger. Havnen der var i bugten, var kun for små både. Da klokken var 18.00 blev vi enige om at gå ind i Alicante havn, som vi ellers ville have sejlet uden om, da den koster 60 euro; men her er vand og el med i prisen. Det er en meget stor havn, den ligger flot med udsigt til den gamle borg, der ligger på en bjergtop ved siden af byen. Selve havnen er ikke noget særligt. Her er internet på havnekontoret, så vi fik undersøgt priser på de forskellige havne længere syd på.

30/8 2010 Det havde været en noget urolig nat med dønninger, så vi startede med at ligge hækankeret ud, så vi kunne spise morgenmaden uden båden gyngede for meget. Vi så nogle mærkelige gopler lige ved siden af båden, dem havde vi ikke lige lyst til at svømme sammen med, så dukkerten måtte vente. Istedet tog vi gummibåden ind til havnen, som lå ved siden af bugten, der fik vi lov at fortøjer den i to timer gratis, så vi kunne få set byen, der hedder Moraira. Det er en meget hyggelig turistby med små gader. Efter byturen var goplerne væk, så vi snorklede ind til stranden i bunden af bugten, her er et område med klippebund og bevoksninger, hvor der var mange flotte fisk at se på i alle mulige farver. Eftermiddagen blev brugt til at udforske bugten og snorkle. Vi havde en rolig aften, vi var kun to både tilbage i bugten. Da vinden lagde sig om natten kom, kunne vi igen mærke dønningerne. Vi havde desværre taget vores hækanker op om dagen, for at være sikre på at ligge samme vej som de andre både. Så vi stod op midt på natten og lagde det ud igen, det hjalp på rulningen.

29/8 2010 Her troede vi havnen ikke var så dyr; men vi havde ikke lige fået set at vand var udover, så vi måtte betale 17 euro for vand, som vi havde brugt rigeligt af. Vi sejlede videre ved 10.30 tiden med kurs mod El Rincomet en ankerbugt. Efter vi var kommet ud af havnen, og skulle sætte storsejlet, fandt vi ud den øverste slæde var gået af, så vi sejlede tilbage i havne hullet i læ og fik det lavet. Vi havde en god vind imod os, så det gik igen for kryds, søen var noget urolig med bølger og dønninger i hver sin retning. Vi måtte sætte første reb. Senere lagde vinden sig og vi rebede ud igen. Det var en utrolig flot tur langs denne del af kysten, hvor der er høje klippekanter helt ud til havet med en del grotter. Klipperne changerer i forskellige farver, og man kan tydeligt ser lagdelingen i klipperne. Vi nåede bugten ved 17.00 tiden, en dejlig stor bugt, der lå en del motorbåde; men det gjorde ikke noget, da der var plads nok. Til aften hvor motorbådene sejlede, kom vi lidt længere ind i bugten, og vi tog en dukkert. Det var flot om aftenen at se byen ved siden af bugten med lys. Vi var 4 sejlbåde tilbage til natten.

28/8 2010 Vi besluttede at blive en dag mere, så vi kunne få handlet godt ind og set mere af byen. Heldigvis var det ikke så varmt mere, og der kom noget vind. Det er en flot by med mange blomstrende buske og palmer. Den har en utrolig flot strandpromenade, hvor man går på fliser og både kan nyde udsigten over vandet, og bjergene inde i landet.

27/8 2010 Vi nåede Puerto de Dénia omkring kl 10.00. Vi fik morgenmad, og et par timer til på øjet. Havnen ligger utrolig flot lige op ad et bjerg, og ved en flot by, og så er den ikke en gang så dyr 33 euro for en dag. Det blev en meget varm dag med op til 40 grader, så vi fik nok drukket ca. 3 l vand hver. Der var desværre kommet vand ind i Susannes side, så al hendes tøj var blevet vådt, så det blev skyllet og hængt op på søgelænderet, det tørede utrolig hurtigt i den varme. Vi fandt frem til, der må være kommet vand ind af to skruehuller som Per i Barcelona havde skilt ad da han skulle montere en ny skødeblok. Vi havde ikke lige tænkt på, der skulle ny tætning ved skruerne; men det er der kommet nu. Vi fik også vasket båden godt for saltvand, og os selv for at blive kølet ned. Først ved 19.00 tiden synes vi, det var til at gå op at handle, vi fik en dejlig lun aften og nat. Vi forsøgte at bruge Skype da de har Internet her, men det er så dårligt at det ikke var muligt at bruge Skype.

26/8 2010 Der kom igen vind, så vi kunne sejle for sejl; men fortsat for kryds med vind og strøm imod os. Endelig fik vi set delfiner, se video, der var 4-5 delfiner, der i en ½ time kredsede om båden, de var ikke så store, så vi tror ikke, de har været så gamle. Vinden tiltog i løbet af dagen, og til aften nåede den kuling styrke (omkring 25 knob), vi sejlede med 2 reb, og fokken rullet så meget ind som muligt. Det var en dum sø med mange høje bølger og dønninger i hver sin retning, så vi fik banket nogle pæle, og fik mange skyl indover os, heldigvis har vi noget godt regntøj, så vi kunne holde os nogenlunde tørre. Over radioen hørte vi flere gange security varsel, og skibe der kaldte pan pan. Vores skib klarede det nu super godt, og vindroret fungerede fint, så vi ikke behøvede at stå oppe og styre. Vi sørgede hele tiden for at have vores livliner på, og vi kunne sidde godt beskyttet i cockpittet og holde øje med vores kurs og andre skibe med AIS på kortplotteren, som vi kan vende. Trods båden krængede meget, fik Susanne varmet en dåse med forloren skildpade, så vi fik lidt at spise. Sidst på aftenen blev bølgerne højere ca. 4 m. vil vi skyde på; men det gjorde, det blev en mere rolig sejllads med mindre bump. Per fik vejrmelding over SSB amatør radioen af en kontakt person i Danmark, som kunne fortælle vinden ville aftage omkring midnat, og det kom til at passe. Sidst på natten døde vinden helt og vi måtte have motoren igang. Mærkelig så hurtigt det kan skifte; men vi har læst at Middelhavet kan være noget lunefuldt. Vores vagtskifte, som først startede ved midnat fungerede igen fint.

25/8 2010 Så var dagen kommet, hvor Sine og Maja skulle med flyet igen. Dagene var bare gået alt for hurtigt; men det har været rigtig dejligt at have dem med om bord igen. Vi tog metroen ind til lufthavnsbussen, og vinkede farvel til dem kl. 10.30 med en lille klump i halsen, for nu går der længere tid, til vi ser dem igen. Vi tog derefter til det danske konsulat, hvor der skulle være kommet et brev til Per med hans digitale signatur. Men de havde rod i det i Danmark, så det var ikke kommet. Da vi kom tilbage til havnen, sejlede vi videre med kurs syd for Valencia og et par dages sejllads foran os. Vi havde ikke meget vind, men kunne dog sejle for sejl, vinden var imod os, så det gik for kryds. Menyen til aften stod på kyllinge bryst med parmaskinke og parmasan i, med ris og tomatsovs til. Natten gik stille og roligt; men desværre måtte vi gå for motor, da vinden havde lagt sig. Vi skiftedes til at tage 3 timers vagter, og det fungerede fint, vi vågnede hver gang af os selv efter de ca. 3 timer. Det var bare lidt svært at sove pga. motorlarmen.

24/8 2010 Vi sejlede tilbage mod Barcelona ved 10.00 tiden. Vi prøvede med sejl oppe; men der var bare ingen vind, så motoren måtte til hjælp. Vi nåede Barcelona, port Vell, til frokost. Efter frokosten, gik vi på stranden, hvor der nu var kommet høje bølger, som var skønne at bade i. Efter stranden gik Sine, Maja, og Susanne på shopping, der er mange hyggelige gågader lige efter ramblaen. Vi fik nu ikke købt noget; men prøvet en del. Aftenen gik med hygge og whist.

23/8 2010 Vi startede med at se på byen, og fik handlet ind i mange små butikker. Derefter dasede vi ved swimming poolen til kl. 16.00, hvor en bolt til vores bom var blevet færdig. Vi havde fra vores venner, der var på vej over Biscayen, hørt at den var knækket på deres båd, så vi fik straks efterset vores, som vi synes var blevet lidt skæv. Så vi fandt et værksted, der kunne lave en magen til den gamle. Vi blev enige om at sejle videre mod Badalona, da vi trængte til at komme ud på havet og få noget frisk luft. Vi havde igen modvind, modstrøm, og der var en del dønninger, så Maja måtte have søsyge armbåndene på. Vi nåede først Badalona omkring kl. 21.00, hvor Maja og Sine straks gik igang med at lave Risotto med rejer til, der først skulle pilles. Vi spiste i cockpittet med olielampen tændt, det var hyggeligt.

22/8 2010 Vi nød en nat uden at blive rullet. Vi startede med at få handlet ind i et lille super marked, der har åbent om søndagen. Derefter blev der bare daset ved den swimmingpool, der er på havnen.

21/8 2010 Vi havde igen en dejlig formiddag i bugten, hvor vi snorklede ved klippen i midten. Vi kunne se den klippeside, der var i skygge meget langt nede i vandet, og alle fiskene der svømmede tæt ved den, utrolig flot. Bagefter så vi nærmere på bugten i gummibåden. Desværre fik Sine og Per ikke dykket, da der var lidt for mange dønninger til, de synes om det; men flot så det ud, når de kom brusende mod klipperne. Vi sejlede videre først på eftermiddagen, hvor der igen var kommet mange motorbåde. Vi satte kursen mod Arenys, og sejlede igen mod syd. Vi havde nu vinden lige imod os, og der var modstrøm, så vi nåede først puerto de Arenys de Mar ved 20.00 tiden. Vi fik heldigvis hurtigt en plads, og gik ud for at finde et sted at spise. Det var ikke helt ligetil, flere steder gik de og dækkede borde, og der var ingen gæster. Vi fandt tilsidst et lokalt sted helt nede ved stranden, og så vidt vi kunne høre, var der kun Catalanerer. Menu kortet var kun på catalansk, så der hjalp den spanske ordbog ikke meget. Hende der serverede prøvede på så godt engelsk, hun nu kunne at forklare, hvad vi kunne få. Men vi blev alligevel overraskede, for vi troede, vi havde bestilt en Forel; men fik marinerede jomfru hummerer istedet, som smagte utrolig godt. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor der kom mange mennesker.

20/8 2010 En tysk båd var sejlet tidligt, så vi skyndte os at hive ankeret op og komme længere ind i bugten, hvor der var mindre dønninger. Efter morgenmaden svømmede og snorklede vi ind til en lille strand inderst i bugten. Vandet er meget klart og vi kunne se mange forskellige fisk. Efterhånden begyndte der at komme flere både i bugten, som ankrede tættere på os end vi synes om. Så vi besluttede at sejle videre til en anden bugt. Sejlturen gik fint, først for motor og senere for sejl. Vi besluttede os for Cala Pedrosa, som vi nåede sidst på eftermiddagen. En meget smuk bugt med klipper og træer omkring, og en klippe i midten. Vi tog straks en dukkert, da vi trængte til at blive kølede af. Her var også mange motorbåde; men de sejlede kort efter, vi var kommet, så vi kunne komme længere ind i bugten. Tilsidst var vi kun to både i bugten. Desværre var der fortsat mange dønninger, og da vinden kom i en anden retning, blev vi rullet noget rundt. Det hjalp da Per i gummibåden sejlede ud med et anker agter, så båden lå i den rette retning i forhold til dønningerne. Vi fik en mere rolig nat end den sidste; men vi blev dog fortsat rullet

19/8 2010 I dag sejlede vi væk fra Barcelona og nord på tilbage til cala Rutadea. Vi havde en fin sejltur, med lidt vind, lige nok til vi kunne sejle for sejl, og så var der medstrøm, der hjalp på farten. Vi nåede bugten sidst på eftermiddagen, hvor vi badede, slappede af og nød udsigten. Der var desværre mange andre, der havde fået samme ide, så der var ikke helt så idyllisk og roligt, som vi kunne have ønsket os. Om aftenen sejlede alle motorbådene, og der var kun 5 sejlbåde tilbage med os, desværre kunne vi ikke komme helt ind i bugten for de andre både. Natten blev noget urolig, da der var mange dønninger, som gav lidt mere end ønskelig natte-vugning, så det blev ikke til så meget søvn. Maja valgte at ligge sig op i cockpittet og kigge stjerner, da hun havde svært ved at sove for rulleriet.

18/8 2010 I dag tog vi en tur i svævebane, som startede ikke langt fra havnen og førte os op på en klippe Montjuic, hvor meget fra olympiaden blev afholdt. Vi troede, vi kunne komme helt til tops, men det skulle de have en formue for. Så vi stoppede hvor svævebanen førte os op, og vandrede selv op ad. Her gik vi forbi svømme bassinerne, der blev brugt ved olympiaden, og mange steder med en flot udsigt over byen. Vi kom tilsidst igennem en fin romantisk park med små vandbassiner og en masse forskellige træer. Da varmen var meget tryggende, gik vi ikke hele vejen op, men tog metroen tilbage til havnen og spiste frokost på båden. Resten af dagen nød vi på stranden i den bagende sol. Vi badede i deres dybe, klare og varme vand. Det var skønt. På stranden var der mange mennesker, og der gik folk rundt og solgte alt fra kolde øl til massage til tatoveringer. Den lune aften nød vi på båden med god mad, cava og mange spil whist.

17/8 2010 Dagen blev brugt som ægte turister på toppen ad en turistbus. Her blev vi kørt rundt i hele Barcelona og omegn med en engelsk guide i ørerne. Tror vi så alt, hvad Barcelona har at byde på af attraktioner. Det synes vi var en god måde at få et overfladisk indblik i byen, en by hvor arkitekten Gaudi har sat et meget stort præg med sære bygninger, ikke mindst en kirke som aldrig er blevet færdig. Til aften tog vi ud at spise på en af de mange restauranter nær havnen. Vi fik alle, hvad vi tror der er Spaniens national ret, skaldyrspaella.  

16.08 I dag ankom Maja og Sine til Barcelona ved middags tid. Vi fik vores sædvanlige frokost bestående af flüte med skinke og tomat. Efter frokost og de vigtigste opdateringer hjemme fra Danmark, gik vi ned til stranden, som ligger blot 10 minutters gang fra havnen. Bagefter gik vi op ad La Rambla, som er en meget befærdet gade, fuld med gøgler, levende statuer, maler m.m. Man gik som sild i en tønde. Vi stoppede ind ved at stort mad marked, hvor der var slagtere, grønthandler, fiskehandler og andre boder. Der handlede vi ind til aften, man kunne være lidt i tvivl om hvad man købte, hernede spiser de bl.a. kanin og hest, som vi spiser gris og ko. På vejen tilbage til båden gik vi lidt rundt på den store plads omkring havnen, hvor der er boder med alverdens ting. Aftenen gik med god mad og hygge på båden.

15/8 2010 Sejlede videre til Barcelona, hvor vi ankom til Port Vell sidst på formiddagen, en havn der ligger lige midt i Barcelona, som var billigere end vi havde ventet 36 euro for en dag. Vi fik gjort rent og ryddet agter kahytten, så der er plads til Sine og Maja. Der ligger et supermarked lige i nærheden, hvor man kan låne indkøbsvognen og køre direkte i båden med varerne, så vi fik handlet godt ind. Selv om havnen er midt i Barcelona, lige op til et stort museum (Museu d`Historia de Catalunya), er der dejligt roligt om aftenen, med undtagelse af enkelte ambulancer, man kan høre.

14/8 2010 Det havde regnet kraftigt hele natten, og vi havde ikke fået lukket et lille vindue i agter kahytten, så der var kommet lidt vand ind; men heldigvis klarede det op, så vi kunne få det tørret. Om formiddagen gik vi tur i området, havnen ligger midt imellem to byer, og lige ved siden af et el kraftværk. Omgivelserne er ikke så spændende, så det kan måske være derfor den er billig. Vi fandt et kæmpe indkøbscenter ca. 10 min fra havnen. Det blev en dag hvor vi fik lavet forskellige ting på båden, Per fik ordnet noget knirkerri i agterkahytten og ved motorrummet. Susanne fik syet et par bukser om til shorts, og afprøvet hængekøjen, som fungerer fint.

13/8 2010 Om formiddagen gik vi først tur på havnen, hvor der er mange restauranter, butikker og en swimmingpool. Det er en kæmpe havn, og det virker næsten som en lille by. Derefter gik vi tur i Mataró, som er en rigtig turist by. Der er en stor sandstrand, som vi kunne se var blevet revet her til morgen, og der var mange restauranter langs stranden. Vi fandt et turistkontor, og spurgte om vej til et supermarked. Vi kunne fornemme, det ikke var så ofte, de blev spurgt, for det tog lidt tid at finde vej til et, og så lå det endda tæt på. Selve byen er med små gader, og flere små butikker; men supermarkedet var meget stort. Vi blev om eftermiddagen enige om at sejle videre til en anden havn Badalona, som vi på nettet kunne se kun kostede det halve af Puerto de Mataró. Der var ikke så langt mellem havnene. Der var ikke meget vind; men det gik dog et stykke tid med sejl, hvor vinden svingede mellem foran for tværs og en halvvind, tilsidst måtte vi dog have motoren til hjælp, da vi ellers ikke kom nogen vegne. Kyststrækningen var fortsat med store hoteller og badestrande. Vi kom forbi en fiskefarm, der var et godt stykke fra land. Vi nåede Badalona ved 18.00 tiden, der var rigelig med pladser, trods det var højsæson og en billig havn. Her skulle igen ses diverse papirer og en A4 side udfyldes. De tager depositum for alt hernede, vi skulle give 20 euro for nøgle kortet, og 30 for stikket til strømmen. De må ikke være vant til folk er ærlige og aflevere tingene tilbage. Det er en stor flot ny havn, hvor mange af bygningerne omkring står tomme endnu.

12/8 2010 Der havde været en del dønninger om natten, så vi var blevet rullet lidt rundt. Vi havde en pragtfuld morgen, hvor der ikke var ret mange dønninger og ingen vind. Vi tog gummibåden ind til stranden, hvor vi havde set en stejl trappe gå op, for at komme til den, skulle vi gå på nogle sten ude i vandet. Der var en flot udsigt, da vi var kommet op af trappen, og vi kunne se nabobugten. Vi fik udforsket bugten i gummibåden og sejlede hen til en af grotterne. Susanne tog en snorkle tur, mens Per, som havde været for tæt på franskbrødskniven, blev på båden, og fik repareret lynlåsen på storsejls overtrækket. Det var en utrolig flot snorkle tur, hvor man kunne se bevoksningen på klipperne og store stimer af fisk. Der sad flere og fiskede på en afsats. Vi hev ankeret op ved 11.00 tiden, og satte kursen videre syd på. Der var igen ikke meget vind, og den var imod os, så i starten blev det igen for kryds, senere fik vi en halvvind. Kysten ændrede sig meget, da vi nåede udenfor Costa Brava og kom til Costa Dorada. Her er der sandstrand langs det meste af kysten med bjerge i baggrunden, og mange byer med store hoteller ud til kysten, og strandene var fyldt med badegæster. Der var ikke mere små bugte, hvor vi kunne ligge for anker. Der var nogle anker steder vist på kortet; men der skulle man ligge ud for en åben strand, som kun ville være godt, hvis vinden var i vest, og vi havde den fra sydøst. Vi tog derfor ind til en havn Puerto de Mataro, som vores pilots beskrev som billig; men 45 euro synes vi ikke er så billigt, og passer ikke helt til vores langturssejler budget. Vi nåede havnen ved 19.00 tiden. Der er fin service i havnen. Lige da vi kom ind, var der straks en, der viste os en plads, og hjalp med fortøjningerne, mens en anden kom med et papir vi skulle udfylde, og en tredie sørgede for at vaske fugleklatter af broen. Vi var heldige at komme i havn, for kort efter vi havde lagt til, blev det et kraftigt tordenvejr, med lyn vi så der slog nede flere steder omkring os, og regn.

11/8 2010 Vi havde haft en dejlig rolig nat for anker, og kunne nu sidde over morgenmaden og nyde den smukke bugt. Vi tog gummibåden ind til den lille strand, der lå lige ved Sa Tuna og gik tur i byen. Vi kunne af små stejle veje komme op, hvor vi havde god udsigt udover bugten. Efter vi havde udforsket bugten i gummibåden, var det tid til en dukkert med snorkel, der var mange forskellige fisk at se på. Vi hev ankeret op ved 11.00 tiden, hvor der begyndte at komme motor både ind i bugten igen. Der var ikke meget vind; men den friskede op i løbet af dagen. Vi havde vinden imod os, så det gik for kryds. Ved 16.00 tiden kom vinden op på 10m/s så vi satte 1. reb.. Da vi ville sejle ind til den første bugt, vi havde udset os, kunne vi ikke få rulleforstaget ind, vores ekstra fald havde sat sig om toppen af det. Så vi forsøgte på forskellige måder at få det fri. Det lykkedes, da vi kom om på bagbord halse, og lod forsejlet blafre; men da var vi nået forbi bugten. Vi besluttede os derefter at sejle til cala Futadera, som gav læ for sydvest, hvor vinden kom fra. Kl. ca. 18.00 kastede vi ankeret i bugten, hvor der kun lå enkelte motorbåde, der sejlede kort efter. Udover os kom et par englændere og en franskmand med sine børn. Det er en utrolig flot bugt, med høje klippesider, hvor man kan se flere grotter.

10/8 2010 Startede med at få vasket tøj i båden, nu skulle vi lige udnytte, vi havde rigeligt med varmt vand (vi skulle have noget ud af havnepengene). Per gik op for at betale, Der skulle udfyldes en hel A4 side med oplysninger, og vises mere dokumentation, end vi tidligere har været vant til. Vi kan godt mærke, der er forskel på Nord spanierne og franskmændene. De folk vi mødte var ikke nær så imødekommende, og her hilses ikke når man møder en spansk båd. I Frankrig var vi vant til næsten alle hilste, og sad vi og spiste i båden, blev der altid sagt bon appetit.

Vi sejlede ca. 10.30. Det var næsten vindstille, så det blev for motor det første stykke. Kyststrækningen er fortsat utrolig flot med høje klipper og små bugte. Vinden friskede lidt op, og vi kunne få sejlene sat, dejligt at blive fri for motorstøjen. Vi nåede en lille bugt cala de sa Tuna ved 14.00 tiden, hvor vi ankrede op. Der var mange både i bugten, særlig motorbåde der ikke tog hensyn til dem, der lå for anker, det gav mange dønninger. Der kom flere og flere både, som ankrede op meget tæt på os, samtidig med vinden tog til. Da vi ville bakke lidt tilbage for ikke at komme for tæt på nabo båden, fik vi torvet, der holder gummibåden ind i skruen. Heldigvis var vi kommet fri af de andre både, så vi kunne koncentrere os om at få gjort dykkerudstyr klar, så Per kunne komme ned og få torvet af skruen. Det gik fint, trods de mange dønninger. Så Per fik afprøvet sit dykkerudstyr for første gang på turen. Efter kl. 18.00 begyndte de fleste både at sejle, og vi kunne lægge os længere ind i bugten, hvor der var mere læ. Om aftenen var vi kun 4 sejlbåde tilbage i bugten, og vind og dønninger lagde sig. Så vi fik en pragtfuld aften, hvor vi kunne side og nyde lysene fra den lille by sa Tuna.

9/8 2010 Vi blev desværre nød til at finde en havn, så vi kunne få set på motoren til gummibåden. Så vi fik ankeret halet op og sejlede ved 10.00 tiden. Der var næsten ingen vind, og vi havde vinden lige i ryggen, vi havde overvejet genakker; men så lagde vinden sig yderligere, så det blev for motor. Det var en flot sejllads langs den spanske østkyst i dette område, hvor det er meget bjergrigt. Vi prøvede undervejs at finde ud af hvilken havn, vi skulle tage, for vi havde hørt, det var dyrt at komme i havn. Vi valgte La Escala, da der i vores pilots ikke stod noget om, at den var speciel dyr. Vi nåede havnen kl. ca. 14.00, fik tanket diesel og blev anvist en plads, hvor en af havnens folk stod klar til at tage imod fortøjningerne, det er en meget stor havn. Desværre viste det sig, at den er meget dyr 69 euro, så det blev kun for en nat. Byen er en rigtig turistby med mange restauranter og udskænkninger. Der er en fin strand lige ved havnen, der var som fluepapir. Per fik repareret motoren, så den kører igen, det var kølerøret mellem vandpumpen og motoren, der var hoppet af. Om aftenen fik vi regnvejr.

7-8/8 2010 Endelig lagde vinden sig, og solen skinnede fra en sky fri himmel. Så kl. ca. 10.00 satte vi kursen mod den spanske kyst ved en bugt uden for Rosas. I starten havde vi en fin halv vind med ca. 10m./s. og sejlede op til 8 knob. Vinden vendte, så vi efterhånden fik den imod os, og den aftog til omkring 5-6m./s. Vores vindror drillede lidt i starten, fordi vinden ikke var så stabil; men tilsidst virkede det perfekt. Menuen om bord til aften bestod af wok med kylling, peberfrugter, hvidkål og løg med ris til. Det gik fint med at lave maden om bord selv om skibet krængede lidt. Susanne har et bredt bånd om ryggen, så hun har armene fri, og komfuret har slingre grej. Da vi havde set solen gå ned, gik Susanne først til køjs, og Per tog den første vagt. Han var flink og hun fik sovet over 4 timer. Så var det Susannes tur til at have vagten, efter 1½ havde vinden drejet så meget, så det var nødvendigt at vende, Per kom op i det samme, så han kunne være med. Så krøb han til køjs igen og fik sovet til kl. 7.00. Der var en fantastisk stjernehimmel, og vi så mange stjerneskud. Natten gik utrolig hurtigt, selv om man sidder der midt ude på havet, og bare har stjernerne at kigge på, så kommer man til at tænke på alt og ingenting. Så en fire timers vagt er hurtigt gået. Der kom en flot solopgang, og vi begyndte at kunne se bjergene på den spanske kyst. Vinden lagde sig til kun 3-4m/s, og vi sejlede et stykke tid med genakkeren; men tilsidst måtte vi alligevel starte motoren. Vi kom først til en bugt med moorings, som var meget fyldt, men lige i nærheden var en bugt Playa dén Balleta, hvor vi kastede ankeret omkring kl. 12.30. Der var 15 m. vand, så vi tog 50 m. kæde ud. Det er en flot bugt, med klipper og bjerge til alle sider, og i bunden en lille strand. Der kom mange både i løbet af eftermiddagen, de fleste sejlede dog hjem igen til aften. Vi fik badet, snorklet, og afprøvet vores gummibåd, hvor motoren desværre blev for varm og gik i stå, så vi måtte ro tilbage til båden. Om natten var der en del dønninger, så vi rullede noget; men vi fik dog sovet.

6/8 2010 Det blæste fortsat kraftigt, så vi blev i havnen. Fik handlet ind, så vi kunne klare os flere dage, og Per var heldig at få et lift med en franskmand ind til byen og hente diesel. Vi mødte et svensk par i havnen, der har deres båd fast hernede. Vi fik en del gode tip om havne på den spanske østkyst.

5/8 2010 Stod op kl. 5.30, da bussen til Martigues gik allerede kl 6.40, og der var ikke andre muligheder selv om tandlæge tiden først var kl. 15.00. Så Susanne fik en dag for sig selv i Martigues. Det er en flot by, og der var meget at se på, så dagen gik hurtigt. Det varede kun en ½ time hos tandlægen, hvor der kom en ny plast fyldning i, heldigvis er det billigere at gå til tandlæge hernede, 360 kr. for begge besøg. Bussen hjem gik kl. 17.15. Per havde fået lavet en del på båden imens og fået handlet ind. Det havde fortsat blæst meget hele dagen.

4/8 2010 Da de andre både sejlede ud, blev vi enige om, at så kunne vi også, da blæsten var aftaget noget. Så Kl. 8.30 satte vi kursen mod Port Napoleon igen, hvor der skulle komme et brev til os, og Susannes briller skulle hentes. Vi startede med at sætte 2. reb i bugten lige udenfor havnen. Det gik fint det første stykke med omkring 10 m./s og lidt mere i vindstøddene med vinden imod os. Pludselig knækkede en af de stropper, der holdt vores gummibåd ude på fordækket, og Susanne måtte ud med livline, og surrer den bedre fast med en fortøjning. Det gik også fint, indtil den anden strop også knækkede. Der troede vi, den var røget i havet; men heldigvis holdt den fortøjning, der var bundet rundt om den, så vi kunne få den fisket op puha. Susanne fik flere gange et ordentlig skyl vand, da den skulle surres den fast igen. Pludselig troede vi vinden lagde sig; men kun for at tiltage til 17m./s , så det sidste stykke blev et hård kryds mellem opankrede containerskibe, selvfølgelig var der også over 1 knobs modstrøm; men med Per ved roret, gik alt godt. Så vi har nu fået testet vores båd i hårdt vejr. Vi nåede Port Napoleon ved 13.00 tiden, så trængte vi til frokost. Om eftermiddagen cyklede Susanne til byen for at finde ud af bustider til Martigues, og hentede sine briller, skønt at kunne læse med andet end solbriller igen.

3/8 2010 Nu kom blæsten som de havde lovet, og den tiltog i løbet af dagen og nåede tilsidst op på 20 m./s i vindstøddene. Så vi blev, hvor vi var. Om formiddagen gik vi tur over til en anden bugt lige i nærheden, og på tilbagevejen var vi på fiskemarked. Om eftermiddagen badede vi i en lille bugt lige ved havnen; men vi blev noget skuffede for vandet var koldt, p.g.a. vinden fik vi at vide. Det var heldigvis til at finde læ på land og solen skinnede fra en skyfri himmel. Der kom mange sejlskibe ind i løbet af dagen, som søgte læ for vinden, så de måtte tilsidt ligge i flere lag.

2/8 2010 Sejlede ca. kl. 9.00, hvor der næsten ingen vind var; men sorte skyer. Det gik for motor det førtste stykke, hvor vi først skulle ud gennem en lang sejlrende, hvor man ikke skulle komme udenfor, for der var ingen vand. Der stod mange og fiskede langs sejlrenden. Vi så også flamingoerne igen. Området udenfor Port Napoleon er med meget industri, det kunne ses på himlen, hvor man kunne se smog hen over hele området. Efter vi var kommet ud af sejlrenden, lå der mange store containerskibe for anker. Vi sejlede godt ud på åbent hav, før vi satte sejlene, så vi kunne holde kursen mod Carro (Vi havde først planlagt at sejle til Frioul øerne lige udenfor Marseille; men ændrede planen, da vi så vejrudsigten). Det gik fint med en halvvind og 4-5m/s. Vi nåede Carro kl. ca. 13.00, som er en lille havn, der ligger i en lille bugt ud til Middelhavet, ca. 40 sømil fra Marseille. Det var lidt besværligt at ligge til, der var en meget tung kæde, man skulle have op, før man kunne få agterfortøjningerne sat. Da vi lige havde fået lagt til, kom en og bad os om at flytte båden til en anden plads, så på den igen. Det begyndte at regne kraftigt, da vi kom til havnen, så vi fik igen brug for vores regn/solsejl. Efter bygen gik vi tur i byen, som er en lille hyggelig turist by (fælde), uden de store indkøbsmuligheder. Der er til gengæld alletiders turistkontor, hvor vi igen spurgte til en tandlæge. Turist guiden kunne lidt engelsk, og var utrolig hjælpsom, hun ringede rundt, til jeg ved ikke hvor mange tandlæger i området, og det endte med vi fik en tid hos en i Martigues, der lå 8 km. væk, den sidste bus var gået, så hun skaffede os en taxa. Desværre havde turist guiden misforstået os, så hun troede, det var akut, og tandlægen havde ikke tid til at lave den færdig; men jeg fik en tid torsdag kl. 15.00, hvor han kunne lave den færdig. Om aftenen blev det et kraftigt torden og regnvejr.

1/8 2010 Fik gjort resten af båden havdygtig, og fik sat mærker på vores ankerkæde for hver 10.m.. Desværre kan man kun få leveret diesel på havnen, hvis man køber over 200 l, og det kan vi ikke have på vores tank. Så Per fik lavet en intermistisk cykel trailer af vores sækkevogn, hvor han kunne have vores to dieseldunke, så han kunne cykle ind til tanken i byen og få dem fyldt, det gik fint.

31/7 2010 Vi fik masten på ved 9.30 tiden, det gik fint. Da masten var oppe, blev vi i tvivl, om vi nu havde sat vanterne rigtigt, for selvfølgelig fandt vi først instruktions bogen frem nu; og der så det ud til, vi skulle bytte om på to af dem. Det var ikke så lige til, nu vi havde fået masten op. Dem, der hjalp os med masten; mente bestemt, vi havde gjort det rigtigt, for det var det mest normale, det kunne vi også se på andre både, der lignede vores. Så vi lod det være, og blev enige med os selv om, at det var instruktions bogens tegning; man ikke helt kunne regne med. Resten af dagen gik med at få indstillet vanterne rigtigt, og ellers få rigget båden til. Susanne cyklede i byen, for vi skulle jo have lidt at spise. Super markedet bragte varer ud, når man købte for over 100 eu. Så vi fik handlet godt ind, så vi kan klare os til en længere sejltur. Varerne blev bragt helt ud til båden, sikken service. Vi var først færdige med at få sat sejlene på ved 19.00 tiden. Så vi er blevet enige om, at vi snart trænger til en ferie.

30/7 2010 Masten kom allerede kl. 8.00, så vi brugte hele dagen på at få gjort masten klar, og givet den noget aluminiums beskyttelse så den blev mindre modtagelig for salt. Vi fik at vide, vi allerede kunne få masten på sidst på eftermiddagen; men der blæste det for meget; men det gjorde nu ikke noget, for vi kunne godt bruge tiden. Vi havde lidt bøvl med at få ledningen til det nye dækslys igennem det rør, der er i masten til ledninger. Men tilsidst fik vi ført en snor op med antennekablet, som vi fik fisket ud, der hvor dækslyset skal være, og så kunne vi trækket kablet igennem med den. Vi fik også løst problemet med, at det raslede fra masten i blæsevejr, for det viste sig, der var ført et antenne kabel op igennem selve masten, som slog imod indersiden af masten. Vi var først færdige med mast og med at få læsset vores ting i båden ved 20.00 tiden. Så vi spiste i den restaurant, der er på havnen. Vi fik en fiske menu, med laks til forret og muslinger til hovedretten, vi fik en hel gryde med muslinger hver, og det smagte himmelsk, de var kogt med diverse krydderurter, løg, rød og grøn peber, og til dessert et lækkert stykke kage, så vi blev godt mætte. Der var mange mennesker på restauranten, fra forskellige lande, og en dejlig stemning. Den eneste ulempe ved havnen er, at der er mange myg efter solnedgang, heldigvis har vi myggenet. Men det er svært ikke at skulle være ude efter 21.00, hvor solen går ned, vi har købt noget myggespray i havnebutikken, og det ser ud til at hjælpe.

29/7 2010 Dejligt at høre måger igen, samt at kunne dufte saltvand. Om formiddagen cyklede vi ind til Port Saint Louis, hvor vi fik bestilt briller til Susanne, der var en optiker, der kunne lidt engelsk. Vi forsøgte forgæves at få fat i en tandlæge; men her i området holder de alle ferie hele august med. Heldigvis holder den midlertidige plump fint. Eftermiddagen gik med at få poleret dæk, så nu skinner båden næsten som ny, det var dejligt vejr til dette, solskin og en dejlig svalende blæst. Om aftenen var vi rundt på alle broerne og studerer både, nu føler vi os ikke længere så stor, der ligger mange både mellem 40 og 50 fod.

28/7 2010 Sejlede fra Avignon kl. ca. 8.00. Vi kunne godt have brugt mere tid i Avignon; men nu længtes vi efter rigtig hav, og vi skule være igennem de sidste sluser inden d. 1.august, hvor vores månedskort til sluserne udløber. Nu havde vi sejlet flere dage på Rhone floden, hvor vi undrede os over, hvor al den trafik, vi havde hørt om, var; men igennem den sidste rigtige sluse på 15 m. ned, fandt vi ud af, der var trafik. Vi måtte vente på to flodpramme, der først skulle ind i slusen, og så kunne vi lige være 3 lystbåde. Vi havde fået lov at ligge uden på en fransk båd; mens vi ventede på at komme i slusen. Der var hele familien om bord samt potteplanter, nogle utrolig søde menneske, og selv om vi var kommet sidst, lod de os komme først ind i slusen. Efter denne sluse var der 58 km. til den sidste sluse, vi skulle igennem. Vi kom igemm byen Arles, hvor vi havde planlagt at ligge til, og få diesel på; men alle fortøjnings steder var optaget, så vi sejlede videre. Landskabet omking Rhonen blev nu mere fladt, med enkelte områder med klipper, og ellers med buske langs flodbredden. Vi nåede den sidste sluse på ca. 30 cm. ved Port Saint Louis du Rhone ca. kl. 15.00. Vi var spændte på, om vi kunne komme igennem, for i de bøger, vi har læst, stod der forskellige tider, hvornår lyst både kunne sluses. Der var utrolig meget strøm og vind før slusen, og ikke nogen muligheder for at lægge til, hvor der var vand nok. Vi fik ellers lov til at lægge uden på dem fra Belgien, vi havde sluset sammen med tidligere; men der var heller ikke vand nok. Så vi lå og sejlede rundt foran slusen, så godt vi kunne. Der kom en stor flodpram og skulle igennem, og vi var heldige som den eneste lystbåd at komme med igennem. Vi har så været igennem ca. 270 sluser og sejlet ca. 2500 km. på kanalerne, så nu skulle det blive godt at sejle på havet igen. På vejen ud til Port Napoleon (den havn, hvor vi skal have mast på) så vi flamingoer,og næsten hele vejen ud til havnen, stod der folk ude i vandet og fiskede. Vi nåede havnen ca. 17.00 og fik en god plads tæt på faciliteterne. Vi blev lidt nervøse, da vores mast ikke var kommet; og ringede straks til ham, der sørgede for transporten, der fortalte, den kom fredag morgen (vi havde forstået på ham den ville komme midt i juli; men pga. vi havde ekstra ting med; mente han det var bedst, det blev opbevaret i Tyskland), så vi var lettede.

27/7 2010 Startede kl. 7.00, da vi ville nå til Avignon. Kom igennem 3 sluser, i den første kom vi 23 m. ned. Vi blev sluset sammen med en belgier og en fransk båd, i de to første sluser. Ved den 3. nåede vi ikke ind sammen med den franske båd, da han sejlede noget hurtigere end os, og vi måtte vente. Det blæste kraftigere fra nord end de andre dage, så det var med tungen lige i munden, når der skulle lægges til; men der er efterhånden kommet noget øvelse til. Vi er her i blæsten glade for, vi har en køl til at stabilisere båden (selv om vi ofte har brokket os over den), for vi kan se, nogle af motorbådene skøjter noget rundt. Efter den anden sluse blev vi passet op af en politibåd, som bare skulle vide, hvor vi skulle hen ... Vi kom forbi endnu et atomkraftværk, det virker helt malplaceret her midt imellem de skønne historiske byer. Vi kunne nu se flere bjerge med klippe sider langs kanalen, og større bjerge i baggrunden. For at komme til Avignon måtte vi 3 km. op modstrøms, det kunne vi godt mærke, og så med modvind. Vi nåede Avignon kl. ca. 15. 00, og var heldige at få en af de sidste pladser, og der var vand nok. Vi fik hurtigt gjort klar til bytur. Avignon er en flot by, den bærer præg af at have været paveby fra 1309-1377. Der er høje murer omkring hele byen og et fantastisk stort palads. Avignon er blevet gjort til en teaterby, hvor der i hele juli måned er teaterfestival. Det oplevede vi i rigt mål, der var små grupper over hele byen, der lavede små teaterstykker eller spillede musik. Der var plakater overalt, der reklamerede for grupperne. Der var mange mennesker, og en stemning uden lige. I centrum af Avignon, er der hyggelige meget smalle gågåder, med små butikker, en butik med sko, en kun med hvidt tøj ect...

26/7 2010 Startede med at få sat en vask over, da der er vaskeri på havnen. Kom i snak med en dame fra Skotland, som bor tæt på Locknes søen, hun syntes det var sjovt, at vi skulle den vej over, når vi sejler hjemad. Fik derefter handlet ind, der ligger et supermarked tæt på havnen. Vi sejlede ca. kl. 10.30, vi havde planlagt at få diesel på, da der ligger en tank på havnen; men der var igen problemer med vanddybden, så det blev droppet Vi kom igennem 3 sluser, ved nr. 2 måtte vi vente. Efter de 3 kvarter var gået, som der står i bogen er max, kaldte Per over vhf radioen, og på hans bedste fransk, fik han dem til at tænde det grønne lys, som angiver, vi kan sejle ind i slusen, og vi blev sluset de ca. 12 m. ned, ved den sidste sluse var det 18 m. ned. Det blæste også meget denne dag, heldigvis havde vi rygvind, og det lovede regnvejr blev ikke til noget. Vi alene gennem alle 3 slusesr i dag, og den meget trafik på Rhone floden, som vi havde hørt om, har vi ikke set noget til, vi har ofte hele floden for os selv. Vi sejlede igennem et par gamle byer med bymur og borg, samt et atomkraftværk. Vi kan nu godt mærke vi er kommet længere syd på, hvor vi hele tiden kan høre sikaderne, og bjergene bliver mere med klippesider. Vi nåede en lille havn ved Viviers ca. kl. 18.00, der var ikke meget plads at komme ind på, da vi skulle passe på klipper. Der var som sædvanlig ikke så meget vand, hvor vi skulle fortøje; men det gik ved at ligge lidt på tværs og fylde to havnepladser, vi betalte dog kun for en. Viviers er en gammel by med mange historiske bygninger og ruiner lige fra romertiden.

25/7 2010 Sejlede kl. 8.00, for at nå et godt stykke ned af Rhonefloden. Vi kom igennem 4 kæmpe sluser fra 7-15 m. ned, her fortøjes til flyde pullerter, som gør det noget lettere. Den første sluse var vi alene i, det føles lidt mærkelig at være en lille sejlbåd alene i sådan en stor sluse. De næste 3 var vi sammen med en belgisk katamaran. Ved den anden sluse måtte vi vente over ½ time for at komme igennem, der er heldigvis en fin flyde bro at fortøje til. Det blæste godt, så da katamaranen skulle ligge uden på os i ventetiden, var det lidt vanskeligt, at få den fortøjet ordentlig. Vi sejlede med bjerge til begge sider, og kunne se vinmarkerne oppe på skråningerne og et enkelt vinslot. Der stod flere steder navn på den vinproducent, der dyrkers markerne. Det må være noget vanskeligt at bruge maskinkraft på disse marker, som virker meget stejle. Vi havde god medstøm ca. 1½ knob i gennemsnit, så det hjælper på¨farten. Vi nåede en havn ved Valence kl. ca. 19.00, der var heldigvis god plads, og vi fik lov at ligge på anvisningsstedet, som er langskibs. En meget stor havn, hvor der var langt op til havnebygningen. Vi var trætte efter den lange sejltur, så det blev til en DVD aften, det blæste en del, så det var ikke så lunt at sidde ude.

24/7 2010 Niels og Pia havde en lang biltur foran sig, så vi stod tidligt op, så vi kunne nå at hygge os sammen over morgenmaden, inden de skulle afsted. Vi sejlede ca. 9.30; men måtte straks vende om igen, da der var noget galt med kølvandet, det blev der heldigvis hurtigt rettet op på, så vi kunne komme videre. Vi kom igennem en sluse, inden vi nåede til Lyon. Den gamle bydel af Lyon var flot at sejle igennem, vi ville ikke ligge til ved Lyon, da vi havde hørt, at det ikke skulle være så sikkert. Efter vi var kommet igennem Lyon, kom vi til Rhone floden, hvor vi flere steder havde 1 knobs medstrøm, så det hjalp på farten. Vi havde hørt, der skulle være meget trafik på Rhone floden; men det mærkede vi ikke til. Vi kom igennem en meget stor sluse 11,8 m. ned, helt alene( vi havde ellers læst, man kun kunne blive sluset sammen med en flodpram, eller mindst 3 lystbåde sammen). Vi nåede Vienne ca. kl. 15.00. Det er en hyggelig gammel by, hvor der er en del ruiner fra romertiden, og meget at se på. Vi havde først lagt os ved en lille flyde bro; men det viste sig at være samlings sted for de unge, så vi flyttede os nærmere byen bagved en tysk sejl båd, hvor der var mere fred og ro, og tættere til bageren næste morgen.

23/7 2010 Sejlede ca. 9.30, efter Per havde skiftet olie, og Susanne igen havde været på indkøb, så vi kunne klare os, til Pers bror Niels og kone Pia kom på besøg sidst på eftermiddagen. De kommer fra Lucca, hvor de har en lejlighed, og ville besøge os på hjemvejen. Vi stoppede ved Trèvoux ca. kl. 11.00, da der så hyggeligt ud. Der var lige en ledig plads, som viste sig at være heldigt, da naboen fortalte, det var sjældent, der var ledige pladser ret længe af gangen. Det er en meget gammel by, som var en uafhængig by indtil 1762. Der er en gammel borg og to velbevarede tårne, som vi gik op til lige efter, vi havde lagt til. Der var en flot panorama udsigt oppe fra borgen udover Saône floden. På vejen tilbage, kom vi forbi en frisør, og Susanne fik en tid til kl. 13.00. Selv om frisøren ikke kunne engelsk, lykkedes det at blive klippet, og resultatet var ok. Niels og Pia kom ca. 16.30, de havde siddet i kø ved Lyon. Dejligt at se dem igen, vi havde en hyggelig aften sammen, hvor vi kunne nyde Trévoux med lys på

22/7 2010 Det havde regnet hele natten; men var stilnet af til morgen, der kom dog nogle byger i løbet af dagen. Vi kom igennem en sluse. Vi nåede Villefranche sur Saône ved 15.00 tiden, hvor vi lige fik en god skylle, efter vi havde lagt til heldigt. Det stilnede efterhånden så meget af, så vi kunne komme op at handle, der lå det supermarked tæt på, og et vaskeri, så vi fik også vasket tøj. Byen var ikke noget specielt; men havde nogle flotte blomsterbede.

21/7 2010 Sejlede ved 9.00 tiden, fik gjort rent undervejs. Kort efter vi var kommet gennem dagens eneste sluse, var skipper ikke så koncentreret, som hun burde, og kom for tæt på flodbredden, (havde ikke fået set i vores bog, man i dette område skal holde sig 20 m. fra sideafmærkningerne). Så vi stod godt og grundigt fast på bunden, og kunne ikke selv komme fri, selv om vi prøvede at kaste ankeret ud og hive os ud v.hj.a. af dette; men nej vi sad håbløst fast, og måtte vente på, at der kom en båd forbi, som kunne trække os fri. Selvfølgelig varede det lang tid, før der kom en. Den første, der kom, var en fransk båd, som vist ikke helt forstod problemet, for det endte med han trak os hen, hvor der fortsat ikke var vand nok, selv om han prøvede to gange. Vi prøvede forgæves at få ham til at trække os midt ud på floden. Bagefter kom en charterbåd, som heldigvis var en af dem, der havde styr på tingene, så de fik os trukket fri. Der stod en flok på flodbredden, som havde fulgt med i det hele, og de jublede da vi kom fri, det gjorde vi også. Naturen langs denne del af floden, er med flere åbne vidder og bakker i baggrunden. Høsten er ved at være i fuld gang hernede, og majsmarkerne står med kæmpe majs. Der er mange, der har slået telt op langs flodkanten, og bruger dagen på at fiske. Det ser ud til, at der er mange fisk, vi ser ofte en stor fisk springe i vandet. Vi nåede Macon ved 16.30 tiden, vi måtte opgive havnen, for i indsejlingen, viste vores dybdemåler 0 m . I havnen skulle der ellers være 1,90; men hvad nytter det, hvis man ikke kan komme derind. Vi kunne heldigvis ligge til midt i byen, hvor der lige var en plads, og vand nok. En hyggelig by med mange gå gader, og med liv og glade dage langs flodbredden. Om aftenen var der underholdning på kajen, det var nok mest for børn; men vi synes det var underholdende, selv om vi ikke forstod sproget (det må være det med barnlige sjæle). Der var nogle dygtige artister, der kunne svinge sig i noget, der lignede et langt stykke stof, det gjorde de godt, samtidig med de skulle lave sjov ud af det. Desværre begyndte det at regne tilsidst.

20/7 2010 Sejlede videre kl. 8.30. Saônen er dejlig at sejle på med rigelig plads, og det er ikke mange både, vi møder på den store flod. Langs flodkanten står køer og græsser, og nogle dypper sig i floden, det må være dejligt at være ko her. Kom igennem to sluser, ved den sidste sejlede vi lige ind. Det er meget store sluser, så der er plads til flere Pinècher; men vi var kun lystbåde i dem. I den sidste var der to udlejnings både, hvor den foreste ikke havde helt styr på det med at fortøje, de skøjtede noget rundt. Det endte med, at de måtte bakke ud, da de lå omvendt i slusen. Det tog sin tid for dem at komme på ret kurs, så både de andre i slusen, og dem, der ventede på at komme ind, måtte være tålmodige. Vi nåede Salon Sur Saône kl. 15.30, vi var heldige at få den sidste plads i havnen. Fordi en turist båd, ville sejle den forkerte vej ind i havnen, kom vi før ham. Vi kan godt mærke, det er turist sæson nu. Det var en hyggelig men noget overfyldt havn. Per talte en del med en fra Schweiz, der lå lige overfor.

19/7 2010 Sejlede kl. ca. 9.00, efter at have sagt farvel til englænderne, vi lå udenpå. Vi nåede allerede vores bestemmelses St.-Jean-de-Losne kl. 12.30, og kom kun gennem 2 sluser. Vi fik tanket diesel før vi drejede ind til havneområdet; men vi turde ikke sejle derind, da vi ikke havde meget vand under kølen. Så vi sejlede tilbage til byen, hvor der var nogle fortøjningssteder; men der var heller ikke vand nok. Vi havde på turen ind til byen set en ponton bro ved en campingplads, så tilbage til den, der var heller ikke vand nok; men et engelsk ægtepar tilbød straks, vi kunne ligge udenpå deres båd, dejligt. De havde ikke noget imod, vi tog cyklerne henover deres båd. Byen lå tæt på med et vaskeri, så vi fik vasket og handlet ind. Da vi kom tilbage til båden, tog vi en dukkert, vandet her ser mere indbydende ud, og der var mange der badede i nærheden. Der var mange frøer i vandet, som vist også helst vil være i rent vand. Det var skønt at blive kølet ned. da temp. var over 30 grader. Derefter var det tid til at få gjort noget ved Pers lokker, så Susanne legede frisør, resultatet blev ikke helt efter frisørens hoved.

18/7 2010 Vi sejlede ved 9.00 tiden, vi kom igennem 24 sluser og en svingbro, før vi nåede ud på Saone floden. Vi sejlede alene i sluserne hele dagen. Vi mødte 2 Pinècher, som vi så komme op af slusen, ved den første kunne vi fortøjer til et træ, så vi kunne undgå at blive suget ud, idet han kom forbi, for der var ikke meget plads til os begge i kanalen. Ved den anden fik vi fortøjret til land ved to pløkker. Det var dejligt at nå ud på Saonen, som er dejlig bred, og vi behøves ikke være nervøse for at møde en Pinéche mere. Desværre viste det sig, at der ikke er meget vand, hvor der er fortøjnings muligheder, så vi måtte sejle fra det sted, hvor vi havde tænkt os at fortøje. Ved 19.00 tiden begyndte sulten at melde sig, så vi startede madlavningen, mens vi sejlede. Kl. 19.30 kom vi til et fortøjningssted, som var optaget af en engelsk båd, en pinéche der er lavet om til beboelse. Vi fik heldigvis lov til at ligge uden på den, hvor der var vand nok, dejligt. Det var et engelsk ægtepar, der boede der, som var utrolig hyggelige at snakke med.

17/7 2010 Vi havde aftalt med slusemanden fra dagen i forvejen, at vi startede ved slusen kl. 9.00. Men da vi skulle ud fra kajen, stod vi godt og grundigt på grunden. Den belgiske båd, der lå bagved os, tilbød straks at trække os fri. Det gik fint, og vi nåede slusen præcis kl. 9.00. Dejligt altid at møde sådan en hjælpsomhed blandt andre kanal sejlere. Denne dag fulgtes vi med et engelsk ægtepar i deres motorbåd, de var hyggelige at snakke med i sluserne. De to første sluser var manuelle med slusevagt på, efter disse var vi nået til det højeste punkt på turen, og vi kom til Balesmes tunnelen, som er 4,8 km. lang, og løber under byen Balesmes sur Marne. Det gik fint med at komme gennem tunnellen, hvor der var lys i den ene side. Efter tunnellen gik sluserne nedad, de første 12 med 5 m. af gangen, og de lå lige efter hinanden, heldigvis var de nu automatiserede, så vi fik en fjernbetjening udleveret ved den første. Vi kom igennem 22 sluser denne dag, landskabet ændrede sig efter tunnellen, hvor det blev med mere åbne vidder ud over marker og skov. Kl. 17.00 nåede vi et liggested ved byen Cusey, der stod en dansker Ivan, og tog imod os. Vi havde mødt ham på FTLF`s langturssejler kursus i Paradis hytten ved Silkeborg, så det var dejligt, at vi skulle mødes igen her i Frankrig, han sejler alene; men havde følgeskab af en båd fra Schweiz, hvor far og datter sejlede sammen. Vi hyggede os sammen med dem hele aftenen, hvor vi klarede det på engelsk, som også dem fra Schweiz forstod. Aftensmaden blev klaret fra en vogn, der kom ved 19.00 tiden, hvor der blev serveret kebab fra, så det sluttede vi os til. Der kom flere franskmænd fra byen for at købe kebab, så der var liv og glade dage omkring kajen.

16/7 2010 Startede ved den første sluse kl. 9.00, der var allerede en lille fransk motorbåd i slusen med et ældre ægtepar og deres barnebarn. Der skulle også denne dag være følge af en slusemand, da sluserne fortsat er manuelle på dette stykke. Den franske båd havde ikke rigtig styr på det med fortøjninger i slusen, for de skøjtede rundt, og båden hamrede flere gange mod slusevæggen, heldigvis for dem var det en jernbåd. De lod deres påhængs-motor (gammel 2 taks) være tændt i slusen, som var meget osende og larmende, det hedder sig ellers motoren skal være slukket; men slusemanden sagde ikke noget til dem. Vi fulgtes med denne båd hele dagen, i kanalerne slingrede de noget rundt, undtagen når barnebarnet styrede. De lærte heldigvis at blive lidt bedre til at fortøjre ders båd i løbet af dagen; men uden barnebarnet havde de ikke klaret det. Vi kom også gennem 21 sluser denne dag med forskellige sluse vagter, som ikke kunne engelsk. Landskabet, omkring denne strækning af kanalen, var mest et landbrugsområde med mange kvæg på græs. Der var utrolig mange og store hestebremsere, på et tidspunkt, da Susanne styrede, fik hun flere hestebremsere op under sine brille, og idet hun skulle vifte dem væk, vupti røg brillerne i kanalen, og hun stod med en brillestang tilbage, øv øv; det var umuligt at finde dem i den mudrede bund i kanalen, heldigvis er der medbragt gamle reserve briller. Da vi så på barometeret, så vi, der skulle være et kraftigt lavtryk over os; men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det må være fordi, vi var ved at være ved det højeste punkt på kanalen som er 340 m. over havets overflade. Vi nåede til en liggeplads i nærheden af byen Langres kl. 17.00, hvor vi lige kunne komme ind til kajen, uden at stå alt for meget på grund. Langres er en by, der ligger højt over landskabet, med bevarede bygninger fra romertiden, og med en bymur omkring. Efter vi fik fortøjret, fik vi hurtigt pakket badetøjet sammen, da vi på kortet kunne se, der skulle være en badesø Liezi i nærheden, der fungerer som et reservoir for kanalerne. Der var 4 km til søen, og det var skønt med en dukkert, det var et hyggeligt sted, hvor det så ud til, at mange fransk mænd, efter arbejde, kom og fik en dukkert. Om natten blev det kraftig regnvejr, hvor vi hurtigt måtte op og lukke for vinduerne.

15/7 2010 Vi ankom til slusen kl. 8.00, som vi havde aftalt med slusevagten dagen før. Der var også en præcis kl. 8.00, hvor han fortalte, de normalt først startede kl. 9.00; men han var glad, for så kunne han tjene lidt ekstra. Jouillian (tror vi nok det staves), som slusevagten hed, fortalte han skulle følge os det meste af dagen. Han talte godt engelsk, og viste sig at være en hyggelig fyr. Det var et feriejob, han havde, han studerede til filminstruktør i Paris; men nød sluse jobbet om sommeren. Han fortalte, der ikke var ret mange både, der sejlede gennem denne kanal, og det lød på ham, som om det nærmest var et beskæftigelses projekt at holde den igang. Vi mødte kun en lystbåd og en pinéche på hele dagen. Jouillian fortalte, at d. 12/7, hvor det regnede, havde der ikke været nogen igennem, og han fik en fridag. Vi fik en hyggelig dag sammen, hvor vi fik udvekslet mange ting, og snakket om forskellen mellem Danmark og Frankrig, Jouillian har været i Danmark for 5 år siden............................ Ved den femte sluse, var der problemer efter blæsevejret dagen før, hvor nogle kabler var blæst ned og gjorde, så en bro lige efter slusen ikke kunne gå op. Jouillian knoklede rundt for at få det til at fungere, det endte med, der ialt nåede at komme 4 VNF biler, og nok 8 mand for at se på det, før bossen kom og de fik løftet kablerne på rette sted, så broen kunne gå op. Så er det, vi tænker alt dette, for at vores båd kan komme videre på kanalen, sikken service. Jouillian undskyldte endda flere gange for forsinkelsen, hvor vi ikke andet kunne sige, at det er noget, der sker, vi har været vant til at vente længere på sluserne i Tyskland. Efter den femte sluse blev sluserne manuelle, så Jouillian måtte dreje for at få hver sluse port åben, og for at få slusen igang, vi kunne desværre kun hjælpe med at få sluseporten op igen, da der ikke altid var nogen stige, vi kunne komme op af for at hjælpe med at lukke porten. Efter sluse 30 havde Jouillian fri, og en anden slusemand overtog jobbet. Desværre kunne han ikke ret meget engelsk, så det var ikke ret meget, vi fik snakket med ham. Vi nåede ialt 21 sluser, vi kom igennem meget afvekslende landskab med træbeklædte bjerge, marker med majs, korn, solsikker og græs, hvor mest fedekvæg af racen chevolet gik og græssede, og enkelte landsbyer. Kl 18 lagde vi til i Chaumont, hvor vi nærmest måtte sejle sidelæns ind, og fik den sidste ledige plads, heldigt for der var ikke nogle alternativer. Efter at have fortøjret, skyndte vi os op til byen, hvor der var et kæmpe indkøbscenter, så vi fik provianteret til de næste dage.

14/7 2010 Sov til kl. 8.00, da vi regnede med sluserne var lukkede; men mens vi spiste morgen mad, kom en mand i en VNF bil (det er dem slusevagterne kører i) forbi, og fortalte de var åbne. Så vi besluttede os for at komme videre. Vi kom igennem flere svingbroer, nogle var automatisk betjent, hvor vi skulle dreje et håndtag for at få den åbnet, andre blev betjent manuelt af slusevagten, hvor han med et håndsving skulle hæve broen. Han var der med det samme, vi kom til svingbroen, en utrolig service og så d. 14/7, hvor det er Bastille dag. Vi har fundet ud af sluserne køres af det offentlige. Efter den 7. sluse kom der en pinéche, der skulle ind i slusen, hvor vi måtte trække helt ind til siden, hvor der heldigvis var nogle pullerter vi kunne holde i, for at han kunne komme forbi, det gik lige. Kort efter kom endnu en, der var der ikke så meget at holde i; men det gik, det er især et problem, når de lige passerer os, da skruevandet trækker os ud. Naturen omkring kanalen blev nu mere og mere okkuperet, hvor vi tilsidst sejlede med træbeklædte bjerge på den ene side. Vi kom forbi to små byer, hvor de virkelig havde gjort noget ud af det med blomster. Vi kom igennem 14 sluser, det var kun ved den 12. vi måtte kalde slusevagten, da vi ikke længere kunne bruge vores fjernbetjening, han kom efter en ½ time, hvor vi fortøjrede til et træ imens. Det blæste ret meget, så vi kunne ikke, som vi plejer bare ligge midt i kanalen. Ved slusen blev vores fjernbetjening byttet med en anden, som kun gjaldt de næste to sluser. Vi kom til Joinville ved 17.00 tiden, vi kunne ikke komme helt ind til kajen, da der ikke var vand nok eller nok snarere en sten; men vi blev liggende så tæt vi nu kunne, for det blæste kraftigt op og blev tordenvejr, heldigvis lagde vinden sig, og det gik fint natten over..

13/7 2010 Sejlede kl. 7.30, da vi så slusen var åben og der var en pinèche på vej igennem den, og den ville vi helst ikke have foran os, så vi spiste morgenmaden på skift, mens vi sejlede. I vores bog står der sluserne åbner kl. 8.00; men det er vist ikke helt til at regne med. Efter den anden sluse, var der så meget strøm foran slusen, at vi havde svært ved at styre båden, og kom ud, hvor der ikke var meget vand; men vi kom med lidt besvær på ret kurs og gennem slusen. Efter den tredje sluse, gik porten ikke op efter slusning, så vi måtte ringe efter slusevagten, hun kom hurtigt og fik ordnet det. Efter 3 sluser mere kom vi til canal de la Marne á la Saône. Nu er vi siden Paris kommet ca. 70 m. op til 100,52 m. over havets overflade. Ved den første sluse fik vi udleveret en fjernbetjening til sluserne, hvor vi bare skulle trykke på en knap for at få selve slusningen igang, det var dejligt, så var vi ikke afhængige af at skulle ligge i en bestemt side af slusen. Desværre var batteriet fladt; men heldigvis, havde vi et der kunne bruges. Det er en smal kanal, og vi skulle helst sejle lige i midten for at have vand nok. Der er mange vandplanter i starten af kanalen, så vi måtte flere gange rense vindroret for planter, og bakke for at få planterne af kølen. Der var mange hestebremsere, som vi hele tiden måtte vifte væk, så vi fik flere stik. Vi sejlede igennem et fladt landbrugsområde. Efter 15 sluser på canal de la Marane á la Saône, nåede vi til Saint-Dizier kl. ca. 18.30, hvor vi heldigvis kunne lægge til et sted, hvor der stod at vanddybden var 1,60 m., så der må være nok vand i kanalerne.

12/7 2010 Vi havde bestilt morgenbrød hos havnefogden, og regnede med, vi bare skulle op at hente det; men så var der dækket op til os med kaffe, det skulle vi ikke en gang betale for. Vi sejlede først til et supermarked og en tank, hvor vi kunne fortøjer lige overfor. Lige da vi havde lagt til, begyndte det at buldre og regne kraftigt, så vi ventede til det værste var overstået, før vi begav os til supermarkedet med en parably hver. Vi fik handlet ind til de næste 3 dage, da vi ikke vidste, hvornår vi ville kunne lægge til ved en by igen. Vi kunne have alle varerne i indkøbsvognen og kører den næsten helt ned til båden dejligt. Bagefter brugte vi indkøbsvognen til at have vores diesel dunke på, så vi kunne få fyldt tanken og dunkene igen, før vi afleverede vognen tilbage, vi håber ikke den lugtede for meget af diesel bagefter. Det blev ved med at regne lidt, så vi måtte på med regntøjet. Kort efter Epernay drejede vi af canal lateral á la Marne. Efter 3 sluser hvor vi sejlede efter en pinéche, skulle vi igennem en svingbro, den lukkede også fint op og Pinéchen kom igennem; men da vi havde været så tæt på dens skuevand, kunne vi ikke styre båden og måtte vende om, og så lukkede broen; men det gik fint med at komme igennem alene. Vi kom igennem ialt 9 sluse alle ca. 2m. op. Vi lagde til efter den 9. sluse, da det var ved at være lukke tid, vi havde regnet med de lukkede sluserne kl. 18.00; men de blev ved til kl. 19.00. Det var blevet tørvejr til aften.

11/7 2010 Sejlede kl. 8.00 solen skinnede fra en skyfri himmel, og sidst på eftermiddagen kom temperaturen op på 37 grader i skyggen. Kom igennem 5 sluser, de sidste 3 var med skrå vægge; men der var heldigvis sat en flydeponton op, vi kunne fortøjer til. Omkring kanalen var nu vinmarker, så vi kunne se, vi var kommet til champagne området. Vi nåede Epernay ved 15.00 tiden, først så det ud til, der ikke var nogen pladser i havnen; men så vinkede havnefogden os ind, så vi kunne ligge uden på en anden båd, hvor ejeren ikke var der lige nu. Det kostede 20 euro at ligge der; men i den pris var der også billetter til at komme ind at se en champagne producent lige i nærheden, Champagne Castellane, og en aperitif, Kir Royal kl. 18.00. Vi nåede en rundvisning på Castellane kl. 16.00, det var godt nok på fransk; men det gik, og det var dejligt at komme ind, hvor der var køligere. Det var spændende at komme ned i vin kælderne, hvor vi fik at vide, at der i hele campagne distriktet er 200 km. gange. I kælderen havde de champagne tilbage fra 1700 tallet. Vi fik tilsidst lov til at smage champagnen, ikke den fra 1700 tallet, men en årgang 2009 og den var god men dyr. Efter dette nåede vi også at få en aperitif i klubhuset på havnen, hvor vi kom i snak med et tysk ægtepar fra Hamburg, vi klarede samtalen ved at de talte tysk, hvor vi forstår det meste, og os mest engelsk, som de forstod; men ikke talte så godt.

10/7 2010 Sejlede kl. 7.00, solen skinnede til at begynde med; men så blev det mere og mere overskyet med lidt småregn indimellem; men det var kun dejligt. Det var en flot tur i bakket terræn, hvor der indimellem lå små landsbyer, og vi begyndte at se vinmarker. Vi kom igennem 6 sluser, i den første fik vi udleveret en fjernbetjening, så vi selv kunne betjene de andre sluser. Vi mødte ikke ret mange både, og ingen pinécher. Kl. 17.00 nåede vi Chateau-Thierry, hvor vi lagde til, der var ikke vand nok ved fortøjningsstederne; men vi fik lov til at lægge udenpå en hollandsk båd. Det var et ældre ægtepar, som tidligere havde haft sejlbåd, og sejlet i Danmark, de var hyggelige at snakke med, og så kunne de (som alle andre hjollændere vi har mødt) engelsk.

9/7 2010 Vi vågnede tidligt, da det regnede kraftigt, så vi måtte hurtigt op at få lukket vinduerne. Om formiddagen var det lidt overskyet, og ikke så vamt som dagen før. Efter Sine og Maja havde fået pakket, gik vi en tur i en stor park langs kanalen, et dejligt sted med aktiviteter for børn, og flere badede i kanalen, hvor der var afmærket. Vi fik nu ikke lyst til at bade i det plumrede vand. Selv om vi også havde set flere bade inde i havnen. Der var en smuk gåtur i parken, hvor der flere steder langs stien var beskrevet hvilke dyr og planter der var. Om eftermiddagen blev det varmt igen, så vi brugte tiden på læsning og en gang Yatsy. Kl. 17.00 fulgte vi Sine og Maja til toget, de nåede ikke det første tog, de havde planlagt, da billet automaten ikke tog Visa kort, når beløbet var under 15 EU, det havde vi ikke lige taget højde for. Der gik heldigvis et kort efter, og de nåede lufthavnen i god tid.

Det har været dejligt at have Sine og Maja med, og vi synes det er gået fint med at være 4 i båden. Det var ikke så svært at vinke til dem denne gang, da de kommer og besøger os i syd Spanien sidst i august.

8/7 2010 Da Sine og Maja skulle videre fra Meaux d. 9/7, blev vi enige om at sejle en tur videre af Marne, spise frokost og vende tilbage igen, der var heldigvis 20 km til næste sluse, så vi kunne gøre det uden at skulle igennem den. Desværre var der ikke ret mange fortøjnings muligheder, og hvor der var, var der ikke vand nok. Så vi sejlede tilbage til Meaux, så vi var der ved 13.00 tiden, her var der heldigvis en plads yderst på broen , hvor vi kunne ligge. Det havde været dejligt at sejle på kanalen, en utrolig smuk tur, og Sine og Maja fik igen solbadet. Det var meget varmt i havnen, så vi fik skygget godt af for solen, så vi kunne holde det ud, og efter frokost blev det læsetid, da det var det eneste, man kunne klare i varmen. Sine og Susanne gik sidst på eftermiddagen på bytur, hvor Susanne fandt nye sandaler, og så røg de gamle ud, da ingen kunne holde ud at lugte til dem mere. Om aftenen gik vi bytur i Meaux, og var på stationen og få chekket toget, og hørt om det kunne betale sig med taxa; men togpriserne er meget billige i Frankrig, så de skal kun give ca. 50 kr. for en billet til lufthavnen.

7/7 2010 Per hentede morgen brød, som han plejer. Mens vi andre får taget brusebad, hvis der, som her i Lagny, ikke er brusebad i havnen, klarer vi det fint med brusebadet i båden. Hvis der er strøm i havnen, er der ingen problemer med varmt vand, ellers skal vi klare os med det varme vand, som varmes når motoren kører, det går også fint, selv om vi er 4, bare vi sparer lidt på det. Solcellerne klarer fint, det andet strøm, vi bruger, så vi er heldigvis ikke afhængige af, at der er strøm på et fortøjningssted.

Kl.ca. 10.00 sejlede vi videre af Marne mod Meaux. Vi kom igennem Chalifert tunnelen på 300m., hvor der er en sluse både før og efter, samt en sluse lige før Meaux. Vejret var igen til solbadning på dækket, og naturen omkring kanalen var med træer, buske, og indimellem med udsigt over landskabet, som er kuperet med skove og marker. Vi nåede Meaux ved 14.00 tiden, hvor vi blev hjulpet på plads i havnen af de to nabo både. Der var kun en plads, hvor vi kom til at ligge med stævnen helt ind til kajen, midt i åkanderne, hvor vi lige rørte bunden. En dejlig havn, hvor man ligger langskibs ved nogle flydebroer. På kajbreden er plantet buske med klyngeroser, og bagved dem sået en blanding med markblomster, godt så det ud. Det er en hyggelig by, med gågader, og de butikker man nu har brug for, og selvfølgelig en stor katedral. Efter frokost blev det bytur, hvor Susanne fik købt en badedragt. Det var meget lunt om eftermiddagen, så vi fandt en bænk i skygge ved kanalen og fik en is; mens vi studerede ænder, ællinger og svanerne på kanalen. Sidst på eftermiddagen gik Sine og Susanne på Mac Donalds med computeren og fik chekket togtider, og om der var ændringer på flyet til Prag, hvor de skal flyve til d. 9/7 ved 21.00 tiden. De skal være til bryllup i Prag d. 10/7 kl. 14.00, hvor en kusine skal giftes. Om aftenen blev der igen spillet Trivial Persuit, hvem der igen vandt, skriver vi ikke noget om.

6/7 2010 Vi blev enige om at sejle videre af kanalen Marne, da vi alle var lidt trætte af larmen omkring havnen, samtidig med det var meget varmt. Det var især om natten, selv om vi kan bruge vores Verbasto (oliefyr) omvendt, så den blæser luft ind uden varme, hjalp det kun lidt, da luften ude var varm. Vi kunne godt have set mere af Paris, da der er så utrolig meget at se, og det er let og billigt at komme rundt med Metroen; men man skal nok være der længe for at se det hele. Det er en skøn by, hvor alt er så storslået og flot, med blomster næsten overalt, og der er mange dejlige grønne parker, hvor folk spiser deres frokost, soler sig og børnene render rundt og leger. Sidst på dagen, kan man par sidde og dele en flaske vin i parken.

Vi sejlede fra Arsenal havnen ca. kl. 10.00. Efter en halv time kom vi fra Seinen til kanal Marne og den første sluse. Vi blev sluset 1,54 m. op, i slusen var vi 3 pinécher, en motorbåd og os, så den var fyldt. Vi skulle ikke langt fra Paris ad Marne, før der igen var fuglesang, træer og buske omkring kanalen, og det luftede mere end i Paris. Så Sine og Maja kom igen op på dækket til solbadning, de skulle nå at blive brune før de d. 10 juli, hvor de skal til bryllup i Prag. Den næste sluse vi kom til blev også fyldt, hvor vi blev sluset 4 m. op. Vi lå ved siden af en pinéche, som måtte have motoren kørende for ikke at støde ind i os, da han ikke havde agter fortøjning på; men vi kom helskindet ud. Efter den sluse kom vi igennem en tunnel Saint-Maur på 600m.. Vi fandt herefter et sted at fortøje og spiste frokost. Efter den 3. sluse 4,38 m. op, kom vi ind på en smal kanal, her mødte vi to pinécher, hvor vi ved mødet med den første måtte ud, hvor der ikke var vand nok; men vi kom fri igen, idet han havde passeret os. Den sidste sluse lige før Lagny kom vi kun 0,5 m. op. Vi fortøjede i Lagny ved 17.00 tiden, en lille hyggelig by, hvor vi fik handlet ind. Aftenen nød vi i båden med et spil Trivial Persuit.

 

5/7 2010 Tog om formiddagen metroen til Louvre igen, da vi dagen i forvejen ikke havde fået set den omvendte pyramide, til Majas store fortrydelse. Heldigvis tog vi en anden vej fra metroen denne gang, og kom lige forbi den. Den lå lige udenfor Louvre, så vi skulle ikke betale indgang for at se den. Derefter gik vi igennem parken ved Louvre og videre til Triumf buen. Vi gik af Champs-Élysées, og fik kigget på de dyre butikker, Maja var en tur inde i en Dior butik, da hun var den eneste, der var klædt på til det. Om eftermiddagen tog vi den lidt med ro, da vi om aftenen ville finde et sted at se Eiffel tårnet med lys. Sine havde i "Turen der går til Paris" fundet et sted, hvor man kan komme op og se ud over Paris, Centre Pompidou, hvor vi startede med at gå hen. Det viste sig at være alletiders. Det var lidt svært at finde ud af, hvor vi skulle ind, da alt var lukket; men vi fandt en indgang, hvor der sad to vagter, der lige skulle undersøge vores tasker, og så kunne vi ellers tage rulletrapperne op. Der var en fantastisk udsigt, og vi kunne se mange af de flotte bygninger med lys, og Eiffel tårnet, der hele tiden skiftede mellem, hvordan det var oplyst. Turen til Centre Pompidou var også flot, vi kom forbi Rådhuset i Paris, som er en stor flot bygning, og et meget specielt bassin med nogle mærkelige mekaniske figurer i.

4/7 2010 Tog om formiddagen til Louvre. Der var en utrolig lang kø, da det var den første søndag i måneden, hvor der er fri entre; men det gik alligevel hurtigt med at komme ind. I ventetiden var der nok at se på pladsen foran Louvre, med springvand, de flotte bygninger og pyramiden udenfor. Vi startede med at se Mona Lisa, hvor det var svært at komme til for mennesker, det var ikke så galt med de andre ting, vi så. Det er ikke kun udstillingerne, man nyder på Louvre, men også de flotte sale. Efter Louvre tog vi tilbage til båden med Metro og spiste frokost, vi troede billetten varede i to timer, så vi kunne bruge den igen om eftermiddagen; men den gik ikke. Om eftermiddagen tog vi til Montmartre, hvor vi først så Moulin Rouge udefra, det var lidt mindre, end vi havde regnet med; men sjov at se. Vi kunne se, vi nu var kommet til de mere listige gader. Efter dette gik vi op til Sacre Coeur kirken, hvor man skal op af mange trapper; men det er turen værd. Der er en fantastisk udsigt udover Paris oppe ved kirken, og undervejs er der en plads, hvor mange sidder og maler, både potrætter og billeder fra Paris. Der var en dejlig afslappet stemning, og det var rart at være væk fra bilstøjen, da der kun var få biler i disse gader. Vi satte os halvvejs nede og fik noget koldt at drikke, samtidig med vi kunne nyde stemningen.

3/7 2010 Vi nåede lige at ligge vores solsejl udover biminien, inden der kom en voldsom tordenbyge, så vi kunne spise morgenmaden i tørvejr. Det blev ved med at regne, så Sine, Maja og Susanne tog Metro og tog ud til Val d´ Europe, hvor der ligger et stort indkøbscenter både med butikker ude og overdækket. Der tilbagte de det meste af dagen, selv om det ikke var så meget de fik shoppet; men de fik set rigtig mange butikker. Per tog imens ud til en butik ikke så langt fra Triumfbuen med bøger om sejllads, og en anden i nærheden af båden med bådudstyr.

2/7 2010 Tog metro ud til Katakomberne, det var spændende at gå rundt i gangene under jorden, og dejligt køligt. Det var specielt at se alle knoglerne og kranierne, der var stablet fint op i orden, og flere steder med kors lavet af knogler. Efter Katakomberne kom vi forbi Jardin du Luxemborg, som ligger bag senatet. En storslået park med flere spring vand og en stor sø, hvor børnene leger med deres små både. Der var plantet blomster overalt i lilla, lyserød og pink farver, fantastisk smukt. Selv om der var mange mennesker, var der en afslappet stemning. Flere sad og spiste forkost, læste avis, lå og slappede af og børn legede. Der var mulighed for at side i en let brise under nogle træer, hvor der lå en lille restaurant. Her valgte vi at spise frokost, og side at slappe af i de smukke omgivelser. Efter frokost fandt vi Sant Sulpice kirken, som var med i Da Vinci mysteriet, det var meget sjovt at se den i virkeligheden, den var utrolig flot med mange glasmosaikker. Det var meget varmt og lummert, så ved 15.00 tiden var vi tilbage i båden, hvor der heldigvis kom en torden byge, der friskede op på det hele.

1/7 2010 Startede med en gåtur langs Seinen, hvor vi kom forbi et marked med gamle møbler, og gamle ting og sager. Kom derefter til Notre Dame, som virkelig er en oplevelse at se med alle de flotte glasmosaikker, der var messe, mens vi var der, hvor et kor sang, som var med til at give en helt speciel stemning. Derefter spiste vi frokost på båden, og herefter siesta i en park, der ligger lige overfor havnen, hvor det var muligt at finde skygge under nogle træer, temperaturen var over 30 grader. Sidst på eftermiddagen begav vi os op til en park Buttis Chaumont, hvor der skulle være en flot udsigt udover Paris, vandfald og grotter. Der var lidt længere end vi havde regnet med; men vi kom derop, og det var flot. Vi tog en Metro hjem, da vi skulle nå at have handlet inden 20.00 og tp. var steget til 37 grader.

30/6 2010 Sejlede kl. 10.00, vi kunne godt mærke, vi nærmede os mere og mere storbyen Paris. Vi havde egentlig tænkt os at lave et stop før Paris; men der var ingen fortøjningsmuligheder, så vi spiste frokost, mens vi sejlede. Vi kom igennem en sluse. Der var en del trafik og flere steder, hvor man skulle sejle i den anden side af kanalen, så man skulle koncenterer sig godt omkring sejlladsen. Pludselig dukkede Eifeltårnet op, først var vi ikke lige klar over, det var det, vi så, for egentlig ligner det jo bare TV 2 senderen mellem Svinninge og Jyderup, som endda er højere. Men jo nærmere vi kom, kunne vi se elevatoren, der kører op med turister. Det var en speciel oplevelse at sejle ind i Paris, hvor vi kunne se alle de flotte bygninger, og alle turist bådene, hvor turisterne vinkede til os, så vi næsten også følte os som en turist attraktion. Pludselig dukkede Notre Dame op, og øerne midt i Seinen, hvor mange lå og solede sig. Vi kom til Arsenal ved 15.00 tiden, som ligger ved Bastille pladsen, der var heldigvis plads, selv om vi først havde reserveret til dagen efter. Vi fik derefter handlet ind, der er en gade ikke så langt væk med diverse indkøbsmuligheder. Se video af sejladsen gennem Paris.

29/6 2010 Det havde regnet en del om natten; men klarede op til morgen, hvor luften var dejlig frisk efter. Mens vi spiste morgenmad, sad vi og studerede et svanepar med børn(vi kunne ikke helt blive enige om, hvad svanens unger hedder). Vi sejlede videre kl. ca. 10.00, først til Cergy, hvor vi kunne ligge ved en flydebro uden for havnen, og få vand på, derefter var vi en tur i byen og fik handlet ind. Vi fik havnefogden, som kunne engelsk, til at ringe og reservere en plads i Arsenal havnen i Paris til os. Cergy virker til at være en rigtig hyggelig by, med en dejlig stor plads med fortovsrestauranter, og små hyggelige gade, og selvfølgelig en stor kirke. Efter Cergy ( se video af de sidste km ) kom vi kort efter ind på Seinen, som er noget bredere, og med mere trafik, der lå penícher overalt, så det var svært at finde et sted at ligge til for frokost. Vi fandt et ledigt sted; men så senere, det var fordi, det var til turistbåde; men vi skyndte os at spise og komme videre. Selve sejlladsen på Seinen gik stille og roligt; men det er svært at finde liggesteder. Vi sejlede til højre om en halvø af Bras de Marly, hvor der skulle være 3 fortøjnings muligheder, det var kun muligt at ligge til et sted, som vi ikke synes var så godt, lige op af en bro og en trafikeret vej, til gengæld var der skygge fra en bro, som viste sig at være dejligt. Det var faktisk det eneste sted vi kunne ligge inden Asenal havnen i Paris.

28/6 2010 Sejlede kl. 10.00, solen skinnede fra en skyfri himmel, så Maja og Sine lagde sig snart op på dækket til solbadning, samtidig med de kunne nyde naturen langs kanalen. Vi lagde til i Persan, og spiste frokost. Vi kom igennem 3 sluser alle 1,5 m ned. Sidst på eftermiddagen lagde vi til ved en lille flydebro lidt før Cergy, et hyggeligt sted. Broen er privat ejet, så her skulle vi betale lidt for at ligge; men så fik vi også blomster med i prisen. Vi gik straks op for at handle; men der var et stykke at gå, før vi fandt nogle butikker. Efter aftensmaden spillede vi wist, mens vi hørte et par der sad og spillede på guitar, sang og drak champagne, det var hyggeligt. Kl. ca. 23.30 begyndte det at regne, så vi måtte trække ind.

27/6 2010 Rengøring af båden før Maja og Sine kom. Derefter gåtur til Mac. Donalds, hvor vi kunne få opdateret hjemmesiden, og set på vejrudsigt. Sine og Maja havde en del ventetider undervejs, først i lufthavnen på at få deres bagage, så på bussen, og senere på toget, hvor de kun kom til en station før Creil, så de måtte igen vente 40 min. på et tog helt til Creil. De var fremme ca. kl. 18.00 godt trætte af at vente. Skønt at se dem igen, og at få snakket sammen, uden det er over Skype..

26/6 2010 Sejlede tilbage til Creil, og fandt samme liggeplads. Fik handlet ind og var heldige at få vand fra roklubben i nærheden. Om eftermiddagen gå tur rundt på den halvø, hvor vi lå med båden.

25/6 2010 Startede dagen med at gå op til turist kontoret, da vi ville finde en tandlæge, da Susanne havde ondt i en tand, det åbnede først kl. 10.00. Så vi spurgte istedet et par, der parkerede foran, om de kendte noget til tandlæger i byen. Det viste sig at være et utrolig sødt par, der kunne engelsk. De skulle på marked i byen. Det endte med de gik rundt med os til 3 forskellige tandlæger og forklarede problemet for os på fransk, sikken hjælpsomhed, de fik vores visit kort og vi aftalte at skrive sammen, håber de gør det, så vi kan få takket dem igen. Vi fik hos den sidste tandlæge en tid om eftermiddagen. Der var en fin service hos tandlægen. Det viste sig at være et hul under en plump, selv om vi havde været hos tandlægen inden afrejsen, kan alt åbenbart ikke forebygges. Susanne blev både røntgen fotograferet og bedøvet til 200 kr., Tandlægen kunne godt nok ikke lave den helt færdig; men smerten forsvandt, så vi må senere finde en anden tandlæge. Vi skulle have vasket tøj på vaskeri, som var i byen, vi fandt en maskine fik tøj og sæbe i; men så virkede møntautomaten ikke, og vi kunne ikke få vores tøj ud af maskinen igen. Så vi gik på turist kontoret, hvor en kunne meget lidt engelsk, hun fik ringet til vaskeriet, og der kom en og ordnede det. Så alt ialt en dag med problemer/udfordringer som dog alle blev løst.

24/6 2010 Startede med bytur, der var gang i byen med demonstrationer, vi fandt senere ud af, at de demonstrede, fordi regeringen vil sætte pensionsalderen op. Vi blev enige om at sejle tilbage til Point Sainte-Maxence, da der var nogle flere tur muligheder ud i naturen, som vi havde mest lyst til. Efter frokost tog vi en cykeltur i omegenen, hvor vi kom forbi nogle smukke søer med kuperet terræn i baggrunden, og vi fandt en cykelsti væk fra trafikken gennem en hyggelig landsby. Senere ville vi cykle ud til et slot; men man kunne ikke komme til at se det tæt på. Da vi kom tilbage efer cykelturen, var stedet, vi lå, fyldt op med Penícher, som ventede på at komme igennem slusen, som havde haft lukket hele dagen. Så vi fortrak os, så de kunne komme til. Vi fandt et sted i udkanten af byen, hvor vi kunne fortøjer til to træer.

23/6 2010 Vågnede igen op til solskin. Efter indkøb, sejlede vi videre mod Creil, vi havde planer om først at ligge til lidt uden for Creil; men der var ikke rigtig nogen steder, så vi sejlede helt til Creil, uden at komme igennem sluser. Vi prøvede først at ligge til, hvor det så ud til at være beregnet for lystbåde; men der var ikke vand nok, så vi sejlede lidt længere gennem byen, og fandt et dejligt sted, næsten ud for en roklub og i mere roligt område. Stedet var måske ikke helt beregnet til os; men der var vand nok og et træ, hvor vi kunne få agterfortøjningen om, bare man har en vandslange om torvet, sker der ikke noget med træet. Derefter bytur, vi fandt ud af stationen kun lå 450 m. væk, hvor Sine og Maja vil komme d. 27/6. Om aftenen fik vi besøg af 3 små piger, der meget gerne ville se vores båd, og som havde lært lidt(meget lidt) engelsk i skolen; meget søde og lidt generte.

22/6 2010 Vi fandt vores nødbøje med flag næste morgen et stykke fra båden, bøjen var godt nok knækket; men kunne fortsat bruges til flagene. Solen skinnede endelig fra en skyfri himmel, og kl. 9.00 sejlede vi videre af l'Oise. Vi kom gennem 3 sluser, nu er sluserne ikke længere automatiske, og de er lidt større, da der er mere trafik med Penícher. Desværre tager det så længere tid gennem sluserne, da man skal vente på de bliver åbnet, og at en Peníche enten skal ud eller ind. Der ligger to sluser ved siden af hinanden, en lille og en stor. I den anden sluse nåede vi lige at få vandtanken fyldt 3/4 op, før der kom en Peníche og ville ind, i den sidste sluse var vi alene, og fik fyldt den helt op. Vi prøvede at ligge til ved en lille havn ved Jaux; men der var ikke dybt nok. Det endte med vi lagde til ved Point Sainte -Maxence kl. ca. 13.00, der virkede som en hyggelig by. Senere kom der nogle danskere forbi i en sejlbåd på vej til Paris. Vi har haft lidt kontakt med dem, inden vi tog afsted. Det var hyggeligt at få snakket med dem.

21/6 2010 Om formiddagen bytur og tøjvask. Om eftermiddagen cyklede vi ud til stedet, hvor 1. verdenskrig blev afsluttet i en togvogn, og hvor Hitler og den franske regering underskrev Frankrigs overgivelse i juni 1940. Man føler lidt det historiske vinge sus, når man ser sådan et sted. Det var godt nok ikke den orginale togvogn, da den var brændt i Berlin; men den, vi så var fra samme produktionsserieog var bygget op som den orginale. Om aftenen/ natten oplevede vi noget uro, der hvor vi lå, der kom mange unge mennesker forbi, mange højt syngende. kl. ca. 2.00 vågnede vi ved, nogen tog vores nødbøje, hvor vi har gæsteflag på. Vi regner med det har været noget skoleafslutning, siden der var så mange unge mennesker i byen en mandag aften/nat.

20/6 2010 Om formiddagen besøg på Compiegne Imperial Palace, som har været brugt af kejserne og de kongelige som en slags ferie bolig. Det var utrolig flot, vi fik elektronisk guide med på engelsk. Alt var sat op fra Napoleon og Marie Louises tid, hvor vi gik rundt i stue, soveværelse, osv., som de har indrettet det. Der var en fantastisk park til, 4,5 km. lang, med mange forskellige buske, træer og blomster. Om eftermiddagen så vi konkurrence i roning, hvor den lokale klub holdt rostævne.

19/6 2010 Om formiddagen på marked i Compiegne. Der var et kæmpe marked med alt fra fødevarer til tøj, sko og madrasser, der fyldte flere gader. Vi fik handlet ind til weekenden og nåede tilbage til båden lige inden, der kom en stor byge. Om eftermiddagen gåtur i Compiegne. Der var brylluper, både på rådhuset og i kirken, så der var mange mennesker i deres flotteste skrud.

18/6 2010 Sejlede kl. 10.00 videre af l'Aisne. Havde planlagt at fortøje ved det historiske sted, hvor 1. verdenskrig blev afsluttet i en togvogn, som Hitler så senere brugte; men der var ikke nogen muligheder for dette. Vi sejlede videre til Compiegne, kom igennem 4 sluser alle kun mellem ½ til 1½ m. ned. Efter sidste sluse kom vi kort tid efter over i floden l'Oise, som virker noget mere trafikeret med Pénicher. I Compiegne lagde vi først til ved nogle fortøjnings klamper, lige efter den første bro, der stod noget på fransk, vi ikke rigtig kunne tyde. Vi undrede os godt nok over, der ikke lå andre lyst både, de lå alle længere inde i byen, fortøjret til nogle betonblokke, hvor der er sat stakit på. Vi blev senere enige om at flytte båden dertil. Her mødte vi en dansk båd, hvor ejeren Jørgen fra Nakskov havde været afsted siden 2008, og ligget meget af tiden i syd Frankrig, han havde haft forskellige gaster med. Vi hyggede os sammen om aftenen med udveksling af oplevelser, han skulle samme vej hjem, som vi var kommet.

17/6 2010 Blev i Vic S/Aisne fik ryddet op, gjort grundigt rent i båden, samt ordnet flere ting ved båden, og syet cowboy bukser om til short.

16/6 2010 På vandretur i byen, og på marked, hvor der var alt at få. Fik købt en sommerkjole til 10 EU (altså Susanne). Om eftermiddagen cykeltur gennem flere små hyggelige landsbyer, hvor der i Cæuvres et-Valsery ligger et sort gammelt slot, der nu bruges til rekreation. Vi ville prøve en anden tur hjem, end den anbefalede, men vi fandt hurtigt ud af hvorfor den ikke var det, det gik bare op og op, og der var ikke læ af nogen træer, for det blæste en del. Så vi cyklede tilbage af den anbefalede vej, hvor vi kom over på den anden side af floden og gennem flere landsbyer. Sidst på eftermiddagen gik vi på turistkontoret igen, hvor vi havde fået lov at komme på nettet, og vi fik hende til at ringe til Compiégne for at høre ang. havneplads der. Det var en fantastisk service vi fik, alt gratis og med et smil. Om aftenen hygge i cockpittet med en svane og ænder svømmende rundt om båden. Der er mange svaner og mange forskellige arter af ænder på kanalerne.

15/6 2010 På sight seeing i Soissons om formiddagen, og tøjvask, der var et vaskeri lige i nærheden. Der er en kæmpe katedral midt inde i byen, som dominerer centrum; men ellers synes vi ikke, der var noget specielt ved byen. Vi havde svært ved at finde nogle fødevarebutikker, det var mest tøj, brille, og hudpleje butikker; men efter vi havde været over det meste af bymidten, lykkedes det at få handlet ind. Vi sejlede videre kl. 13.00, da vores vandtank var ved at være tom. Vi fortsatte af l'Aisne, hvor vi hurtigt kom ud i grønne omgivelser igen. Vi så to sumpskilpadder på turen, den ene meget tæt på. Vi sejlede igennem to sluser fortsat ned, i den ene kunne vi få vand på. Blev enige om at lægge til ved Vic S/Aisne, kun ca. 20 km. fra Soissons. Der var både strøm og vand gratis. Byen ligger tæt på, og er en lille hyggelig by med et turistkontor, hvor der var en, der kunne engelsk. Vi fik diverse kort og brochure over området, og hun tegnede flere ture, vi kunne gå og cykle ind på kortet. Der kom en svensker forbi båden, som lå på en camping plads i nærheden, ham fik vi en lang snak med. Der kom desværre en del myg ind om aftenen, så vi fik igen vores myggenet op.

14/6 2010 Sejlede videre kl. 8.30 af l'Aisne mod Soissons. Det var noget gråt til morgen, og havde regnet om natten; men det klarede heldigvis op. Der var ikke så mange fiskesnørrer ude, så det var lettere at navigere. Vi ser mange fiskehejre langs kanalerne, der hurtigt dykker ned efter en fisk, så der må være en del fisk i det grøn/brune vand. Vi var igennem 4 sluser fortsat ned ca. 2m. i hver sluse. Den 3. er en dobbelt sluse, hvor man efter den ene, sejler direkte ind i den næste. Efter den sluse kom vi ind på floden l'Aisne, hvor vi oplevede at have over 2m. vand under kølen, en dejlig fornemmelse, så ingen farer for at støde på grund. Både kanal laéral á l'Aisne og l'Aisne er brede, hvor der er plads til at passere en Péniche. Kl. 13.00 nåede vi Soissons, der er en stor by, vi fandt et sted at fortøje midt inde i byen; men der var hverken strøm eller vand, som der ellers er beskrevet i kortet, og det virkede som et trist sted med store siloer lige overfor. Lige som vi havde lagt til, trak det op til en torden byge, så vi fik hurtig sat vores solsejl op, som er beregnet til bommen; men som fint passer henover bimini og sprayhood, så vi kan sidde i tørvejr i cockpittet. Efter bygen begav vi os afsted for at finde en Mac Donalds, hvor der er gratis internet, så bare rolig Per er stadig ikke Mac Donalds tilhænger. Vi måtte ud i den yderste del af byen for at finde en, og det holdt heldigvis tørvejr, til vi nåede tilbage.

13/6 2010 Vågnede op til solskin, blev enige om at gå en rute rundt i omegnen, vi havde set på et kort inde midt i byen. Så vi fik pakket rygsækken med mad og vand. Vi tog et billede af kortet, inden vi gik, så vi kunne finde vej; men det var ikke helt lige til at finde ruten, der manglede nogle skilte. Vi skulle et godt stykke udenfor byen, før vi fandt en sti med et skilt, der kunne tyde på, det var ruten. Det viste sig at være en utrolig flot tur med mange udsigtspunkter, hvor man kunne se rundt i det okkuperede terræn. Vi kom forbi en kirkegård fra første verdenskrig, hvor der var en mark fuld af kors uden navne. Vi kom igennem en meget hyggelig landsby, de fleste huse i byen, var meget gamle og velbevarede, alle med farvestrålende blomster udenfor, man kunne se ind i haven, at garagen var hugget ud i klippen bagved. Alle husene lå med en panorama udsigt udover landskabet. Vi havde svært ved at finde ud af, hvor den videre rute gik, selv om der var et kort over ruten i byen. Det viste sig at være fordi, vi ikke var der, hvor kortet angav vi var. Vi mødte et engelsk par med deres hund, der også havde problemer med at finde vej. Heldigvis kom et fransk par forbi, hvor vi fik gjort os så forståelige. Hun gav os et kort over ruten, så nu kunne vi finde vej. I den næste landsby vi kom til, skulle en bonde lige have gennet sine køer igennem byen.
Resten af eftermiddagen gik med at få set på vores billeder fra turen, og skrevet, hvor de var fra.
12/6 2010 Igen regnvejr og lidt koldere, nu var vi ellers lige ved at pakke det varme tøj væk. Fortsatte af kanal de Ardennes, som var smuk trods regnen. Kom igennem 4 sluser alle ned, efter den sidste kom vi over til canal latéral à l’Aisne. Vi kunne godt mærke, det var lørdag, for vi skulle hele tiden passe på ikke at sejle ind i en fiskeline. Alle steder, hvor der var en plads ned til kanalen, stod der nogen og fiskede, det så ud til, der ofte var bid. Vi ville finde et sted ved byen Maizy at ligge ind til frokost; men selv om det var angivet på kortet, var stedet ikke til at finde. Det endte med vi lagde til udfor en silo, som er beregnet til en Péniche. Vi sejlede derefter videre til Bourg-Et-Comin, hvor der er et hyggeligt fortøjningssted, og så er der gratis strøm og vand. Vi nåede dertil ca. kl.14.30, hvor vejret klarede op. Bourg-Et-Comin er kun en lille by, med få butikker, en campingplads og en restaurant. Vi fandt en sti på ca. en km., hvor der er plantet forskellige træer med navneskilte ved, på den anden side af stien, var der urtehaver bag ved husene, meget flotte og velholdte. Der er en urtehave til næsten alle de huse, vi har set i Frankrig, men de går også meget op i blomster, de har de flotteste roser.
11/6 2010 Vågnede op til solskin fra en skyfri himmel dejligt. Sejlede omkring kl. 9.30, var igennem 3 sluser alle ned, sejlede igen igennem pragtfuld natur. Nåede Asfeld kl. 12.30, det kneb lidt med vanddybden på fortøjningsstedet; men det gik, da vi lagde os yderst, der lå ikke andre. Asfeld er en meget lille by; men vi havde læst, der skulle ligge en flot kirke formet som en viol, så den ville vi se, men om vi lige kunne finde den. Vi gik først 2 km. den ene vej af byen, hvor vi godt nok kom til en kirke; men den lignede ikke lige den, vi ville se. Så fandt vi til sidst ud af at følge et skilt med en rute beregnet for biler, og så fandt vi kirken ikke så langt væk fra, hvor vi lå, og flot var den. Vi fandt ud af, at vi nu måtte være i 4 kysse zonen, for vi lagde mærke til indbyggerne gav hinanden 4 kys, når de mødtes.


10/6 2010 Vejret var fortsat lidt trist med småregn, og meget lummert. Vi sejlede kl. ca. 9.30, kom igennem 4 sluser alle ned, så det gik stille og roligt. Var sammen med en tysk båd i de to sidste sluser, som vi havde mødt før, hun havde hver gang problemer med at få halet for fortøjningen i land. Der har vi det nemt, når vi kun bruger springet (klampen midt på båden), og med vores gamle fald som fortøjning, der er lette at trække tilbage igen. Naturen omkring kanalen er fortsat utrolig smuk, vi så en odder svømme tværs over kanalen med en grøn gren i munden, der er mange flotte insekter, bl.a. en der ligner vores guldsmed; men er helt blå. Fuglesangen er også her helt fantastisk.
Vi nåede Rethel kl. 13.00, der stod straks to englændere og tog imod vores fortøjninger, så vi kunne komme ind og ligge mellem to både, så vi havde tæt til el. og vand. Vi skulle give 5 euro for at ligge der, det er det billigste indtil videre. Vejret klarede op om eftermiddagen, så vi var på bytur i Rethel, og fandt endelig nogle puder til Sine og Maja kommer på besøg, vi havde fået taget nogle dårlige med, så de røg ud. I de andre lande vi har været, passer hovedpude størrelsen ikke med vores betræk, tyskerne har nogle utrolig store puder. Rethel er en stor by, men der er ikke noget specielt ved den.


9/6 2010 Vågnede op til regnvejr øv, øv; men det var heldigvis lunt. Nu havde det ellers lige været godt så længe. Heldigvis har vi nu fundet en anden løsning på at stå i tørvejr; mens vi styrer. Vi har fået sat vores bimini (solsejl) op, og mens vi sejler på kanalerne, kan vi have den ovenpå spillene, så den kommer højere op og længere bagud, det har fungeret fint. Vi sejlede kl. 9.00 og kom igennem 28 sluser alle ned. Vi startede med at være ca. 190 m. over havets overflade, og kom ned på ca. 100 m. Sluserne ligger meget tæt på hinanden, vi kunne næsten hele tiden se de næste to sluser, efter vi var kommet igennem en. Vi klarede de 28 sluser på 5 timer, de 26 var automatiske, hvor vi bare skulle skubbe en blå stang op, når vi havde fortøjet, ved den sidste skulle vi dreje et rør mod uret, inden vi sejlede ind i slusen. Efter denne sluse kom vi ind på kanal des Ardennes. Naturen omkring kanalerne er utrolig smuk, alt er bare så grønt, man sejler tæt forbi buske og træer, og føler næsten, man sejler midt inde i en skov. Kl. 14.30 nåede vi en lille hyggelig by Attigny, hvor der var plads og dybt nok. Husene i byen er lidt triste; men det skjules af, at der er blomster overalt, selv over en bro, hang der krukker med blomster. Der lå en diesel tank tæt på, så vi fik brug for vores sækkevogn, og fik fyldt vores diesel dunke op. Senere kom Dan og Margaret (dem fra Sverige), som nu havde besluttet sig til at sejle over kanal Adennes, da de skal møde hendes søster i Reims.

8/6 2010 Fik sagt farvel til vores tyske venner, som nu skulle en anden vej end os, de skal videre af kanal de l´Est og videre af Mosel. Vi fandt ud af, at der var Internet oppe ved havnekontoret, så vi måtte op at se mails og opdatere hjemmesiden, inden vi kunne sejle. Kl. 10.00 sejlede vi videre af Meuse. Vi kom igennem 12 automatiske sluser, alle op. Kun ved den sidste var der ventetid pga. en Péniche, der skulle den modsatte vej igennem. Vi var noget bekymrede, da den kom ud af slusen, for det kneb med pladsen, og vi var allerede så langt ude i kanten, at vi stod på grund. Den sejlede meget forsigtig forbi os, og Susanne fik ikke brug for den fender, hun stod parat med, hvis den skulle komme for tæt på. Kort efter mødte vi igen en Péniche, hvor det også kneb med pladsen; men vi kom forbi hinanden. Naturen langs kanalen var fortsat utrolig smuk, skiftende med græsmarker, hvor der gik køer, og bagved skovklædte bjerge. Kl. 17.00 kom vi til Le Chesne, først så det ud til, der ingen pladser var; men straks stod der et ægtepar fra Cornwall, og fortalte vi godt kunne ligge lige udenfor, hvor der var fortøjninger. De havde købt en Péniche, de var ved at gøre i stand til at bo i, som de så ville sejle rundt i om sommeren. Hyggelige mennesker, vi fik en lang snak med.

7/6 2010 Besluttede at blive i Chaleville, som er en rimelig stor by, hvor vi kunne få handlet. Vi prøvede at finde en mobil internetadgang til computeren; men det er meget dyrt i Frankrig, når man ikke har en fast adresse, så det opgav vi. Der var billig vask, så det blev også til en vaskedag. Kl. ca. 17.00 kom vores svenske venner fra Maastricht Dan og Margaret, som vi fulgtes med i byen. Nu hvor vi har været gennem 4 lande, spekulerer du måske på, hvordan vi klarer det med sproget. Det skal jo ingen hemmelighed være, at ingen af os er sproggenier. I Tyskland gik det nogenlunde, og i Holland taler de engelsk. I Belgien kun fransk, og i Frankrig kan nogle få tale lidt engelsk. Vi har mødt tyske, svenske, hollandske, sydafrikanske, engelske og australske sejlere. Jo - mens Susanne spekulerer på, hvordan man siger tingene korrekt, snakker Per bare løs i en blanding af tysk, engelsk og dansk, og utrolig nok, virker det til de forstår ham. Han roder sig endda ud i at tale tysk historie med tyskerne, og i at forhandle mobilmodem på fransk/engelsk, selv om han kun kan 4 franske ord, une bouteille vin rouge, je t´aime. Susanne taler helst engelsk, og det går fint.

6/6 2010 Der var kø på det ene bad, der er til havnen. I ventetiden fik Per snakket med en sydafrikaner, der lige har købt en motorbåd, og vil sejle rundt i Europas kanaler med sin kone, han havde aldrig sejlet før, frisk gjort i en alder af 71. Susanne prøvede forgæves at finde en bager, som vi har hørt, der altid er i den mindste lille franske by; men ledte forgæves, men så til gengæld poser med brød på mange af dørerne. Fandt til sidst en lille butik med flute, det kan også gå til morgenmad. Der var kun koldt vand i bruseren; men så blev vi vågne. Sejlede videre kl. ca. 9.00 med vores tyske slusevenner Gisela og Rolf, der insisterede på at komme først ind i slusen, hvilket passede os fint, da det er der, der er mest turbulens. Efter 4 sluser kom vi igennem endnu en tunnel på 224 m. den var oplyst pga. der også er en cykelsti. Efter 7. sluse gik vi på grund, og kunne ikke selv komme fri; men vores tyske slusevenner var der straks til at trække os fri -dejligt. Da vi kom til den 10. sluse, var den i uorden, så vi frygtede at vi ikke nåede at komme igennem, da kl. var ca. 17.00, og sluserne lukker kl. 18.00 om søndagen. Så vi prøvede at kaste et anker agter, og så få en fortøjning i land i stævnen, heldigvis kom der lige en franskmand forbi på cykel, der kunne tage imod fortøjningen. Det gik fint efter et par kast med torvet; men det gik ikke med ankeret, som rev sig løs, da der var for meget strøm. Så vi måtte hurtigt have halet fortøjningen og ankeret ind igen. Lige efter dette åbnede slusen. Vi hastede videre til den næste sluse, for at komme til en havn, og heldigvis kunne vi blive sluset igennem selv om kl. var 18.30 puha, for der var ellers ingen fortøjringsmuligheder. Der er en utrolig smuk natur langs denne del af Meuse, vi var hele tiden omgivet af grønne bjerge, og når vi sejlede på de smalle steder, var der endnu smukkere, fordi vi så var langt væk fra vejen, der ellers løber langs kanalen. Vi nåede havnen i Chaleville kl. ca. 19.00, hvor vi inviterede Gisela og Rolf på en øl, da kl. blev 21.00 var det så tid til at få lavet aftensmad.

5/6 2010 Sejlede kl. 9.00 mod Givet, nåede den første franske sluse kl. 10.30, hvor vi fik ordnet papirerne. I Frankrig betaler man for at bruge sluserne, vi skulle give 1425 kr for to måneder, vi fik en fjernbetjening med til at åbne de automatiske sluser. Vi fik handlet ind og spist frokost i Givet, og så var det ellers videre af Meuse nu på den franske side, hvor de to første sluser var før og efter en tunnel på 565 m.. Her var der en sluse vogter til at tage mod fortøjningerne. Det er en noget smal tunnel uden lys, vi kunne se dagslyset for enden af tunnelen, som vi styrede efter, det gik fint; men der var ikke meget plads på hver side. Herefter kom vi igennem 3 selvbetjente sluser, det gik let, uden den store ventetid, alle slusningerne var op. Vi nåede en havn midt i en lille by Haybes kl. ca.17.00; men vi kunne ikke komme helt ind til kajen pga. vanddybden, så det endte med vi lå uden på vores tyske slusevenner fra den forrige dag, som straks inviterede på øl. Hun kan lidt engelsk, hvilket gjorde vi kunne snakke fint sammen. Vi blev enige om at følges gennem sluserne den næste dag, da de nogle steder ikke vil sluse, hvis der kun er en båd. Haybes er en meget lille hyggelig by, det virkede som om alle kendte hinanden, kun en fortovsrestaurant var åben, da det var lørdag eftermiddag.

4/6 2010 Videre af floden Meuse. Lige efter Namur, kom vi igennem, det vi regner med må være de riges kvarter, der er mange flotte huse lige ned til kanalen. Vi nåede igennem 7 sluser alle ca. 2 m. op. Ved anden sluse, talte vi med to Belgier, hvor den ene kunne engelsk, der spurte en del ind til vores båd. Slusevogteren var sød og ringe til næste sluse, om at vi var på vej, så den kunne være parat, det må siges at være service. Der er en fantastisk flot natur omkring kanalen, bjergskråninger, hvor klipperne indimellem står frem. Vi så nogle klatre op af en stejl klippevæg. Vi fulgtes hele dagen med et tysk par fra Bremen, vi fik snakket med i sluserne. Det er hyggeligt, når det er de samme, man sluser sammen med. Det har været den første rigtige sommerdag, hvor vi hele dagen har sejlet i let sommertøj. Vi kom gennem byen Dinant, hvor der også er en stor fæstning højt oppe, hvor man kan komme op med en lift. Kl. ca. 16.00 kom vi til en lille havn mellem Dinant og Givet skønt belligende, så der kastede vi fortøjningerne.

3/6 2010 Sejlede kl 8.15, fortsatte af floden Meuse, det blev mere og mere bjergrigt, og vi så flere gamle borge og bygninger højt oppe, solen skinnede, så det var en skøn tur. (Se video)Husene i Belgien virker noget triste; men falder godt ind i naturen. Vi kom igennem 3 sluser alle ca. 4,5 m op. Vi nåede Namur ca. kl. 14.00, hvor vi kom til at ligge ved siden af et dansk par fra Bogense, der lige er blevet pensioneret, og så taget ud på kanaltur til Middelhavet. Vi fik handlet ind, vasket, og gået tur oppe på en gammel borg/fæstning, som vi også havde udsigt til fra havnepladsen.

2/6 2010 Vi vågnede begge op med adskillige mygge/knortenstik. Vi blev sluset ud af havnen kl. 8.30. Vi nåede første sluse Lanaye kl. ca. 9.30, og blev sluset ca. 15 m. op., slusen var fyldt med sporstbåde, en turistbåd og en flodpram. Inden vi kom ud af kanalen skulle vi lige have ordnet papirer, så vi kunne få lov at sluse i Belgien, det koster ikke noget; men papirerne skal være iorden. Næste sluse var Ivoz-Ramet, der ventede vi i 2½ time, på et meget snævert sted, hvor der blev ved med at komme flodpramme, vi ventede sammen med flere andre. De tyskere vi lå nærmest med, mente de havde hørt sportsbådene kunne komme igennem; men lige som vi sejlede ud, kom en stor flodpram efter os, og så var det med at komme tilbage igen. Det er meget svært at forstå det belgiske, og så kan de ikke engelsk. Tilsidst kom en flodpram forbi og fortalte, vi nu kunne komme ind i slusen. Vi synes, det går helt fint med at sluse nu, og vi har lært, vi sagtens kan klare os med midterklampen (springet), bare vi sørger for, at fenderbrættet er helt op af slusevæggen. I de store sluser, er det oftest kun muligt at have en pullert at fortøjre til. Vi sejlede af kanal Albert til Liege, hvor den går sammen med Meuse. Et meget kedeligt område med meget industri. Vi sejlede gennem Liege; men fik ikke lyst til at stoppe op, det virkede som en trist by. Kl. ca. 18.00 kom vi til en lille by Amay, hvor der var et sted at fortøjre, der lagde vi til. Et smukt sted; men med noget larm fra en vej langs kanalen. Vejret var fint hele dagen.

1/6 2010 Vi startede med at flytte båden, da vi var omsværmet af nogle små insekter, vi regnede med, de kom fra det træ, vi lå under; men de fulgte desværre med. Per var i nattens løb blevedt stukket flere gange af en myg eller knorten. På den nye plads måtte vi trække båden over grunden, da vanddybden har været lidt under 1,80; men vi blev liggende......... På sightseeing i Maastricht. Vi gik ind på turistbureauet og købte et kort med en rundtur i den gamle by, en hyggelig tur rundt til alle de historiske steder, vi tog den omvendt om eftermiddagen, efter vi havde fået læst mere omkring de forskellige steder, det fik vi meget mere ud af. Om aftenen spiste vi pizza på markedspladsen, hvor der var fuld af liv. Det er en dejlig by at gå rundt i, den virker ikke særlig trafikeret, man møder mest cykler og enkelte scootere. Senere på aftenen mødte vi igen det svenske par fra Nimegen, som også havde lagt til i havnen. Dem havde vi en hyggelig aften sammen med. Vi fik udvekslet vores sluse erfaringer, og fandt ud af, vi havde haft de samme begynder vanskeligheder.

31/5 2010 Sejlede kl. 10.00, fik tanket diesel fra en bunkerbåd. Kom hurtigt til første sluse Maasbracht med flyde pullerter, hvor vi slusede sammen med en englænder og en australier, som vi fik en snak/ råben med i slusen, det tog noget tid at blive sluset de ca. 12 m. op, så vi blev enige om, de havde glemt at åbne for vandhanen. Vi kunne for en gang skyld tænke, det ikke var os, der var nybegyndere, da vi stod og studerede en tysk motorbåd, som lavede nogle af de fejl, vi gjorde i starten. Vi kom herefter ind på Juliana kanalen, som er en kanal, der løber parallelt med Maas. Kom til dagens anden sluse kl. ca.13 Born også med flydepullerter, hvor vi kom ind som de sidste, og kune lige netop være i slusen, og igen blev vi sluset ca. 12 m. op. Det sidste stykke af Juliana kanal er smallere og mere grønt, hvor der bevoksede skranter op til træerne, der står langs kanalen. Vi troede vi skulle igennem en sluse Limmel mere; men den kunne vi bare sejle lige igennem. Vi nåede til Binnen Haven T bassin kl. ca. 15.30, som man skal sluses ind til. Vi havde læst, der var et håndtag, man skulle trække i; men vi kunne ikke finde noget, der stod heldigvis et telefon nr. vi kunne ringe til, og kort efter kom der en flink havnefoged og åbnede for slusen. Vi måtte lige tage vindfanen af da havnefogeden ikke mente at den kunne gå under broen. Herfra kom vi ind til en hyggelig lille havn lige i hjertet af Maastricht, kun nogle hundrede meter fra den berømte markedsplads. Vi fik at vide, der var 2 m. overalt i havnen; men første sted vi lagde til, stødte vi på en sten, så vi lagde os langskibs på modsatte mole. Vi spiste aftensmaden i cockpittet selv om det var lidt koldt; men vi ville nyde udsigten til de gamle huse, fortovsrestauranterne og springvandet midt ude i havnen. (Se video af havnen)

30/5 2010 Vågnede op til regnvejr, så vi tog det stille og roligt, og håbede på det ville aftage. Sejlede kl. 9.30 mod Wessem halvvejs til Maastricht. Vi fik nogle kraftige byger undervejs, så vores solparasol kom igen i brug som parably over rettet, med elastikker til at sørge for den ikke blæser op. Vi kom igennem to sluser Befeld og Heel, begge med opslusning, og ingen problemer. I den sidste var der kun os, der blev sluset, og der var flydepullerter, så vi ikke skal flytte fortøjningerne hele tiden. Det er et meget vekslende landskab, der er på Maas, både skov, åbne vidder, og indimellem møder man en hel række med små joller som ligger på kanalbredden op til baghaverne eller ved camping vogne og telte. Vi så også flere flotte bygninger og en gammel borg. Selv om det regner, står der mange folk og fisker langs kanalen. Vi nåede en kæmpe havn ved Wessem kl. 14.30, hvor vi måtte sejle lidt rundt for at finde ud af, hvor vi skulle henvende os, vi lagde til ved nogle husbåde, og fik fat i en der kunne henvise en plads. Det er en kæmpe havn, ikke så hyggelig; men folk er søde og hjælpsomme. Se mere om havnen under fra Logbogen

29/5 2010 Sejlede kl. 8.00. Vi tog det sidste stykke af Rhinen, og allerede efter ca. 5 km. nåede vi Maas Waalkanal og sluse Weurt. Vi fik hurtigt gjort båden sluse klar igen, og det passede fint med, det blev grønt, og vi kunne sejle ind i slusen sammen med en tysk motorbåd. Slusningen gik fint, selv om det var op. Næste sluse Heumen er en selv betjenings sluse, vi fulgte efter tyskerne, vi havde sluset sammen med først, så vi kunne se, hvordan de gjorde; men efter at have ventet på en stor flodpram passerede, kunne vi sejle lige igennem, så vandstanden må have været den samme på begge sider. Så nåede vi til kanal Maas, en dejlig bred kanal, vi nød at kunne se vidder igen, de andre kanaler har været tæt beplantet på begge sider, her er mest buske, især mange pil og udsigt til marker, hvor der går køer, vejret var med sol og kun lidt vind, så det kunne ikke være mere perfekt.. Efter 15 km. kom en sluse Sambbek, hvor vi også blev sluset op. Sluserne her Holland har indtil nu været meget store, med pullerterne siddende inde i beton væggen. På vores vej mødte vi 6 trækfærger, der skal man passe på den wire, der trækker båden, den er ikke så sjov at sejle ind i. Kl. 17.00, nåede vi til byen Venlo, vi prøvede først den lille havn inde i selve byen; men der var ikke dybt nok, så vi sejlede tilbage til en større havn lige udenfor.

28/5 2010 Besluttede at blive en dag mere i Nimegen. Vi mødte om morgenen et svensk par, der også var på vej mod Middelhavet. Om formiddagen strøgtur, hvor vi prøvede at finde en internet cafe, da det kort, vi havde købt i Tyskland, var brugt op. Cafeen var lukket; men vi fandt et trådløst netværk lige udenfor, hvor vi kunne komme på, og så viste det sig senere, vi også kunne komme på fra båden. Per fik købt sandaler. Vi fandt en meget hyggelig gade med flere fødevarebutikker, så vi kunne få provianteret. I centrum af Nimegen ligger der en del gamle flotte bygninger, hvor der nu er fortovsrestauranter, et meget hyggeligt og livligt strøgmiljø, hvor der flere steder er butikker i to etage. Vi så flere spændende butikker, bl.a. en med olie, og nogle tørrede urter, man kunne lave brucetta ud af, der var smagsprøver på det hele. Der går stejle gader ned til Rhinen, og i en af gaderne er der lavet et vandløb lige i midten, det ser flot ud, når vandet glimter i solen. Om eftermiddagen gik vi tur over broen, der går over Rhinen, hvor vi kom til en lille forstad til Nimegen, et hyggeligt sted, hvor vi så mange flotte haver. Fra båden kunne vi se op på den gamle bymur, et tårn og ruiner fra en gammel borg, om aftenen gik vi tur deroppe, hvor vi mødte et selskab, der skød med ambrust, bue og pil. Det er et smukt område at gå i, og man føler sig lidt hensat til før i tiden. Lige bagved området, kommer vi igen ned til strøget, og vi fortsatte aftenturen ind i byen, hvor vi oplevede en dejlig afslappet stemning med mange gæster ved fortovsrestauranterne.

27/5 2010 Det så ud til at blive en tørvejrsdag, trods udsigterne ikke var for gode. Vi lå ved siden af en tysk langturssejler båd, som viste sig også at skulle til Maderia, han kunne engelsk, så vi fik en længere snak omkring, hvor vi hver især skulle hen og havde været, vi kunne så sige på gensyn. Vi sejlede omkring kl. 9.00. Jeg tror vi var heldige med vejret på Rhinen, der var noget bølgegang; men ikke så dækket blev vådt og solen skinnede til sidst fra en skyfri himmel. Der var en del trafik; men de store flodpramme virkede til at tage godt hensyn til os. Kl. 11.50 nåede vi til grænsen mellem Holland og Tyskland, så begyndte vi ikke at kunne forstå, hvad der stod på skiltene. Kl. 13.40 nåede vi Nijmegen, vi havde heldigvis læst os til og vores kortplotter viste også, der skulle ligge en lille havn lige efter den første bro, for indsejlingen var ikke lige til at se. Der fandt vi en god langskibsplads, og en venlig hollænder stod straks og tog imod fortøjningerne. Havnen lå lige op til byen, så det var bare op af en stejl gade og så var vi i centrum. Vi havde læst, at man kun kunne betale med en bestemt type hollandsk kort; men det var heldigvis muligt at bruge euro eller VISA, skønt vi måtte prøve 5 gange med VISA kort, før det lykkedes af få betalt. Nijmegen er en meget stor by, den virker hyggelig med alle dens fortovscafeer, og der er et meget stort gågade område. Vi fornemmede hurtigt at vi ikke var i Tyskland længere, vi tror egentlig det mest er pga. sproget, hvor det hollandske virker som et mere blødt sprog. Bygningerne i Holland virker mere neutrale end i Tyskland, de er mest i brune eller brunrøde sten..

26/5 2010 Om morgenen solskin; men lidt koldere end den foregående dag. Sejlede kl. ca. 10.00. Havnefogden ringede til den nærmeste diesel tank for os, og fik dem til at åbne, selv om det var udenfor lukketid, det må siges at være god service. Var ved Hünxe slusen kl 11.30, hvor vi for første gang blev sluset helt alene ned, vi synes ligeså godt vi kunne sejle helt frem; men fik besked på at bakke, hvilket vist var meget godt, for vi kunne se der var lidt mere turbulens foran. Efter slusen begyndte det at regne, så Per synes vi skulle lægge til et sted og spise frokost; men der var kun en meget lav spuns væg at lægge til ved; men pludselig så Per to træer, han lige øjnede vi kunne bruge til fortøjning; men med det resultat, at båden blev meget beskidt bagefter, af al det der faldt ned fra træerne; men frokost fik vi. Ca. kl. 14.00 nåede vi næste sluse Friedrichsfeld, som er den sidste sluse inden Rihnen. Der var lidt ventetid, vi lige kunne bruge til at gøre båden ren med igen. Vi blev sluset igennem med to store flodpramme, selve slusningen gik fint, men flodprammene satte en del skruevand, så båden var lidt svær at styre ud. Efter slusen regnede det kraftigt, og lige udenfor slusen var der mange dønninger, så det var med at holde tungen lige i munden. Så kom vi ud på Rhinen og fik for første gang i lang tid lov at mærke lidt til bølgegang. Vi havde 3 knobs medstrøm og nåede hurtigt Wesel havn, som ligger smukt i et indhak til Rhinen(video). De må være vant til, at vandstanden kan svinge meget, der var flydebroer, og meget høje pæle, og en lang rampe op til toiletterne, som var i forbindelse med en restaurant . Regnen fortsatte, så det blev til vores første DVD aften siden Burg.

25/5 2010 Efter erfaring fra andre, skulle vi handle godt ind i Dorsten. Så vi tog på indkøbstur om formiddagen; men vi indså snart, vi ikke kunne bære det hele af en gang. Så vi besluttede at blive en dag mere i Dorsten, og så gå på shopping igen om eftermiddagen. Heldigvis lå byen kun en km. væk. Dorsten er ikke en typisk tysk by, den er meget hyggelig; men mangler de gamle bindingsværks huse. De har til gengæld gjort meget ud af nogle kunstige søer inde i byen med et hav af guldfisk i og springvand. Derudover har de et stort gågade område. Vejret var pragtfuldt, og havnen lå dejligt i læ, så vi nød også bare at sidde i cockpittet, og Susanne en løbetur langs den gamle kanal, mens Per lavede Pesto og checkede filtre på motoren.

24/5 2010 Igen en morgen med solskin. Sejlede kl 8.30. I løbet af morgenen møder vi utrolig mange tyskere, der løber, cykler, går stavgang, eller tur med deres hunde. Tyskerne går sjældent tur med kun en hund, de fleste har to eller flere. Vi nåede Wessel Dartlen kanal kl. 14.30, hvor vi med det samme kom til den første sluse, der var lidt ventetid; men i de næste 3 sluser på kanalen sejlede vi lige ind med en flodpram. Vi skulle sluses ned, og alt gik strygende. Ved første sluse gjorde vi fortøjningerne fast for og agter oppe på kajen, med det resultat Susanne måtte forlænge torvet undervejs, da det var 7,5 m. vi skulle sluses ned. I de andre fandt vi ud af, vi sagtens kunne holde båden med midter- klampen, og så sætte torvene på pullerterne efterhånden, som vi kom nedad, det gik endda godt, når flodprammen startede motoren, hvor der kommer en del skruevand. Vi blev ialt sluset 28 m. ned. Igennem Wessel Dartlen kanal kom vi igennem flere indusri områder; men også grønne områder. Det var en noget blæsende dag; men trods blæsten mødte vi alle steder, folk der tog solbad eller dyppede sig i kanalen. Vi synes ikke lige, vi havde lyst til at bade i det grønbrune vand. Det er hyggeligt at næsten alle vinker, når vi sejler forbi. Vi mødte også mange roere, som ufortrødent roer mellem de store flodpramme....... Kl. 19.00 nåede vi Dorsten havn, hvor vi blev taget utrolig godt imod. Der stod to mænd på broen, der fortalte, der var to m. i havnen, og de stod straks klar til at tage mod fortøjningerne, så vi dårligt selv behøvede at hoppe i land. En hyggelig lille havn. Vi nød en dejlig aften i cockpittet. Havnefogeden er meget rar, og tog det ikke så højtideligt, hvornår vi checkede ind, faktisk måtte Per hente ham ud af et hyggeligt samvær, han deltog i for at få lov at betale og få nøglen til bad og toilet. Det var kl 21 om aftenen.

23/5 2010 Vågnede op til solskin, morgenmad i cockpittet for første gang, oplevede en dejlig morgenstemning midt i det grønne med ællinger svømmende lige omkring båden. Sejlede kl 9.30 med kurs mod Münster. Nåede Dortmund-Ems-kanal kl. 10.00. Smuk kanal med høje træer omkring og udsigt til bjergbeklædte bakker. Midt på kanalen var det tid til motion, Susanne blev sat af og løb til næste anlægssted ved en bro. Vi nåede til en havn lige før Münster omkring kl. 13.00, vi havde planlagt at lægge til ved; men det måtte vi opgive pga. vanddybden, så vi måtte gennem Münster sluse før næste sted, vi kunne lægge til. Münster sluse er en stor sluse med 3 kamre; men kun de to var i brug, vi sejlede efter en flodpram, og regnede med at komme igennem slusen med den; men lige i det, vi var klar til at komme i slusen, kom en anden flodpram, som jo har førsteprioritet, så vi blev bedt om at sejle tilbage, da begge flodpramme var i slusen, blev vi kaldt på igen, da vi lige kunne være der. Vi skulle sluses 6,2 m. op, der var fortøjningsklamper hele vejen op, så vi skulle hele tiden flytte fortøjningen op. Vores båd har tendens til at svinge ud, hvis vi ikke har fortøjning i begge ender, og det kneb med at få agterfortøjningen på, indtil Per fik fat i bådshagen, og med den fik fortøjningen på. Så nu har vi lært at have en bådshage klar i hver ende, og den fik vi brug for, hver gang vi skulle flytte for og agter fortøjning op. Vi har to fortøjninger på for og agter en lang og kort, og det viste sig at være utroligt nyttigt, så vi hele tiden havde styr på båden, når vi skulle flytte fortøjningen. Efter slusen fik vi øje på en lille havn, og blev enige om at prøve at lægge til der; men det var ikke uden problemer, for der var utrolig meget strøm pga. slusen, heldigvis var der et meget hjælpsomt ægtepar, der tog imod vores forfortøjninger, så vi kunne få styr på dem agter. Endelig en havn med vaskemaskine, havnefogden cyklede ned på den nærmeste tank, så vi kunne få vekslet til 50 cent mønter, der skulle bruges, sikken en service. Vi fik hurtigt sat en vask over, derefter cykeltur til Münster by. Det var ikke helt let med det turist kort, vi havde fået, da det først gjaldt inde ved centrum; men vi fandt ind til byens centrum. Münster er en universitetsby, hvilket de mange cyklende unge mennesker indikerede. Der virkede rigtig hyggeligt i centrum af byen med mange fortovs cafeer og den store domkirke. En by man nok skal bruge et par dage mere på, hvis man rigtigt vil opleve den.

22/5 2010 Dagen startede diset; men det klarede efterhånden op. Vi sejlede kl. 8.30 mod Dortmund-Ems-kanal. Omkring kl. 14.30 nåede vi en lille tange, der går ud fra Mittellandskanal ca. 5 km. før den går ud i Dortmund-Ems -kanal, der blev vi enige om at sejle ind og finde en liggeplads. Det gik meget godt; men da vi havde fortøjret, kom en tysk dame og sagde pladsen var optaget, det kunne vi godt nok ikke se, for det var en almindelig liggeplads for kleinfarteugen; men flinke som vi er, flyttede vi båden på hendes anvisning lidt længere ind i tangen, hvor der godt nok ikke stod noget om, at vi måtte fortøjret. Senere kom der et tysk ægtepar og fortalte, vi ikke måtte ligge, hvor vi lå; men der var vand nok til at sejle ind i tangen, så vi flyttede igen båden længere ind, hvor der heldivis var mere kønt. Vi gik en lang tur i området, hvor vi kom ud til et gammelt kloster, der nu bliver brugt til kunst, der studerede vi nøjere en kunster, der var ved at sætte haveslanger op på kryds og tværs i klosterhaven, der skulle sikkert løbe noget farvet vand igennem. Efter dette fandt vi en lille beværtning ud til en sø, hvor vi fik en kold fadøl, og nød udsigten, det er ikke så dyrt som i Danmark med fadøl, vi fik en hver for 15 kr.. Vi kunne igen sidde i cockpittet og spise til aften, og nød en skøn varm aften, i et smukt område med skov, marker og fuglesang (se video).

21/5 2010 Vågnede op til solskinsvejr juhuu. Startede med bytur i Bad Essen. Det er den kønneste tyske by, vi endnu har set. Omgivet af skovklædte bakker, og historiske smukke velbevarede gamle huse, og et utrolig smukt torv med springvand, og med mange farvestrålende blomster. Vi gik ud til en vandmølle i udkanten af byen, der lå lige op til skoven. Et smukt syn, se billede. Om eftermiddagen cyklede vi en tur i området, en meget smuk tur, med de skovklædte bakker i baggrunden. Det er bestemt en by, der er et besøg værd, og indkøbsmæssigt har den det hele. Op til flere apoteker, vi har undret os over så mange apoteker, de har i Tyskland, selv i den mindste by, er der et, der er også mange stede med skilte om lægepraksis, og sygehuse. så de må være godt dækket ind.

20/5 2010. Vejret lidt skyet, varmere end dagen før. Vi sejlede tilbage til Minden, hvor vi kunne ligge til lige midt i centrum, hvor Wessel floden og Mittellandskanalen krydser hinanden. Der var kort op til byen, så vi brugte formiddagen på bytur. Minden er en stor by, med en flot bymidte, med meget gamle huse og kirker. Vi søgte efter en fødevarebutik; men der var ikke nogen at finde i bymidten, så vi måtte ty til Lidl i nærheden af hvor vi lå. Vi sejlede videre efter at have spist frokost og blev enige om at nå til Bad Essen, som vi havde læst godt om. På turen sejlede vi lige op af folks haver, som er utolig velholdte og smukke, og så på denne årstid, hvor det hele blomster. Vi nåede havnen i Bad Essen omkring kl. 17.00, men desværre stod der vanddybde 1,7m, så vi fandt igen et sted i nærheden for kleinfahrzeugen ikke så langt fra havnen, og vi fik lov af havnemesteren at låne toilet og bad. Vi nåede lige at komme til marked i Bad Essen, et hyggeligt lille marked med fødevarer, og en utrolig smuk by. Den er med i de byer med de bedst bevarede bindingsværk huse. Om aftenen skinnede solen, og vi kunne sidde ude at spise uden cockpit telt.

19/5 2010 Stod op til regnvejr, så på med regntøj, sydvest og dykkerhandsker, samt diverse lag tøj under, det var fortsat koldt omkring 8 grader, koldere når man er ude på kanalen. Vi beholdt vores cockpit telt på, så vi kunne skiftes til at side i tørvejr, og vi tog kappen af motoren, så vi kunne holde varmen i kahytten, en timers vagter fungerer godt. Vi nåede Anderten sluse kl. 8.15, hvor vi var heldige at sejle lige ind sammen med en stor flodpram. Vi blev sluset 27 m ned, så det gik stille og roligt, og der var fortøjnings klamper hele vejen ned; så man flytter fortøjningen med, efterhånden som vandet falder. Omkring kl. 12.00, så vi et tysk ægtepar, vi havde mødt nogle gange, de havde problemer med motoren, så vi måtte igen agerer som slæbebåd, og få dem et sikkert sted hen. Ved 17 tiden var vejret klaret op. Vi nåede Minden i tørvejr, hvor vi sejlede over floden Weser, det var en lidt underlig fornemmelse at sejle over en stor flod. Vi sejlede videre til en lille havn lige uden for Minden; men der var ikke plads; men for en gang skyld dybt nok. Der var ellers en rar tysker, der tilbød, vi kunne ligge uden på ham; men så ville vi spærre hele havnen, så det var ikke så smart. Vi fandt istedet et sted i nærheden for kleinfahrzeuge (små både), der var godt nok lidt uroligt, da der kom mange motorbåde ind til havnen; men natten var rolig.

18/5 2010 Stod igen tidligt op, vejret var blevet gråt og koldt igen, så det var igen på med de mange lag tøj. Sejlede det sidste stykke af Elbe Seide kanalen, nåede kl. 8.30 ud i Mittellandskanalen. Her er vandet mere uroligt, da der er spuns vægge på begge sider af kanalen; men kanalen virker hyggeligere end Elbe Seite, da tæerne omkring kanalen er større.. Kl. 13.30 nåede vi havnen ved Sehnde, hvor vi kunne ligge udenpå, hvor der var vand nok. Hygggelig lille havn med gode faciliteter. Byen var kun 1. km. væk, og det er en hyggelig lille by. Temperaturen steg til 15 grader om eftermiddagen dejligt.

17/5 2010 Stod tidligt op, da vi gerne ville nå et langt stræk. Men da vi nåede Uelzen slusen kl. 7.30, fik vi at vide, den var under reperation og nok først åbnede kl. 14.00. Heldigvis skinnede solen, så vi brugte tiden på at gå lidt rundt og sidde i cockpittet og læse. Der var flere andre motorbåde, der også lå og ventede. Præcis kl. 14.00 blev vi sluset op, vi var kun små både i slusen, så vi kom op foran; men det er ikke så smart, for der mærker man meget mere den turbulens, der er når vandet kommer ind i slusen, så vi måtte hele tiden støde fra sluse væggen og holde godt fast i fortøjningerne; men det gik uden skrammer. Vi lagde til kl. 19.30 ved en lille by, der hedder Osloss. Vi havde en dejlig aften, hvor vi kunne nyde solnedgangen.

16/5 2010 Vi blev i Uelzen en dag mere, hvor vi om formiddagen gik en lang tur i området efter en rute angivet på turistkortet, en dejlig tur gennem skov, parcelhuskvarter og gennem små landsbyer. Om eftermiddagen cyklede vi ud til den sluse, vi skulle igennem næste dag, det var sjov at se den fra en anden side, en høj sluse med falddybde på 28 m..

15/5 2010 Sejlede videre til Uelzen, det tog kun 1½ time, så vi kunne nå at komme til marked i byen, et kæmpe marked kun med fødevarer. En rigtig hyggelig by, og igen de flotte gamle huse med bindingsværk. Havnen lå dejligt midt i det grønne; men der fråses ikke med vanddybderne. Billedet viser vand under kølen. ( de 2209 er totalloggen) . På løbetur langs kanalen var Susanne lige ved at støde sammen med to rådyr. Her er vaskemaskine, så vi fik klaret storvasken. Om aftenen spiste vi i sejlklubben, som også fungerer som restaurant. Vi fik arsparges, med diverse skinker og andet tilbehør, utrolig lækker mad og rigeligt af det, og så gav vi med vin kun 175 kr for hver.

14/5 2010 Sejlede videre mod Uelzen. Var ca. en ½ time på Elben med 2 knob medstrøm, så det gik hurtigt derudaf. Kl. 10.00 var vi på Elbe Seite kanalen ved Schiffshebewerk Schanebeck, som er en stor sluse, hvor man bliver hejst 38 m. op i et kæmpe badekar ( klik for video). Det gik fint med at blive sluset op, det var den letteste sluse indtil nu, det er bare at fortøjre almindeligt og så følger det hele med op. Kort efter slusen, så vi en lille båd indhyllet i en røgsky, det var motoren, der kogte, så vi måtte trække ham til den nærmeste havn, som var Lüneburg. Undervejs fandt vi ud af, vi ville blive en nat ved Bad Bevensen, hvor der er en spunsvæk, man kan ligge til ved. Der nåede vi kl. 15.00, så vi havde god tid til en gåtur i byen. Der var ikke så meget by; men en stor flot park, hvor man kommer ud til den gamle kanal (tror vi nok, det er), hvor der er mulighed for kano, kajak og vandcykling. I parken er mange flotte springvand, og et hav af skønne blomster, samt et stort flot solur. Lige op til parken ligger et stort kursted med udendørs opvarmet swimming pool. Dejligt sted at gå. For første gang kunne vi sidde udenfor at spise til aften i båden.

13/5 2010 Om formiddagen gåtur i den gamle bydel af Lauenburg, en rigtig hyggelig by med mange gamle, smukke og velbevarede huse. Byen er bygget i to plan, pga. de har oplevet, at Elben er gået over flere gange, så den nye bydel ligger en etage over den gamle, hvor der går stejle gader op. Da vi kom til strøget i byen, undrede vi os meget over, at alt var lukket, vi fik forklaringen af havnefogden, som fortalte det var pga. fars dag. Det går sådan nogenlunde med det tyske, det er lettere at forstå end at tale det. Eftermiddagen blev brugt på at tale med Sine og Maja over skype, samt at få opdateret vores hjemmeside.

12/5 2010 Vi vågnede brat efter en stor foldpram var sejlet forbi, dens skruevand havde fået revet en af pløkkerne op, så vi lå på tværs af kanalen. Det tordnede og regnede kraftigt, så vi blev godt våde efter rednings manøvren. Nu vi var oppe kunne vi lige så godt sejle videre. Så vi fik iført os regntøj og sydvest. Heldigvis stilnede regnen hurtigt, og vi kunne nyde den smukke afvekslende natur, med både vilde dyr, køer og heste, der går og græsser, og så er der en utrolig smuk fuglesang. Nu skulle vi prøve at blive sluset ned, det foregik igen sammen med en stor flodpram. Selve slusningen går stille og rolig; men det var svært at holde båden, da foldprammen startede sin motor og gav turbulens i vandet. Så ved næste ned slusning, havde vi gjort nogle korte fortøjninger klar, som vi kunne fortøjre med lige når slusningen er færdig. Det fungerede fint ved næste slusning. Der var en del ventetider ved sluserne, så vi nåede først Lauenburg ved 15.00 tiden. Vi havde fået at vide, man skulle være der ved middagstid for at få havneplads; men vi fandt hurtigt en ledig, ved en lille hyggelig havn, tæt på byen.

11/5 2010 Vi vågnede tidligt, og så vandstanden var steget, så vi blev enige om at tage en tidlig rundtur i Lübeck. Det var en speciel oplevelse at komme fra den fredfyldte kanal midt i en smuk grøn park, gå op af en trappe og så stå midt i centrum af Lübeck. Klik her for at se video... Vi fulgte en rute rundt i Lübeck efter et turistkort, og den kan anbefales, vi blev ført rundt til alle de historiske steder i Lübeck, og blev ført af små hyggelige stræder,vi aldrig selv ville have fundet, en dejlig by at gå rundt i med mange historiske minder, og flotte katedraler. Efter rundturen lykkedes det os at finde en Vodafone butik, så vi kunne købe et kort, og komme på nettet.

Kl 14.00 sejlede vi videre fra Lübeck, vi ville gerne være blevet længere; men vandstanden var begyndt at falde igen. Efter ca. en halv time nåede vi første sluse, det var med lidt sommerfugle i maven at skulle prøve det første gang. Vi blev sluset ind sammen med en stor flod pram, og alt gik fint, vi blev hejst 1,6 m. op. Ved de næste 2 sluser, fik vi sejlet lidt for tidligt ind i slusen, sammen med den store flodpram, hvor dens skruevand gjorde det svært for os at manøvrere, så det var med lidt føn og klem, og lidt af hans bådmaling på kanten af vores båd; men heldigvis var vi godt fentret til, så det gik. I 4. sluse havde vi lært af vores erfaringer, og nu gik alt fint. Vi blev ialt sluset 11,85 m. op. Omkring kl. 18.00 nåede vi Mölln, hvor vi havde planlagt at skulle ligge i en havn; men desværre stødte vi på grund, så det måtte vi opgive. Heldigvis er det kun en blød mudderbund, så der sker ikke noget ved det. Vi sejlede videre mod Mölln-Güster, hvor der skulle være en hyggelig havn udenfor byen; men også der gik vi på grund. Så det endte med vi fandt et godt sted langs kanalkanten, og fik lagt os til bredden med to store pløkker i land.

10/5 2010 Så blev masten taget af, og vi fik pakket den godt sammen med diverse tov, så den til sidst lignede en rullepølse. Se billede. Vi fik pakket de gamle sejl, dykkerflasker og ankerkæde klar til at blive transporteret sammen med masten, så nu stikker vores båd kun lidt over 1,70 m . ifølge den afmærkning vi har sat på siden, så nu skulle vi kunne klare kanalerne uden al for mange grundstødninger.

Kl. ca. 16.00 var vi klar til at sejle videre mod Lübeck som motorbåd. (Video). Det var en lidt underlig fornemmelse at sejle uden masten på. Vi kom til Lübeck ved 18.00 tiden, hvor vi fandt et dejligt sted at ligge til; men da vi så nærmere på stedet, stod der vanddybde 1,3 (vi stikker 1,8), så vi sejlede videre; men kunne ikke lige finde andre steder. Vi forsøgte igen det første sted, hvor vi kunne lægge os op af en mur og fortøjre til et stakit. Derfra lykkedes det Per at forcere muren og komme i land, så han kunne måle vandstanden udfor, hvor der var fortøjrings muligheder, det kunne lige gå. I løbet af aftenen kunne vi se på trappen udfor os, at vandstanden faldt, så med lidt Storm P teknik fik Per lagt fenderbrættet udfra båden, så vi kom længere ud i kanalen og så gik det; men det blev en lidt urolig søvn, da vi begge var spændte på om vandstanden var faldet mere.

9/5 2010 Om formiddagen gåtur i den gamle bydel af Travemunde, en rigtig hyggelig by med mange gamle flotte huse, der er dejligt grønt og med en park, der nu stod i fuldt flor med diverse løgplanter. Ind til byen er en hyggelig gåtur langs havnen med diverse fiskeboder. Efter gåturen måtte vi i gang med at gøre båden klar til at være motorbåd i 3 mdr..

8/5 2010 Endelig en nat, hvor vi ikke blev vugget så meget i søvn. Efter Susanne to gange om morgenen har erfaret, at træsko ikke er gode at springe i land med røg de ud.

Vi sejlede fra Burgtiefe kl. 9.30 efter at have fået fyldt både vand og dieseltanken op. Vi satte kursen mod Travemunde. I starten havde vi en god halvvind; men den løjede noget af og så blev det genakker sejllads, og til sidst for motor. Vi nåede Böbs værft ved Travemunde kl. 15.30, det er her vi skal have taget masten af og sendt den videre.

7/5 2010 Efter en nat med meget uro pga. blæsten, vågnede vi op til regnvejr, og fortsat meget blæst. Vi fik ryddet op i båden, og lavet noget af det, vi ikke nåede før afrejsen, som eks. net for hylderne, så ikke servicet ryger ud i hård sejllads. Vi fik også læst noget mere om kanalsejllads. Om eftermiddagen blev vi nød til at begive os i regnvejr til Burg, da vi var løbet tør for proviant, og det ville jo være en katastrofe.

6/5 2010 Vi vågnede op til en noget blæsende dag 14-15 m/s fra NØ; men heldigvis viste solen sig indimellem. Vi havde desværre fået lagt os, så vinden kom ind fra siden, så vi måtte have forstærket en af forfortøjningerne. Vi fik pakket cyklerne ud, og tog turen til Burg, en dejlig men blæsende tur, de har nogle gode cykelstier. Burg er en rigtig hyggelig by, så der kunne vi godt bruge noget tid på at gå rundt. Vi ville finde et sted at få købt et simkort til vores mobil modem; men det lykkedes ikke, selv om vi blev sendt rundt efter det i hver sin ende af byen.

Vi blev lidt forundrede over, at mange både kom og sejlede ud af havnen, selv om det blæste en stiv kuling; men de var også flere mand om bord til at hjælpe, vi besluttede ihverttilfælde at blive til vinden ligger sig.

5/5 2010 Vi sejlede fra Langø kl 9.30 i strålende solskin. Vi skulle lige nå at melde flytning til udlandet på borger dk. (så nu er vi blevet udenlandsdanskere) og det tog sin tid med den forbindelse, der var. Nogen havde taget vinden fra i går, så det blev genakker sejllads og tilsidst for mortor. Vi nåede til havnen i Bürg kl. 19.00, hvor vi lagde til i den yderste havn, der ligger midt i et stort turist område. Vi fandt hurtigt en god plads.

4/5 2010 Efter et dejligt morgenmåltid, blev vi kørt tilbage til Kerteminde havn, hvor vi sejlede fra kl. 12.30. Vi kunne heldigvis sige på snarligt gensyn til dem, for de starter deres langtur 4/7 2010, hvor vi regner med at møde dem første gang ved Porto Santo.

Vi planlagde først at sejle helt til Burg i Tyskland, da det så ud til at blive dårligt vejr næste dag; men det ændrede de heldigvis på undervejs. Så vi lagde i stedet kursen mod Langø på Lolland. Vi havde en dejlig sejltur med meget skiftende vejr både sol, regn og hagl. Vinden kom fra NV, så det blev mest sejllads med vinden læns eller agten for tværs. Til Pers store fryd sejlede vi forbi en ubåd, den var godt nok tysk.Klik her for at se en video af mødet. Sidst på eftermiddagen friskede vinden noget op, så vi fik god fart på, flere gange loggede vi 12 knob. Vi nåede Langø kl. 21.30, hvor vi gik på grund et par gange, før vi fandt en god plads. Lolland må have en anden tommestok at måle med, for der var ikke de 2,5 m. vand, der stod i havnelodsen.

3/5 2010 Vi sejlede fra Odden havn kl. 8.45 med kurs mod Kerteminde. Vi havde en dejlig sejltur i i solskin, det meste af turen gik for genakker og lidt for motor. Vi anduvede Kerteminde havn omkring kl. 19.00, hvor John stod og tog imod os. John og Gerda, som vi kender fra Langturssejler træffet, havde inviteret os hjem hos dem, så vi fik hurtigt pakket det mest nødvendige sammen, og kørte med John til Odense. Her ventede Gerda med flæskesteg og æblekage, det mente de ikke, vi ville få så meget af på vores tur. Vi havde en dejlig aften sammen.

2/5 2010 Så kom vi af sted. Efter næsten 2 års planlægning kom dagen. Familie og venner var mødt talstærkt op til Brunch kl 10. DEJLIGT!! Vi havde nogle dejlige timer og lidt over halv et begyndte farvelrundten med knus og kram og nogle afskedstårer. Kl. lidt over et slap vi fortøjningerne og sejlede ud af Nyk. Sj havn for sidste gang i halvandet år(se billede her). Flere både fulgte os på vej. Desværre fik Speedi motorproblemer og måtte stoppe op. Kort tid efter vendte Juvel om for at se, om de kunne hjælpe. Vi fik over VHFen at vide, at det kun var nogle småproblemer, som var ved at blive lavet. Lige nu sejler vi i Kattegat og har lige set et Marsvin. Dejligt.

Vi sidder og tænker på, hvordan vi kan tage afsted med alle de dejlige venner og familie.. Men oplevelserine trækker, så kan vi bare sige TAK! og på gensyn. Vi glæder os til at se Jer alle igen

Lidt uden for Odden havn opdagede vi, at den ene sejlpind havde fundet vej ud af sejlet. Vi valgte derfor at gå ind i Odden havn for at reparere det med spilertape. Så vi overnatter i Odden havn.

kl. 17.30 ankom vi til Odden havn i strålende solskin, Sine og Maja kom næsten samtidig (sikke et sammentræf). Vi havde en hyggelig aften sammen, de blev i båden om natten, og tog videre til København tidligt næste morgen. Det var dejligt at få sagt på gensyn til dem, på denne måde, hvor det kun var os sammen, og denne gang kom der bare en lille klump i halsen, da vi vinkede til dem..

 

22/4 2010 I dag var vi på en lille prøvesejlads. Vi havde en dejlig tur i frisk vind og sol. Dejligt. Du kan se en video fra sejladsen her:

Hjemmesiden er blevet "tømt" for alt, der ikke har med vores langtur at gøre. Så lige nu er der ikke så meget at se på. Men når vi tager afsted, skal der nok komme fyld på. Susanne vil skrive her om oplevelserne mm. og jeg vil skrive om facts under "Fra logbogen"

12/4 2010. Vi har i den sidste uge haft båden på land, hvor den er blevet poleret og bundmalet. Moterens vinkel i forhold til skruen er blevet checket, så motoren er klar. Her mandag morgen kl 07.00 kom den så i vandet igen. Nu mangler vi bare at rigge den til.

Det er underligt at tænke på, at der er mindre end en uge til, vi stopper på arbejde. Vi skal have ryddet vores skriveborde og så lige have de sidste projekter afsluttet, inden vi siger farvel og god arbejdslyst til vores kollegaer.

6/3 2010: Vi har nu boet i båden i 3 uger og tingene fungerer, som de skal. De eneste problemer er, at der dannes en del kondensvand langs de kolde sider, så vi skal en gang om ugen søppe vand op af dørken. Desuden er det lidt besværligt at vi kun har vand i dunke, men det er bestemt til at leve med. Vi ved jo at der er mindre end 2 måneder til vi sejler.

Båden i vinterhavnHer bor vi så..

15/2 2010: Så har vi kommet til " point of no return" som det vist hedder.

Den 14/2 kl 14 afleverede vi vores husnøgler til Jan og Birte, som vi har lejet huset ud til. Vi er derfor flyttet i båden, hvor vi hygger os i god varme. Vi vil bruge den næste tid til at få alle tingene på plads i båden og få de sidste detaljer på plads, inden vi den 2/5 tager af sted.

Båden ligger stadig i vandet og vi forsøger at holde den fri af isen.

Vi har fået lavet et skillerum i agterkahytten, således at den af os der ikke er på vagt kan få sovet selvom det skulle gynge lidt. Motoren er blevet efterset og der er monteret et ekstra dieselfilter og et større filter til kølevandet. Så nu er den ved at være klar.

Tilbage er der kun at få købt de sidste ting og så få pakket det hele ned i båden.

Sommeren 2009.

I løbet af sommeren har vi sejlet en del, synes vi selv, godt 1100Nm ( ca 2000 km) har vi nået. Flere af turene har været uden for Isefjordens beskyttede farvande. Vi startede med at sejle til Anholt, så Æbletoft. I vores sommerferie til Bornholm. Derefter et par ture i Kattegat, hvor vi prøvede at lave mad i frisk vind. Det blev til nogle gode frikadeller, selvom de blev stegt mens Susanne stod i livline i kahytten for at holde sig fast, se video her (Fylder 85 MB, så det taget tid at hente). Vi har også bagt brød. Desuden har vi prøvet at bo i båden mens vi tog på arbejde for at se om vi kunne få en hverdag til at fungere i båden.

Så alt i alt er vi blevet mere dus med båden og føler os helt trykke om bord. De ting vi fik lavet i vinters har fungeret. Nu mangler vi lige de sidste ting og så ellers alm. klargøring inden båden kan meldes klar.

 

Vinteren 2008-2009

Vi lod båden blive i vandet vinteren over, da der var mange ting, vi skulle lave inde i båden.
Susanne har lavet et nyt betræk til alle hynder i salonen og i kahytten. Det viste sig at være et væsentlig større arbejde, end vi først troede. Men resultatet er efter vores menig blevet ok. Jeg har brugt vinteren på at komme i ” stødet”. Jeg har gennemgået de fleste el installationer, fået lavet et jordplan til SSB radioen. Det består at et 10 cm bredt kobberbånd i 10 m længde, som jeg har trukket hele vejen fra antennetuneren, som er placeret helt ude agter og til lige før stævnen. Her har jeg monteret en bronzesvamp – en klods på 1 X 7 X 30, men da det er en svamp, har den et areal på 3 m2. Også den operation tog noget tid, helt nøjagtig 2 hele dage, men nu er den klar.
Jeg har lavet et nyt navigationspanel, og da jeg ikke kunne finde den samme træsort som båden er apteret af, blev den sort, som de fleste instrumenter er i forvejen. Radaren er placeret i midten. Der er monteret en ny NAVTEX ( den gamle virkede ikke) Desuden er der monteret en ny SSB radio ICOM IC 718, så vi kan have kontakt med andre, ligegyldig hvor på kloden vi sejler. Ude agter har jeg monteret en ICOM AH-4 automatisk antenne tuner, som er forbundet ved en antenne, som jeg har lavet af agterstaget. Agerstaget er blevet isoleret således, at det kan bruges som longwire antenne.
Der er monteret nye forbrugsbatterier 4 stk på i alt 460 AH. Derudover har jeg monteret 2 75 W solpaneler på søgelænderet et på hver side. De burde kunne holde strøm på batterierne.
Desuden er de fleste andre elinstallationer gennemgået, og tvivlsomme samlinger er lavet om.
Lige siden vi overtog båden i august sidste år, har der været problemer med motoren. Ved høje omdrejninger bliver den for varm. Jeg har sammen med bådmekanikeren prøvet mange forskellige ting, incl. at skifte toppakning, temp. føler og termostat. Men vi har ikke løst problemet endnu. Desuden er der kommer nye motorophæng på.
Lige efter påske kom båden på land for at få skiftet motorophæng, og blive bundmalet. Det betød 10 dage på land og 2000,- til optagning isætning og leje af bådstativ. Efter båden kom i vandet igen, fik vi problem med propellen. Min kollega og ven Jesper og jeg dykkede ned for at se, om vi kunne se, hvad problemet var, men det kunne vi ikke ØV. Båden måtte på land igen. Mandag den 18/5 kom båden på land. Båd mekanikeren kom som aftalt, og vi skilte propellen af. Det viste sig at nogle af tænderne var bøjede. Da det ikke var sikkert om den kunne laves og en ny dreje/folde propel koster 25.000, valgte jeg en fast propel. Sådan propel sidder fast på en konus, og ham der skulle lave konussen var der ikke mandag. Vi fik en aftale om, at propellen var klar tirsdag kl. 12 i Korsør. Hvis jeg skulle have båden i vandet tirsdag, skulle den være klar senest kl. 14.30.
Tirsdag kl. 11.30 holdt jeg i Korsør og fik vores nye propel. Jeg kørte hjem til Nykøbing Sj. og kl. 14 kom båden i vandet. Bom mm blev sat på, og ud på aftenen blev båden pakket. Vi havde nemlig en aftale om, at vi skulle til Anholt med nogle venner. Vi havde aftalt, at vi skulle sejle onsdag kl. 14. Så det var blevet nogle hektiske dage op til onsdag. Men onsdag kl. 14.30 afsejlede vi mod Anholdt på årets første længere sejltur.